Debatindlæg: Corona-krisen er afblæst – men vi skal stadig lære af den
COVID-19 udgør ikke længere en global krise, og mange har nok lyst til at glemme alt om afstandskrav, ensretning af gangarealer og lidt komiske hilseformer. Men det er vigtigt, at vi som samfund fortsat lærer af de radikale forandringer og gode ideer, som pandemien også bød på.
Debatindlæg af Jesper Nygård, adm. direktør i Realdania, bragt i Altinget den 15. juni 2023
Den 5. maj i år meddelte WHO, at COVID-19 ikke længere er en global krise. Det kan føles som en slags punktum for den største sundhedskrise i nyere tid. Men vi bør faktisk opfatte det som et komma. Med stor sandsynlighed vil der komme flere pandemier – og dem kender vi ikke karakteren af. Ligesom også andre kriser kan tvinge os til at agere helt anderledes i de byer, bygninger og byrum, der danner rammerne for vores hverdag.
Vi opdagede meget under corona-krisen og noget af det har sat tydelige spor i vores hverdag. For en andel af os ser arbejdslivet f.eks. helt anderledes ud i dag end før marts 2020. Med hjemmearbejde nogle gange op til flere dage om ugen, digitale møder og måske færre skriveborde på kontoret. Håndspritten står også fremme på de fleste arbejdspladser – i hvert fald i kantinen og på toiletterne.
Det blev med pandemien også tydeligt, at mange bygninger i dag slet ikke er designet til, at vi kan holde behørig afstand. Plus at arealerne uden for boligen og arbejdspladsen kan meget mere, end vi troede. Funktioner flyttede udendørs, og en række af dem er også efter pandemien blevet der – i hvert fald noget af tiden.
Fysiske rammer under pres
Det er nogle af de ting, vi allerede ved. Noget er mere veldokumenteret og belyst end andet. Og det er vigtigt, at vi trækker endnu mere viden ud af pandemi-perioden og årene derefter. Så vi både ruster os til fremtidige udfordringer, og så vi fastholder det, der viste sig at fungere og øge vores livskvalitet.
Det var baggrunden for, at Realdania for et års tid siden igangsatte indsatsen ’RESPOND – rammerne for den nye hverdag’. Frem til 2026 vil vi sammen med forskere, innovationseksperter og civilsamfundet undersøge, hvordan pandemien har sat mere varigt præg på danskernes adfærd i boligen, institutionerne, på arbejdspladsen, i fritidsliv, byerne og i det offentlige rum. Vi vil identificere viden og erfaringer og støtte gode løsninger, som under corona i høj grad blev udviklet af nød, men som også i post-pandemitiden fortjener at leve videre.
Et par af dem vil jeg dele her.
Da børnene efter den totale nedlukning igen kunne komme i skole, stod både lærere og elever med en helt ny virkelighed, hvor også de fysiske rammer blev sat under pres. Fysisk afstand, færre mennesker i lokalerne, afspærrede områder. Det blev meget håndgribeligt, hvor godt eller dårligt, bygningernes arkitektur spillede sammen med de nødvendige forholdsregler.
Forskere fra BUILD, Aalborg Universitet, har som led i RESPOND-indsatsen afdækket, hvad institutioner har lært af corona i forhold til f.eks. brug og indretning af bygninger. Forskerne peger på, at der fremover vil være en stor styrke i at inddele f.eks. skolebyggerier i sektioner. Ikke kun pga. smittefare, men også for at skabe minde definerede zoner, hvor små fællesskaber kan blomstre. Samtidig bør uderum i fremtiden indgå som en del af elevernes undervisning – og dermed også tænkes med, når vi bygger.
Innovation i foreningslivet
Danskernes fritidsliv og mulighed for at indgå i fællesskaber blev også radikalt forandret i pandemi-perioden. I bestræbelserne på at finde nye og sikre måder at være sammen på, opstod der landet over nye ideer og muligheder, og nye grupper kom med i fællesskaberne. Det så vi tydeligt, da vi åbnede en pulje med støtte til at videreføre de gode ideer, som opstod i landets foreninger og fællesskaber under corona.
Himmerland Boligforening gik f.eks. sammen med den lokale idrætsforening (SIKA) og rykkede aktiviteter udendørs og ud i de almene boligområder. Flere borgere i området blev fysisk aktive, indgik som en del af et nabo- og idrætsfællesskab, og foreningen fik tilgang af medlemmer. Gennem den nævnte pulje er der nu givet støtte til at fortsætte tiltaget. Det samme gælder flere små udendørs scener rundt om i landet, et nabofællesskab omkring street-food og en baggård, der blev omdannet til et undervisningslokale. Og mange andre gode tiltag.
Et mere robust bygget miljø
Det var nogle ganske få eksempler på den mangfoldighed af viden og beviser på foretagsomhed, der stille og roligt tikker ind som led i RESPOND-indsatsen. Noget af det mest spændende bliver at se, hvilke adfærdsændringer og nye ideer, der slår mere permanent rod. Det vil vi forsøge at afdække frem mod 2026.
Hvis du selv arbejder med at undersøge coronatidens aftryk på vores adfærd og i det byggede miljø, så ræk ud til os, så vi kan blive klogere sammen. I Realdania har vi valgt at se det som en filantropisk opgave at få så meget læring og viden ud af pandemi-tiden. Vi opfatter det nærmest som vores forpligtigelse af samle denne viden ind. Det vil være så ærgerligt, hvis det ikke sker.
Vi må i lettelsen over, at krisen nu er afblæst, ikke glemme alt om den. Hvis vi ikke benytter muligheden for at blive klogere og finde ud af, hvordan vi fremover trækker samfundet og de fysiske rammer i en mere robust retning i forhold til f.eks. nye pandemier, så forspilder vi en vigtig og oplagt mulighed.
