Fem projekter er nomineret til årets Renoverpris

Pressemeddelelse 21. juni 2023

Vinderen af Renoverprisen 2023 skal i år findes blandt fem renoveringsprojekter fra hele landet. De nominerede projekter inkluderer et bofællesskab til seniorer, et indkøbscenter, en renoveret 60’er-villa, en historisk bygning til erhvervslejemål og et museum.

182 projekter fra hele Danmark var i år indstillet til Renoverprisen. Senere blev feltet skåret ind til 18 favoritter, og nu kan Renoverprisen løfte sløret for de fem bedste renoveringsprojekter, hvoraf ét projekt og hele holdet bag vil vinde titlen som Danmarks bedste renovering og en check på 100.000 kr.

De nominerede projekter til Renoverprisen 2023 er:

Rudkøbing Gamle Skole, Rudkøbing
A.C. Bangs Hus, København
FLUGT – Refugee Museum of Denmark, Oksbøl
60’er villa til børnefamilie, Aarhus
Amager Centret, København

Projekterne kommer fra hele landet og viser stor diversitet i både typologi, størrelse og karakter. Projekterne er vellykkede eksempler på, hvordan renovering kan bidrage til den grønne omstilling og til at skabe nyt liv til stedet, til omgivelserne og til brugerne.

”Vi har fundet et spændende felt af projekter, der på hver sin måde udmærker sig inden for renoveringsdisciplinen. Men vi ser også et gennemgående træk blandt de nominerede, og det er projekternes evne til at give nyt liv. Det er selvfølgelig nyt liv til selve bygningen, men også til dens omgivelser og brugere” siger Karen Mosbech, der er formand for Renoverprisens Nomineringsudvalg, som har nomineret de fem projekter.

Nyt liv til bygninger og omgivelser

I Rudkøbing har transformationen af Rudkøbing Gamle Skole givet plads til et bofællesskab for seniorer, der har indrettet sig i de tidligere klasseværelser. Og i Oksbøl har renoveringen af to tidligere hospitalslænger og en tilbygning skabt rammerne om FLUGT – Refugee Museum of Denmark og den historiske fortælling, der knytter sig dertil.

Med renoveringen af det historiske A.C. Bangs hus i indre København har man både skabt forbedrede rammer for erhvervslejerne og bidraget med et markant arkitektonisk pejlemærke til bylivet. Få kilometer derfra er det nyrenoverede Amager Centret blevet åbnet op med store glaspartier ud mod gaden og den lokalbefolkning, der nu har fået et nyt, lokalt samlingspunkt. Og i Aarhus har renoveringen af en gammel 60’er-villa skabt et hjem, der i højere grad imødekommer behovene for en moderne børnefamilie, samtidig med at man har bevaret den karakteristiske 60’er-æstetik.

Karen Mosbech fortæller: ”Når vi nominerer projekter til Renoverprisen, kigger vi på en række kriterier. Her spiller den tekniske og håndværksmæssige udførelse en stor rolle, men vi kigger også i høj grad på, hvordan projekterne øger værdien for brugerne, bidrager til omgivelserne og understøtter den sociale bæredygtighed. Årets nominerede projekter rummer alle et eller flere af disse aspekter”.

De nominerede projekter er nu til afstemning hos Renoverprisens valgkollegie, der består af 88 personer fra byggebranchen. Valgkollegiets medlemmer kommer fra hele landet og dækker branchen bredt. Vinderen af Renoverprisen 2023 offentliggøres ved en prisfest den 6. september. Til festen vil vinderen af årets Specialpris også blive afsløret. Specialprisen går til et lille projekt, der har skabt stor værdi.

I et typisk villakvarter i det vestlige Aarhus ligger et parcelhus fra 1968, der har gennemgået en atypisk renovering. Huset er nemlig ikke blot bevaret, frem for at rive ned og bygge nyt, men er gjort mindre ved at fjerne nyere tilbygninger. Renoveringen er et godt eksempel på, at man med en ny disponering af husets rum kan få mere ud af færre kvadratmeter.

Uden tilbygningerne er der nu mere lys indenfor og bedre kig gennem huset og ud i haven. Det oprindelige køkken, der lå for sig selv i et hjørne, anvendes nu som soveværelse med adgang til et nyt badeværelse, hvor køkkenlågerne er genbrugt i nye skabe. Et andet badeværelse er bevaret uændret, lige som kældertrappen også er den oprindelige. Det nye køkken ligger midt i huset i åben forbindelse med dagligstuen og er familiens omdrejningspunkt med direkte kontakt til terrasse og have, både fysisk og visuelt.

Boligen er opgraderet til moderne standard og har med bedre isolering, opvarmning og nye vinduer fået et lavere energiforbrug. Samtidig er det oprindelige udtryk fra 1960’erne bevaret med lavt tag, gule murstensmure og mørkt træværk, så det ikke bare er husets, men også kvarterets helhedsudtryk, der er taget hensyn til.

Ved Amagerbro metrostation i København ligger Amager Centret, der siden 1975 har haft til huse i en tidligere rebfabrik etableret i 1940. Efter en renovering er butikscentret blevet mere behageligt at færdes i, og ved at fjerne nyere facadebeklædning er bygningens oprindelige industrielle udtryk genskabt, så centret nu åbner sig mod omgivelserne med store vinduespartier og nye adgange til butikker og spisesteder direkte fra gaden.

Indenfor er installationer og nedsænkede lofter fjernet, så loftshøjden er hævet, og nye vinduespartier i de før helt lukkede ydervægge giver naturligt lys og kig både til himlen og grønne plantevægge. Centrets vinduer er skiftet ud til nye, der har slanke sprosser som de oprindelige jernvinduer. En vigtig del af projektet har været en energirenovering, der har sænket det meget store energiforbrug betydeligt.

Undervejs blev der afholdt dialogmøder med lokale interessenter, og det har været et formål med renoveringen, at de mange trofaste gæster også bagefter skulle kunne genkende deres lokale center. Med forvandlingen af en gård, der før blev brugt til affaldshåndtering, er der skabt et helt nyt byrum, og renoveringen er et godt eksempel på, at et indadvendt center kan blive en aktiv del af nærområdet.

I det centrale København ligger en ejendom fra 1930’erne, der blev opført som hovedsæde for pelsgrossisten A.C. Bang og i dag rummer butikker og kontorer for forskellige virksomheder. Efter en renovering er de oprindelige facader sat minutiøst i stand, og det er med to nye tagetager lykkedes på en nænsom måde at tilføje brugbart areal midt i Indre By.

Facadernes travertinbeklædning er bevaret, mens bagsidens lukkede, pudsede gavle har fået ny beklædning af travertin med integrerede solceller. Bygningens vinduer fra 1980’erne er erstattet med nye, der har slanke sprosser som oprindeligt. Vinduerne har lavenergiruder og integrerede markiser, der passer til husets 1930’erarkitektur, og sammen med forskellige typer efterisolering har det både sænket energiforbruget og forbedret indeklimaet.

Projektet er et eksempel på, at en renovering kan kombinere respektfuld bevaring af eksisterende materialer og detaljer med smagfulde tilføjelser i nyt formsprog. De nyindrettede, lyse lokaler giver bedre arbejdsforhold for bygningens brugere, mens de renoverede facader også er til glæde for alle forbipasserende.

I Oksbøl i Sydvestjylland ligger museet Flugt i to murede bygninger, der blev opført som hospitalslænger under Anden Verdenskrig. Efter en renovering er længerne sat i stand og kædes sammen af en ny mellembygning. Projektet er et godt eksempel på, at en integration mellem enkle, historiske bygninger og ny arkitektur kan give ekstra værdi.

Udefra står længerne stort set som oprindeligt med istandsat rødt murværk og genskabte vinduer og skodder. Indenfor er de til gengæld bygget om til udstillingsformål, men tagværk og mange skillevægge er bevaret med spor efter tidens ændringer. Den nye mellembygning danner både ude og inde en bevidst arkitektonisk kontrast til de gamle længer, mens materialevalget er afstemt; den nye bygnings beklædning af cortenstål passer f.eks. i farvetone til de røde mursten. Det nye og det gamle kobles nænsomt sammen med et smalt glasparti.

Længerne udgør i sig selv en del af fortællingen om området, der efter krigens afslutning blev til Danmarks største flygtningelejr, og forvandlingen fra 36 små sygestuer til udstillingssted har sat Oksbøl på det kulturelle landkort.

I Rudkøbing på Langeland er flere tidligere skoleelever kommet tilbage på skolebænken. De er nemlig flyttet ind i den gamle skole fra 1921, der efter en renovering har fået nyt liv med 22 almene seniorboliger. Ligesom bygningen i sin tid blev opført af gedigne byggematerialer, er nye materialer og løsninger valgt efter samme princip om holdbarhed og lang levetid.

Lejlighederne er placeret på bygningens præmisser og varierer derfor i størrelse og form. Boligerne nyder godt af de tidligere klasseværelsers markante loftshøjde og høje vinduespartier, som man ikke ville have fået i et nybyggeri. Med efterisolering og nye vinduer er energiforbruget formindsket, og alle boliger har niveaufri adgang og enten terrasse eller altan. Fællesskabet er tilgodeset med omdannelsen af den tidligere pedelbolig til fælleshus og gæsteværelser.

Skolen er en af byens markante bygninger, som mange lokale har et personligt forhold til, og renoveringen er et godt eksempel på, hvordan nye funktioner i historiske bygninger kan sikre nyt liv i både bygninger og område.