Frisk luft hjælper på nattesøvnen - I hvert fald hos voksne

Det er en af de diskussioner, der føres i mange hjem: Skal vinduet i soveværelset være åbent eller lukket om natten. Men nu ligger der en videnskabelig afklaring på spørgsmålet, i hvert fald når det gælder de voksnes soveværelser. 

”Tidligere har der kun været meget få undersøgelser, som har dokumenteret, at luftkvaliteten i soveværelset kan påvirke vores søvnkvalitet. Det har vores studier nu klart bevist, at den kan,” siger lektor på DTU Sustain Pawel Wargocki. 

Han har stået i spidsen for et internationalt forskningsprojekt, der har gennemført en række undersøgelser for at finde ud af, om og hvordan luftkvaliteten i soveværelset påvirker søvnen hos voksne. I forskningsprojektets studier er der foretaget målinger i flere end 100 husstande i Kina og Danmark, som bl.a. har indvilget i at lade forskere måle luftkvaliteten i deres soveværelse, mens de sov.  

I nogle af de gennemførte forsøg sov deltagerne i to uger med enten åbent eller lukket vindue en uge ad gangen. Deltagernes søvn er blevet tracket og deres kognitive evner testet. Målingerne blev foretaget af både forskere i Danmark og af forskere på Jiao Tong Universitetet i Shanghai i Kina.

Luftkvaliteten i hvert soveværelse blev målt via en måleboks, mens deltagernes søvnkvalitet blev overvåget gennem et actimeter på håndleddet. Deltagerne blev derudover bedt om at selvrapportere i en elektronisk logbog før og efter søvnen, så forskerne kunne tage højde for evt. aktiviteter, der havde påvirket søvnen. Når de vågnede, skulle de desuden gennemgå en tre-minutters test af deres kognitive evner.

Frisk luft virker 

I Kina viste det sig, at luftforureningen udendørs var så høj, at det kun gjorde luftkvaliteten i soveværelset ringere at åbne vinduet. Derfor konkluderede forskerne, at der i stedet var brug for mekanisk ventilation. 

I den danske del af undersøgelsen viste målingerne omvendt, at et åbent vindue forbedrede luftkvaliteten i deltagernes soveværelser så meget, at de sov bedre og præsterede bedre kognitivt.  

”Hvis man ikke vil sove med vinduet åbent, f.eks. fordi man frygter indbrud eller ikke vil bruge en nat i selskab med myg, så anbefaler vi, at man har mekanisk ventilation i soveværelset. Udfordringen er, at det endnu ikke er almindeligt at have i ret mange soveværelser,” siger Pawel Wargocki, der sammen med sit team nu er ved at undersøge, om f.eks. luftrensere kan sikre lige så ren luft som det åbne vindue eller den mekaniske ventilation.  

Som en del af forsøget undersøgte forskerne også, om de kunne spore en forskel på, om deltagerne sov med døren til soveværelset lukket eller åben, når vinduet var lukket. Her var det ikke muligt at dokumentere nogen effekt på søvnkvaliteten.  

”I løbet af natten genererer vi mennesker emissioner i soveværelset – ikke i boligens øvrige rum. Når du sover med åben dør, så blander luft andre steder fra i boligen sig med luften i soveværelset, og det fortynder luftforureningen i soveværelset. Men det er ikke nødvendigvis lige så frisk luft som udefra, der blander sig fra de øvrige rum i boligen. Har man stegt mad eller haft stearinlys tændt, så afgiver det partikler, som også kommer med ind, når døren er åben,” forklarer Pawel Wargocki. 

Laboratoriestudie viser ingen effekt på børn

Mens luftkvaliteten altså dokumenterbart gør en forskel for, hvordan voksne sover, så tyder et forskningsprojekt fra Institut for Folkesundhed på Aarhus Universitet på, at børn ikke reagerer på samme måde. I det aarhusianske projekt målte forskerne søvnen og kognitive evner hos 36 børn, der i grupper af seks overnattede tre nætter i universitetets klimakammer.  

I løbet af de tre overnatninger var der forskel på, hvor hurtigt luften i kammeret blev udskiftet, og dermed på mængden af CO2 og børnenes egne emissioner, de såkaldte bioeffluenter. 

Hypotesen var, at børnene ville score højere i den kognitive test, når de havde sovet i det bedst ventilerede rum med den laveste mængde CO2. Men resultaterne viste, at indeklimaet ikke gjorde nogen som helst forskel for børnenes indlæring. Et resultat, som kom bag på projektets leder, professor Torben Sigsgaard.  

”Der skete helt det modsatte af, hvad vi havde forventet. Uanset om børnene var udsat for ren CO2 eller deres egne bioeffluenter, så kunne vi ikke måle det på kognitionen. Børnene havde også aktivitetsure på, så vi kunne måle deres søvn, men heller ikke her kunne vi se en forskel,” siger Torben Sigsgaard. 

Den eneste forskel, forskerne kunne måle under forsøget var, at når børnene sov i den reneste luft, var de længere tid om at falde i søvn, end de børn, der bl.a. var udsat for bioeffluenter. 

”Hvorfor de var det, ved vi ikke,” siger Torben Sigsgaard. 

Hvorfor er der forskel? 

Hverken Pawel Wargocki eller Torben Sigsgaard kan med udgangspunkt i deres forskning sige, hvorfor der tilsyneladende er en forskel på, hvordan børn og voksne reagerer på indeklimaet i soveværelset. Faktisk er de ikke sikre på, at der er en forskel.  

”Det kan handle om måden, de to forsøg er udført på. I DTUs projekt sov deltagerne i deres eget hjem, og der sover man formentlig bedre, end man gør i et klimakammer. Vi kunne se, at vores deltagere sov dårligst første nat, bedre de andre to nætter, men bedst hjemme hos sig selv i forhold til klimakammer hvor vi også har målt deres søvnkvalitet” siger Torben Sigsgaard. 

Han peger også på, at det måske kan skyldes, at de i forsøgsprojektet i Aarhus ikke tilførte nok CO2, eller at de kognitive opgaver ikke var svære nok.  

Pawel Wargocki peger også på den indlysende forskel, at deltagerne i DTUs projekt har overnattet hjemme.  

”Selvfølgelig betyder det, at det bliver mere realistisk, og at eksponeringerne er mere naturlige. I studiet i Aarhus var børnene primært udsat for bioeffluenter eller CO2 i ellers frisk luft. Men i et privat soveværelse er man udsat for et hav af kilder ud over bioeffluenter, som kan bidrage til forurening af luften, siger Pawel Wargocki og tilføjer:

”Vi kan ikke udelukke en psykologisk effekt af, at deltagerne i vores studie vidste, at de sov med vinduet åbent eller lukket. Dog vidste de også, når døren til soveværelset var åben eller lukket, uden at det førte til en målbar effekt på søvnen,” siger han. 

Mere ventilation i soveværelset 

For at understøtte søvn bedst muligt, tyder de nye studier fra DTU på, at der skal være omkring dobbelt så meget udluftning i soveværelset, som det danske bygningsreglement i dag anbefaler. Pawel Wargocki mener, at det kalder på en anden måde at se på ventilation på, særligt i nybyggeri. 

”Vi skal måske holde op med at se en bolig som en helhed, og i stedet fokusere på de enkelte rum, med forskellige krav til ventilation i f.eks. stue, køkken og soveværelse. Baseret på den forskning, vi har i dag, er bygningsreglementets krav til ventilation ikke tilstrækkelig til soveværelserne, så her er der mulighed for forbedring. Jeg siger det ikke som en kritik, men som en konstatering af, at det er fremragende, at man har fået ventilation i nybyggeri, men nu skal vi skridtet videre. I samme ombæring vil det være værd at se på, om ventilationen kan laves, så den følger personerne i rummene. Forstået sådan, at der skrues op i de rum, vi er i, og ned i de rum, der står tomme. Det vil betyde en bedre udnyttelse af ressourcerne,” siger Pawel Wargocki.