Foreninger mødte corona med kreativitet - en række ideer får nu støtte til at leve videre
Mødesteder og fællesskaber er vigtige – også under en pandemi. Det så vi under COVID-19, hvor foreninger og fællesskaber rundt om i hele landet fandt helt nye måder at mødes på om deres aktiviteter. Nu får 27 af dem økonomisk støtte fra Realdania til at fortsætte eller genoptage deres initiativer fra coronatiden.
En skalerbar pop-up scene, nabofællesskab omkring street-food og en baggård, der blev til et undervisningslokale. Det er bare tre ud af mange initiativer, der opstod rundt omkring i Danmark under COVID-19-pandemien. Restriktionerne blev et benspænd, der satte gang i fantasien hos både foreninger og lokale fællesskaber.
Den iderigdom har Realdania ønsket at samle op på med puljen ”De nye folkerum” under indsatsen RESPOND – rammerne for den nye hverdag. Puljen på i alt 2 mio. kr. modtog 262 ansøgninger, og efter to udvælgelsesrunder er der udvalgt 27 projekter, som Realdania støtter med op til 100.000 kr. pr. ansøgning.
”Vi har fået mange gode ideer ind fra fællesskaber og foreninger til, hvordan vi kan bruge både vores bygninger og områderne uden om bygningerne på nye måder, når vi skal passe på og holde afstand. Det har været fantastisk at opleve mangfoldigheden i de mange ansøgninger, og vi nu har valgt at støtte 27 projekter økonomisk. De mange projekter siger noget om innovationskraften og iderigdommen i civilsamfundet – en vigtig overordnet læring, som vi tager med os fra coronatiden,” siger Anne Gade Iversen, projektchef i Realdania.
For at få projektstøtte skal man have fundet på noget nyt på baggrund af de benspænd og restriktioner, som corona lagde på foreningslivet. Samtidig har det været et kriterie, at projekterne skal bidrage positivt til den lokale livskvalitet også efter, at restriktionerne er et afsluttet kapitel.
Et godt eksempel er Århus Kunstakademi, som under corona fik øje på og behov for baggården, da dele af undervisningen måtte flytte udendørs. Gården var dog primært indrettet til parkering og frokostspisning, så nu vil kunstakademiet gerne etablere et fleksibelt grønt uderum, der både kan bruges til undervisning, udstillinger og sociale aktiviteter.
”Generelt bærer mange af ansøgningerne præg af, at civilsamfundet med ret simple justeringer af udearealerne formåede at fastholde sociale mødesteder, som ellers foregår indendørs. Samtidig var der en læring i at tilrettelægge aktiviteter på en ny, mere fleksibel måde, som i forskellige sammenhænge rakte ud til bredere målgrupper end vanligt”, vurderer chefanalytiker Maja Pilgaard fra Videncenter for Folkeoplysning, som har været operatør på puljen ”De nye folkerum” for Realdania.
Hun nævner f.eks., at en spejderforening oplevede at kunne appellere til hele familien frem for kun børnene ved at åbne bredt op for brugen af deres faciliteter. I et andet tilfælde kunne en NGO i Brabrand bedre række ud til sårbare borgere, hvis de supplerede deres faste adresse med en mobil cafe med gratis kaffe og snak.
I Nexø på Bornholm igangsatte en aftenskole nye kurser, der tog udgangspunkt i naturen. Som ramme om deres samtaler om f.eks. klima og livssyn ønsker aftenskolen nu at etablere et udekøkken, en bålplads og en pavillon.
Mobile mødesteder er også en gennemgående tendens i både ansøgningerne og blandt dem, der har fået støtte. Det gælder f.eks. initiativer, der skal bringe kultur og idræt endnu mere ud til borgerne. F.eks. en flytbar udendørsscene for unge i Kolding og pop-up kunstudstillinger med udgangspunkt i en specialbygget ladcykel i København. Og i Aalborg rykkede idrætsforeninger i Aalborg deres aktiviteter ud i forskellige lokaler i almene boligområder med det formål at få flere med ombord.
”Der har været overvældende interesse, og i Realdania har vi nu givet økonomisk støtte til en del af projekterne. Vi håber, at rigtig mange af de øvrige projekter også vil blive sat i søen eller kan fortsætte med deres nye initiativer – enten af sig selv eller med støtte fra andre. De mange ansøgninger har også givet os et godt indblik i, hvad foreninger og fællesskaber har brug for – og selv tager initiativ til – når de får et benspænd som corona. Det er en viden, som både Realdania og andre kan bruge i forhold til fremtidige indsatser for bæredygtige fællesskaber,” siger Anne Gade Iversen fra Realdania.
Den iderigdom har Realdania ønsket at samle op på med puljen ”De nye folkerum” under indsatsen RESPOND – rammerne for den nye hverdag. Puljen på i alt 2 mio. kr. modtog 262 ansøgninger, og efter to udvælgelsesrunder er der udvalgt 27 projekter, som Realdania støtter med op til 100.000 kr. pr. ansøgning.
”Vi har fået mange gode ideer ind fra fællesskaber og foreninger til, hvordan vi kan bruge både vores bygninger og områderne uden om bygningerne på nye måder, når vi skal passe på og holde afstand. Det har været fantastisk at opleve mangfoldigheden i de mange ansøgninger, og vi nu har valgt at støtte 27 projekter økonomisk. De mange projekter siger noget om innovationskraften og iderigdommen i civilsamfundet – en vigtig overordnet læring, som vi tager med os fra coronatiden,” siger Anne Gade Iversen, projektchef i Realdania.
For at få projektstøtte skal man have fundet på noget nyt på baggrund af de benspænd og restriktioner, som corona lagde på foreningslivet. Samtidig har det været et kriterie, at projekterne skal bidrage positivt til den lokale livskvalitet også efter, at restriktionerne er et afsluttet kapitel.
Nye løsninger og gode ideer
Den samlede RESPOND-indsats har som mål at samle op på læringen fra pandemien og undersøge, hvordan vi konstruktivt kan bruge både erfaringer og ideer fra perioden til fremadrettet at skabe større robusthed i det byggede miljø. Ansøgningsrunden har vist, at mange foreninger og fællesskaber har fået et behov for at supplere deres normale fysiske rammer med gode uderum og mobile mødesteder.Et godt eksempel er Århus Kunstakademi, som under corona fik øje på og behov for baggården, da dele af undervisningen måtte flytte udendørs. Gården var dog primært indrettet til parkering og frokostspisning, så nu vil kunstakademiet gerne etablere et fleksibelt grønt uderum, der både kan bruges til undervisning, udstillinger og sociale aktiviteter.
”Generelt bærer mange af ansøgningerne præg af, at civilsamfundet med ret simple justeringer af udearealerne formåede at fastholde sociale mødesteder, som ellers foregår indendørs. Samtidig var der en læring i at tilrettelægge aktiviteter på en ny, mere fleksibel måde, som i forskellige sammenhænge rakte ud til bredere målgrupper end vanligt”, vurderer chefanalytiker Maja Pilgaard fra Videncenter for Folkeoplysning, som har været operatør på puljen ”De nye folkerum” for Realdania.
Hun nævner f.eks., at en spejderforening oplevede at kunne appellere til hele familien frem for kun børnene ved at åbne bredt op for brugen af deres faciliteter. I et andet tilfælde kunne en NGO i Brabrand bedre række ud til sårbare borgere, hvis de supplerede deres faste adresse med en mobil cafe med gratis kaffe og snak.
Grønne og mobile mødesteder
Generelt spiller det gode uderum og grønne mødesteder en stor rolle i mange af projekterne. Flere foreninger flyttede aktiviteter ud i naturen og har også efterfølgende fået et større behov for udendørs mødesteder. I Nivå opstod f.eks. et nabofællesskab omkring street food, og nu vil boligforeningen have et område overdækket, så der fortsat kan blive arrangeret fællesspisninger i det fri. I en ejerforening i Søborg ved København havde beboerne gode erfaringer med at mødes på tværs af kulturer, og en ekstra bålplads og et udekøkken skal nu understøtte møderne fremover.I Nexø på Bornholm igangsatte en aftenskole nye kurser, der tog udgangspunkt i naturen. Som ramme om deres samtaler om f.eks. klima og livssyn ønsker aftenskolen nu at etablere et udekøkken, en bålplads og en pavillon.
Mobile mødesteder er også en gennemgående tendens i både ansøgningerne og blandt dem, der har fået støtte. Det gælder f.eks. initiativer, der skal bringe kultur og idræt endnu mere ud til borgerne. F.eks. en flytbar udendørsscene for unge i Kolding og pop-up kunstudstillinger med udgangspunkt i en specialbygget ladcykel i København. Og i Aalborg rykkede idrætsforeninger i Aalborg deres aktiviteter ud i forskellige lokaler i almene boligområder med det formål at få flere med ombord.
”Der har været overvældende interesse, og i Realdania har vi nu givet økonomisk støtte til en del af projekterne. Vi håber, at rigtig mange af de øvrige projekter også vil blive sat i søen eller kan fortsætte med deres nye initiativer – enten af sig selv eller med støtte fra andre. De mange ansøgninger har også givet os et godt indblik i, hvad foreninger og fællesskaber har brug for – og selv tager initiativ til – når de får et benspænd som corona. Det er en viden, som både Realdania og andre kan bruge i forhold til fremtidige indsatser for bæredygtige fællesskaber,” siger Anne Gade Iversen fra Realdania.
Realdania har afsat 50 mio. kr. til i samarbejde med forskere og innovationseksperter at undersøge pandemiens påvirkning af vores adfærd og livskvalitet inden for det byggede miljø – og at omsætte den viden til nye løsninger. Alt sammen med det mål at bruge de gode løsninger fra corona til at skabe et mere modstandsdygtigt bygget miljø med bedre livskvalitet for alle.
Indsatsen løber i to parallelle spor:
Vidensporet: Det primære formål med vidensporet er at indsamle og formidle viden, der kan afdække, hvordan vi som borgere under pandemien og efterfølgende har ændret vores adfærd og brugen af de fysiske rammer.
Løsningssporet: I løsningssporet kobler vi viden fra vidensporet med udviklingen af nye løsninger, der understøtter et mere modstandsdygtigt byggeri og bedre livskvalitet. Puljen ”De nye folkerum” er en del af løsningssporet.
Beboerne i ejerforeningen Solnagården i Søborg ved København fik under corona nye erfaringer med at mødes i gården på tværs af kulturer og andre skel. Foreningen får nu støtte til at skabe endnu bedre muligheder for at fastholde dette med bl.a. en ekstra bålplads og et udekøkken.
Rum for Æstetik i København fik under corona erfaringer med at arrangere kunstforløb og pop-up udstillinger for børn og deres forældre i udsatte boligområder. De får nu støtte til en specialdesignet ladcykel, så de kan komme rundt med kunstprojekter i det offentlige rum på en bæredygtig måde.
Under pandemien blev de ansatte, der normalt passer og organiserer fælleshaverne i boligområdet Tingbjerg sendt hjem, og lokale ildsjæle blandt beboerne slog sig sammen for at styre og passe projektet. Tingbjerg Fælleshaverne får nu støtte til at udbygge beboerfællesskabet omkring haverne med nye haveområder og aktiviteter.
Boligområdet Gadehavegård i Taastrup fik under pandemien gode erfaringer med at skabe mødesteder for beboerne omkring havekassefællesskaber. Området får nu støtte til at videreudvikle og fortsætte denne aktivitet.
Sjælland
Basen for mødestedet WeMove er en trailer med bl.a. udstyr til stand up paddle, bålgrej, legeudstyr til stranden osv. Det tiltrak under corona mange mennesker på tværs af generationer. Foreningen Roskilde Stories, som står bag, får nu støtte til at videreudvikle tiltaget med ny trailer og udstyr.
Outdoor gaming tiltrak under pandemien mange unge, og foreningen Dragon-sport fencing i Mogenstrup ved Næstved vil skabe en fast aktivitet, som kobler gaming med fysisk leg i naturen og udvide det skovareal, som aktiviteten kan foregå i.
Kunstnerlavet KIT i Skælskør udnyttede under corona tomme butikslokaler med god plads til at lave workshops med smykker og keramik. De får nu støtte til to projekter, der begge handler om fortsat at skabe kreativt liv i byens tomme lokaler og give overraskende oplevelser midt på byens hovedstrøg.
Mange beboere i Boligforeningen VIBO i Nivå havde under pandemien et særdeles begrænset socialt liv, og derfor udviklede foreningen aktiviteter omkring street food og fællesspisning. Der var stor tilslutning, og beboerne mødtes på tværs af etnicitet, alder og sociale skel. Foreningen får nu støtte til overdækning af eksisterende bord/bænk-områder.
Bornholm
I corona-tiden åbnede DBS Rønne kreds op for en bredere brug af både deres spejderhytte og grund plus etablerede et nyt bookingsystem. De har fået støtte til at opgradere faciliteterne og fortsætte aktiviteten.
Mere folkeoplysning i fri natur er målet med støtten til L.O.F. Region Bornholm, der ønsker at understøtte aktiviteter i naturen og samtaler om bl.a. klima. De får tilskud til etablering af en lille pavillion, overdækning og udendørskøkken med bålsted.
Fyn
Bolbro GIF i Odense får støtte til yderligere udvikling af det udeområde, der blev opdaget under corona. Idrætsforeningen har fået støtte til f.eks. planter, buske og andre elementer for at kunne tilføje flere sociale oaser til området.
Fyns Laboratorie for Ung Kunst er en eksperimenterende kunstskole, der så dagens lys under pandemien, hvor mange unge oplevede ensomhed. Laboratoriet i Svendborg ønsker gennem kunsten at give unge tryghed og samhørighed uden krav om præstationer. De får støtte til at give endnu flere unge mulighed for at være med i fællesskabet.
Jylland
Under pandemien rykkede foreninger deres aktiviteter ud i almene boligområder i Aalborg Kommune. Nu får Himmerland Boligforening støtte til at bygge videre på konceptet, der har betydet, at flere borgere blev aktiveret og foreningerne fik tilgang af medlemmer.
Private aktører i Aalborg etablerede under pandemien en lille udendørs scene, hvor det lokale vækstlag kan få deres musik ud til et bredere publikum. Der har været afholdt tre succesfulde koncerter i Musikkens bette Hus, som nu får støtte til at købe deres eget lydanlæg og fortsætte aktiviteten.
Under corona opstillede HUSET i Aalborg telte med arbejdsstationer, hvor man flyttede stedets kreative værksteder ud. Som et supplement til de indendørs rammer får HUSET nu støtte til en overdækket terrasse, så man fortsat kan arbejde i det fri. Den bygges bl.a. af genbrugsmaterialer.
Under pandemien skabte Jazz I Trekanten med base i Kolding et udendørs rum og spillested, Godset UJNFOR, med plads til kulturelle oplevelser. Støtten gives til at videreudvikle initiativet og gøre det flytbart til andre lokationer.
I landsbyen Farre tæt på Hammel blev der under corona taget en række udendørs initiativer til at styrke sammenhængskraften i en tid med begrænsede muligheder for at mødes inde. Byens kultur- og idrætsforening får nu støtte til to telte, der skal udvide mulighederne for at byens borgere også fremover kan mødes udenfor.
Aarhus Jazz Tømmerflåde fik under corona erfaringer med at skabe events med afsæt i vandet som nyt element. De får nu støtte til flere faciliteter omkring deres 110 m2 tømmerflåder, bl.a. en samtaletipi.
Århus Kunstakademi var pga. restriktioner nødt til at afvikle dele af undervisningen udenfor, og det gjorde dem opmærksom på flere hundrede kvadratmeter uudnyttet plads i deres gård, som primært blev brugt til parkering og madpakke-spisning. De får nu støtte til at give gården flere og nye funktioner, så den bedre kan bruges til undervisning og sociale møder.
Evighedsmaskinen er en mobil scene på en stor militær-mandskabsvogn, der med bl.a. solceller er selvforsynende med vedvarende strøm. Initiativet har som mål at skabe koncerter og kulturelle mødesteder i landdistrikterne. Evighedsmaskinen, som Foreningen Byggefestival i Ebeltoft står bag, får støtte til et nyt batteri, så der kan holdes endnu flere pop-up arrangementer fremover.
Livsværkstederne i Brabrand i Aarhus flyttede under corona det sociale arbejde ud, hvor de sårbare borgere befinder sig. Med Social Drive Out skabte de en mobil cafe, hvor man kan få en gratis kop kaffe og en snak. De får støtte til at forbedre forholdene for gæster, ansatte og frivillige med bl.a. overdækning og udstyr, som gør transport og servering lettere.
Værestedet Muhabet i Aarhus får støtte til at styrke psykisk sårbare og psykisk syge i at blive mere mobile og evne at bruge byens offentligt tilgængelige rum og rammer. Under pandemien oplevede værestedet, hvor givende det var en gang imellem at bevæge fællesskabet ud af de normale fysiske rammer og ud i byens rum.
Sigrids UdeStue består af ombyggede pavillioner og et udeareal. Det ligger i Gellerupparken i Aarhus og opstod i corona-perioden. Her mødes alle typer af mennesker på tværs, og initiativet får nu støtte til at øge fokus på stedets tilgængelighed og involvering af flere.
Kirkens Korshær havde under pandemien gode erfaringer med et mobilt mødested i Herning, hvor frivillige og beboerambassadører skabte nye fællesskaber til gavn for udsatte, ensomme og isolerede borgere. For at kunne ud til endnu flere får de nu støtte til et robust køretøj, der kan supplere den nuværende trækvogn.
Landsdækkende
FDF skabte under corona et digitalt live format, hvor de unge gennem et nationalt oplevelsesforløb løser opgaver i deres nærmiljø. FDF får støtte til at videreudvikle og nytænke måden at mødes online i foreningslivet som et supplement til de fysiske møder.
Danske Døves Landforbund arbejdede under pandemien med at udvikle digitaliserede tilbud til døve. De får nu støtte til sammen med udvalgte museer at udvikle visuelle guides på tegnsprog til udvalgte udstillinger.
