x

Ny viden: Livscyklusvurderinger af historiske huse skaber grundlag for bedre beslutninger

Artikel 27. september 2023

Livscyklusvurderinger (LCA) kan lede bygningsejere til mere klimavenlige løsninger for restaurering, drift og vedligehold af historiske huse. For Realdania By & Byg er LCA blevet hverdag.

Af udviklingsdirektør Anne Mette Rahbæk og projektleder Troels Frey Andersen, Realdania By & Byg. Artiklen er bragt i Byrumsmonitor 26. september 2023 i en let redigeret form.

Hvor meget CO2 udledes der, når en historisk ejendom restaureres, og hvor meget CO2 udleder huset i drift?

Spørgsmål som disse kan en livscyklusvurdering (LCA) give svar på, og svarene har Realdania By & Byg søgt ved minutiøst at gennemgå de restaureringer og transformationer, som vi siden 2003 har gennemført af vores ca. 60 historiske ejendomme.

Livscyklusvurderingerne for de historiske ejendomme retter en lyskegle mod et hidtil underbelyst område, nemlig spørgsmålet om CO2 udledningen fra bygningsmassen. Samtidig er LCA et aktivt redskab, som har medført en række nye tiltag i vores praksis med restaurering og drift af historiske ejendomme.

Det vil vi gerne folde ud i denne artikel med udgangspunkt i fem overordnede læringer fra projektet.

Læringerne fra arbejdet med LCA er:

1.  Der er CO2 at spare ved at bevare historiske huse

2.  De mest CO2-venlige materialer er ikke altid de mest bæredygtige i længden

3.  Genbrug er guld

4.  LCA kvalificerer energioptimeringer

5.  LCA gør det muligt at træffe bedre valg og øge motivationen for at nedbringe CO2


For at kunne livscyklusvurdere de ca. 60 historiske huse har vi kortlagt hver enkelt restaurering i forhold til 

  Typer og mængder af materialer, der nedrives og bortskaffes ifm. restaurering 
  Typer og mængder af materialer, der anvendes til restaurering 
  50 års drift inklusive varmeforbrug og fremtidig bortskaffelse af materialer

Data om de enkelte materialers CO2-udledning er hentet fra programmet LCAbyg. Programmet er udviklet af BUILD, som også har bistået med at udvikle metode til Realdania By & Bygs arbejde med LCA.

Hør mere om Realdania By & Bygs arbejde med LCA

Hør mere om Realdania By & Bygs arbejde med LCA

Få inspiration til, hvordan du kan arbejde med LCA i praksis, når Realdania By & Byg inviterer til foredrag, rundvisning og dialog:

6. november 2023: Præstø Jernstøberi

23. januar 2024: Realdanias domicil i København


1. Der er CO2 at spare ved at bevare historiske huse

Realdania By & Bygs undersøgelse viser klart, at der er CO2 at spare ved at restaurere og bygge om i stedet for at bygge nyt. 

Figur: CO2-emission for restaurering, transformation og nybyg – uden drift. Der skelnes i figuren mellem restaurering og transformation af historiske huse, fordi transformation af en ejendom fra en funktion til en anden ofte er mere indgribende end en restaurering. Transformation kan f.eks. være, som når Realdania By & Byg på Hindsgavl Slot har bygget svinestalden om til moderne hotelfløj.

 

For at kunne skabe et nogenlunde reelt sammenligningsgrundlag er de historiske ejendomme, der er forsynet med fjernvarme, ovenfor opstillet særskilt og sammenlignet med nybyg, også med fjernvarme. Data for udledningen fra varme er baseret på emissionsfaktorer fra bygningsreglement, samt Dansk Fjernvarmes målsætning om CO2-neutralitet i 2030.

De fleste af Realdania By & Bygs historiske huse er energirenoveret, og samlet set svarer deres emission fra varmeforbrug til et gennemsnitligt parcelhus. De er altså ikke så tætte som et nybygget hus, og derfor mindskes de historiske huses ’forspring’ vurderet over 50 år.

 

2. De mest CO2-venlige materialer er ikke altid de mest bæredygtige i længden

Restaurering med nye materialer i gamle huse handler både om økonomi, æstetik og komfort, men også om, hvilke materialer der er mest klimavenlige, også på sigt.

I Gentofte har Realdania By & Byg købt og istandsat PH’s eget hus fra 1937.

Ved overtagelsen i 2014 var huset i forfald på grund af dårlig isolering og deraf følgende mangel på opvarmning. For at sikre huset for fremtiden på et økonomisk bæredygtigt grundlag måtte vi derfor gøre noget radikalt ved isoleringen.

En gængs løsning ville være at isolere væggene med mineraluld – men her skulle der et 15 cm tykt lag til for at opnå en tilfredsstillende effekt. Det ville ødelægge husets indre proportioner, som kun gav plads til 2 cm.

Løsningen blev derfor et særligt, superisolerende materiale, kaldet aerogel. To lag aerogel fylder netop to cm, men da materialet har særlig høj isoleringseffekt, kunne huset isoleres, uden at det gik ud over fredningsværdierne.

Aerogel har ved fremstillingen meget høj CO2-belastning. Til gengæld kræves mindre energi til opvarmning på grund af den høje isoleringsevne.

 

Grafen ovenfor viser CO2-udledningen fra materialet aerogel sammenholdt med mere gængse isoleringsmaterialer. Det er selve fremstillingen af aerogel, der indebærer den store CO2-belastning. Selvom materialet skal importeres fra USA, har transporten kun marginal betydning i det samlede billede.

 

Oven for ses forskellen på isoleringsmaterialerne i drift. Diagrammet viser årlig CO2-udledning gennem varmeforbrug ved aerogel sammenholdt med 20 mm isolering med andre former for mere konventionel isolering.

CO2-regnskabet ved aerogel-løsningen er positivt allerede inden for de første par års drift, og den samlede restaurering af PH’s hus sparer klimaet for 113 tons CO2 over 50 år.

I almindelige huse vil god isolering med mere CO2-venlige materialer som f.eks. træfiber dog stadig være at foretrække.

3. Genbrug er guld

Genbrug - f.eks. af tegl eller vinduer - kan være helt afgørende for et godt CO2-regnskab. 

I restaureringen af Støberihal 5 i Præstø Jernstøberi er det f.eks. lykkedes at rense og genbruge de oprindelige mursten i genopbygningen af 56m2 ødelagt mur. Havde Realdania By & Byg bygget en helt ny hal i nye sten, havde udledningen fra tegl været 22 gange større. Havde vi genopbygget den ødelagte del i nye mursten, havde den været 10 gange større.

Scenarie 1: 173 m2 nyproducerede, røde standard mursten og cementmørtel.

Scenarie 2: 56 m2 nyproducerede, røde standard mursten og cementmørtel.

Scenarie 3: 56 m2 nyproducerede, røde perforerede sten og cementmørtel

Scenarie 4: 56 m2 genbrugsmursten og kalkmørtel.

 
Et andet eksempel er termoruder, som er lovpligtige i nye huse på grund af deres evne til at holde på varmen. Termoruder koster dog cirka 7 gange mere i CO2 at producere end en forsatsrude til et historisk vindue, som oftest har langt bedre holdbarhed. 
Hvis et hus er forsynet med en bæredygtig varmekilde, er det derfor ikke nødvendigvis den mest klimavenlige løsning at montere termoruder, og her kan LCA kvalificere beslutningerne.
 

Forskellen på at udskifte et vindue med 3-lags glas og at montere et forsatsvindue pr. kvadratmeter vindue.

Genbrug i restaurering er imidlertid ikke billigt i kroner og øre, da det kræver tid og kunnen fra håndværkerne og en helt anden tilgang til hele byggeprocessen, end når man bygger nyt.

Men heldigvis er der arbejde i gang for at effektivisere markedet for genbrugsmaterialer. Lovgivningen gør det også mere fordelagtigt at anvende genbrugsmaterialer fremadrettet.

 

4. LCA kvalificerer energi-optimeringer

Det er velkendt, at der er CO2 at spare ved at udskifte gamle fossile varmekilder med moderne varmepumper, solceller og fjernvarme.

Men for Realdania By & Byg har LCA medført et øget fokus på varmeforbruget i ejendommene.

Ved at installere energimålere i alle ejendommene, kan vi nu holde øje med forbruget, og hvor der bør sættes ind med yderligere energioptimering.

Det Grå Fyr i Skagen viste sig f.eks. at have et meget højt energiforbrug til opvarmning.

Derfor har Realdania By & Byg udskiftet det eksisterende oliefyr med en luft til vand-varmepumpe, som ifølge beregningerne medfører en årlig CO2-besparelse på 30 tons.

 

Forskellen på at opvarme Skagen Grå Fyr og tilhørende bygninger med hhv. oliefyr og varmepumpe.

5. LCA gør det muligt at træffe bedre valg og øger motivationen for at nedbringe CO2

For Realdania By & Byg kaster LCA lys over potentialerne i at træffe de rigtige valg, når en ny restaurering sættes i gang.

Vi bruger nu LCA, allerede når restaureringsmaterialerne udvælges. Og i byggefasen registrerer vi tilførte materialer og affaldssortering på byggepladserne. I driften energioptimerer vi løbende på basis af data fra energimålerne.

I nogle tilfælde har LCA fået os til at gå helt nye veje - som i Varmings hus i Gentofte, hvor et misfarvet gummigulv stod til udskiftning. Gummi er dyrt i CO2 og dermed også ’dyrt’ at afskaffe. Og der findes ikke umiddelbart metoder til at fjerne misfarvninger i gummigulv. 

Det fik Realdania By & Bygs driftsfolk til at eksperimentere sig frem til en måde, hvorpå gummigulvet kunne slibes. 

Afslibningen og den påførte voks udledte 66 gange mindre CO2 end et nyt gummigulv. 

Resultatet var en sejr for medarbejderne, og gennem den tydeliggørelse, som LCA indebærer, er der gået mere sport i at optimere CO2-regnskabet for selskabets ejendomme. 

LCA er kommet for at blive i Realdania By & Byg, og vi inviterer branchen til at høre mere og gå i dialog med os ved to kommende arrangementer.