Klumme: Fremtidens ejendomme er allerede en del af byen

Op mod 40 procent af verdens samlede CO2-udledning stammer fra byggeriet og vores bygninger. Derfor er vi nødt til at se på, hvordan vi kan anvende de bygninger vi allerede har. Genbrug i ejendoms- og byudvikling er nødvendig, men genanvendelsen skal naturligvis være velovervejet. Der er mange parametre at tage i betragtning i jagten på de mest bæredygtige løsninger.

Når vi i Realdania får en henvendelse om støtte til at opføre en ny bygning, spørger vi i dag altid, om der er en eksisterende bygning, som i stedet kan genbruges. Og når det lykkes at give ældre bygninger et nyt liv som f.eks. boliger, kulturhuse eller museer, får vi samtidig et stykke historie forærende, som det er svært at nybygge sig til. En historie, der fortæller noget om, hvem vi var, hvor vi kommer fra, og hvad der binder os sammen.

Et af de steder, hvor historien sidder i væggene, er på Fabers Fabrikker i Ryslinge. En samling industribygninger er genaktiveret som attraktive og billige boliger. Beboerne i den rå industrikulturarv har fået mere end et tag over hovedet. De er flyttet ind i persiennefabrikkens 100-årige historie og bliver selv en del af den fremtidige fortælling om bygningerne, som i efteråret modtog Renovérprisen i kategorien ’bolig’.

Omdannelsen af Fabers Fabrikker er et godt eksempel på, hvordan fremtidens boliger og boligkvarterer mange steder allerede eksisterer. Det samme er tilfældet i bydelen Musicon i Roskilde, der er udviklet og bygget op omkring den gamle cementfabrik i byen. Frem til 2001 blev der bygget betonelementer på området, men i dag er den tidligere industrigrund forvandlet til en levende bydel med rockmuseum, skatehal, spisesteder og ikke mindst Roskilde Festival Højskole, som bor i de ombyggede produktionshaller. Samtidig er der opført en række boliger, som nyder godt af det levende kulturliv og en god blanding af bygningstyper i bydelen. Musicon har for nylig vundet en international pris for at integrere musik i byudviklingen.

Kulturel bæredygtighed

Bæredygtighed er heldigvis kommet på dagsordenen alle steder og i stort set alle virksomheder – det gælder i forhold til klima, økonomi og social sammenhængskraft. I Realdania arbejder vi også med en fjerde dimension: det vi kalder kulturel bæredygtighed. Det gør vi, fordi det er vigtigt, at vi også husker værdien i at bevare og forny vores fælles historie og bygningskultur. Det er for os et vigtigt element i snakken om bæredygtighed.  Netop nu kobler vi i en ny indsats et stort engagement i klimamæssig bæredygtighed til vores arbejde for historiske huse. Indsatsen er målrettet professionelle boligejere og sætter fokus på etageboligejendomme med særlige kvaliteter fra perioden 1930-1974. Periode og typologi er valgt, fordi rigtig mange bygninger fra den tid skal energiforbedres og renoveres i de kommende år. Og vi vil gerne understøtte, at det sker uden at give køb på de arkitektoniske kvaliteter, som netop er med til at fortælle en historie om bygningerne og deres beboere fra forskellige tider. 

Det handler om at balancere klimahensyn og kulturarv. Men også om økonomisk værdi og livskvalitet. Udlejere skal have et økonomisk incitament til at bevare og renovere, og beboere skal opleve værdien i at bo på et sted med en særlig identitet og historie.

Eksempler til inspiration

Og incitamentet bør være til at finde. Fra undersøgelser ved vi, at kulturarv trækker ejendomspriserne op – og vi ved også, at historiske rammer betyder noget for den enkelte. Flertallet af 2.000 adspurgte danskere i Realdanias Kulturarvsundersøgelse mener, at historiske steder og bygninger giver dem en bedre forståelse af, hvem de er i relation til fortid og nutid. Og omkring hver tredje giver udtryk for, at historiske steder har betydning for deres livskvalitet og fællesskabet med andre. 

Der behøver ikke at være tale om bevaringsværdig eller fredet kulturarv, når vi genbruger i klimaets og fællesskabets tjeneste. I Roskilde og Ryslinge er nedlagte fabrikker udgangspunkt for by- og boligudvikling. I Skanderborg er det en tidligere postterminal fra startfirserne, som bliver omdannet til museum og kulturelt mødested for hele byen. Her genanvender kommunen på en smart måde en centralt placeret bygning, der har mistet sit oprindelige formål. Den tidligere postterminal tæt på Skanderborg Station gør måske ikke så meget væsen af sig rent arkitektonisk. Men bygningen fortæller en vigtig samfundshistorie. Og den ligger der allerede. 

I mange kommuners klimaplaner er der lige nu fokus på netop genanvendelse af bygninger og byggematerialer. Senest har f.eks. Københavns Kommune og Aarhus Kommune i henholdsvis budgetforlig og i en ny politik for bykvalitet og arkitektur understreget, at eksisterende bygninger i langt højere grad skal genbruges og omdannes i stedet for at rive ned og bygge nyt. Genanvendelse er ikke altid muligt. Men i Realdania vil vi gerne med gode eksempler inspirere byggeriets aktører til altid at overveje, om det kan lade sig gøre. De historiske bygninger rummer nemlig et stort potentiale for at få økonomisk, klimamæssig, social og kulturel bæredygtighed til at gå hånd i hånd.