Forskere fra ind- og udland samlet for at se på langtidseffekterne af corona
Hvad har pandemien betydet for vores boliger og arbejdsliv? Og hvilke konsekvenser vil corona få på længere sigt for vores yderområder og den måde, vi indretter vores byer på? Det blev diskuteret på andet symposium i Realdanias indsats ’RESPOND – rammerne for den nye hverdag’, hvor forskere fra ind- og udland delte deres viden på instituttet BUILD ved Aalborg Universitet i København.
”Jeg er positivt overrasket over, hvor mange forskere fra både Danmark og udlandet, som beskæftiger sig med corona, og at de kommer med så mange forskellige fagligheder. Vi har ifm. dagens symposium samlet både sociologer, økonomer, statistikere og arkitekter, som alle arbejder med læringerne og eftervirkningerne af pandemien.”
Sådan lyder det fra Lars Pico Geerdsen, institutleder på BUILD ved Aalborg Universitet, som var vært for årets andet symposium i Realdanias indsats ’RESPOND – rammerne for den nye hverdag’, der blev afholdt den 1. november 2023.
Lars Pico Geerdsen, der står i spidsen for forskningssporet i RESPOND, oplever også, at forskningen i højere grad bevæger sig væk fra, hvordan corona påvirkede os og ramte os som samfund, mens vi stod midt i pandemien:
”Nu handler det mere om langtidseffekterne: Hvad har vi lært af corona, og hvordan vil pandemien ændre vores samfund og det byggede miljø på den længere bane. Det synes jeg er enormt interessant.”
Indsatsen RESPOND fokuserer på, hvordan COVID-19 har påvirket vores adfærd i forhold til de fysiske rammer for vores liv. Indsatsen skal over de kommende år opsamle viden og løsninger fra både pandemi-perioden og de efterfølgende år og inspirere til løsninger for et mere modstandsdygtigt bygget miljø. I spidsen står en række forskerne fra BUILD, som frem mod 2026 skal indsamle data og undersøge effekten af corona-pandemien i det byggede miljø inden for så forskellige områder som det offentlige rum, hjemmet, arbejdspladsen, institutionerne og der, hvor mennesker bruger deres fritid.
Som en del af indsatsen deler forskerne løbende deres viden og metoder med kolleger fra ind- og udland i form af to årlige symposier.
”Under pandemien søgte vi i langt højere grad end før corona udenfor, og vi gjorde mere brug af vores lokalområde. Vi havde flere samtaler, når vi bevægede os rundt udenfor i vores nabolag – bare ikke med dem omkring os. I stedet steg andelen af beboere, som brugte deres lokalområde til at tale i mobil og kommunikere digitalt med deres eksisterende netværk. På den måde blev det offentlige rum til et privat rum – og ikke et sted, hvor vi samtalede med dem, der var fysisk omkring os,” forklarer Talja Blokland, professor i urban sociologi ved Humboldt Universitet i Berlin, hvor hun har undersøgt beboernes ageren før og under corona i fire forskellige bydele.
Som en del af RESPOND er den hybride arbejdsplads også under lup. Her undersøger to forskere ved BUILD, Malene Rudolf Lindberg og Mette Mechlenborg, hvordan opgøret med den klassiske opdeling i form af otte timers arbejde, otte timers fritid og otte timers hvile er smeltet sammen i den hybride arbejdsplads. På dagens symposium talte de blandt andet om, hvordan den hybride arbejdsplads kalder på et opgør med den klassiske top-down-struktur:
”Det hybride arbejde giver mulighed for en individualisering af arbejdslivet, så det passer bedre til fritidslivet og privatlivet. Men det kræver en arbejdsplads, som er villig til at gå fra den klassiske top-down-struktur til at understøtte dialog og koordinering på tværs i medarbejder-teamet omkring opgaver. Med det hybride arbejde flyder hjem og arbejde sammen. Det kræver, at vores arbejdsgiver er åbne for og i stand til at se os som hele mennesker, når vores privatliv smelter sammen med vores arbejdsliv. Det giver en frihed, men det giver også en sårbarhed,” siger seniorforsker Mette Mechlenborg.
”Vores teori var, at der under pandemien skete en flytning fra storbyerne, hvor folk bor tæt sammen i nyse-hoste-smitte-afstand, til udkantsområderne, hvor de fik mere plads, luft, ro, natur – og en billig flexbolig. Derfor har det været interessant at se, om corona rent faktisk har bidraget til at tiltrække tilflyttere til Lolland i form af flexboligejere, og om flere forelsker sig i området og så bosætter sig permanent,” siger Jesper Ole Jensen, seniorforsker ved BUILD.
Resultater viser, at omkring 25 procent af køberne af flexboliger på Lolland kommer fra København og Frederiksberg, mens 40 procent kommer fra det øvrige hovedstadsområde og Sjælland. 20 procent af køberne kommer fra området omkring Lolland.
”Så teorien om, at det har været ressourcestærke københavnere, der er strømmet til de billige flexboliger på Lolland, er ikke hele sandheden. Og størstedelen af køberne har været 50+ og ikke de børnefamilier, som har været et stort ønske lokalt på Lolland, hvor der mangler børn i de lokale skoler og institutioner. Til gengæld bruges husene i en stor del af året, hvilket har betydet mere aktivitet i de lokale butikker og seværdigheder, ligesom flere flexboligejere har igangsat kulturelle aktiviteter på Lolland,” siger Jesper Ole Jensen.
Sådan lyder det fra Lars Pico Geerdsen, institutleder på BUILD ved Aalborg Universitet, som var vært for årets andet symposium i Realdanias indsats ’RESPOND – rammerne for den nye hverdag’, der blev afholdt den 1. november 2023.
Lars Pico Geerdsen, der står i spidsen for forskningssporet i RESPOND, oplever også, at forskningen i højere grad bevæger sig væk fra, hvordan corona påvirkede os og ramte os som samfund, mens vi stod midt i pandemien:
”Nu handler det mere om langtidseffekterne: Hvad har vi lært af corona, og hvordan vil pandemien ændre vores samfund og det byggede miljø på den længere bane. Det synes jeg er enormt interessant.”
Indsatsen RESPOND fokuserer på, hvordan COVID-19 har påvirket vores adfærd i forhold til de fysiske rammer for vores liv. Indsatsen skal over de kommende år opsamle viden og løsninger fra både pandemi-perioden og de efterfølgende år og inspirere til løsninger for et mere modstandsdygtigt bygget miljø. I spidsen står en række forskerne fra BUILD, som frem mod 2026 skal indsamle data og undersøge effekten af corona-pandemien i det byggede miljø inden for så forskellige områder som det offentlige rum, hjemmet, arbejdspladsen, institutionerne og der, hvor mennesker bruger deres fritid.
Som en del af indsatsen deler forskerne løbende deres viden og metoder med kolleger fra ind- og udland i form af to årlige symposier.
Flere samtaler, men ikke med dem omkring os
Et af gæste-oplæggene på dagens symposium punkterede bl.a. myten om, at vores nabolag og nære lokalsamfund blev et sted, hvor vi søgte og fik hjælp af hinanden til praktiske ting – et sted, hvor vi i højere grad talte sammen og kom hinanden ved:”Under pandemien søgte vi i langt højere grad end før corona udenfor, og vi gjorde mere brug af vores lokalområde. Vi havde flere samtaler, når vi bevægede os rundt udenfor i vores nabolag – bare ikke med dem omkring os. I stedet steg andelen af beboere, som brugte deres lokalområde til at tale i mobil og kommunikere digitalt med deres eksisterende netværk. På den måde blev det offentlige rum til et privat rum – og ikke et sted, hvor vi samtalede med dem, der var fysisk omkring os,” forklarer Talja Blokland, professor i urban sociologi ved Humboldt Universitet i Berlin, hvor hun har undersøgt beboernes ageren før og under corona i fire forskellige bydele.
Som en del af RESPOND er den hybride arbejdsplads også under lup. Her undersøger to forskere ved BUILD, Malene Rudolf Lindberg og Mette Mechlenborg, hvordan opgøret med den klassiske opdeling i form af otte timers arbejde, otte timers fritid og otte timers hvile er smeltet sammen i den hybride arbejdsplads. På dagens symposium talte de blandt andet om, hvordan den hybride arbejdsplads kalder på et opgør med den klassiske top-down-struktur:
”Det hybride arbejde giver mulighed for en individualisering af arbejdslivet, så det passer bedre til fritidslivet og privatlivet. Men det kræver en arbejdsplads, som er villig til at gå fra den klassiske top-down-struktur til at understøtte dialog og koordinering på tværs i medarbejder-teamet omkring opgaver. Med det hybride arbejde flyder hjem og arbejde sammen. Det kræver, at vores arbejdsgiver er åbne for og i stand til at se os som hele mennesker, når vores privatliv smelter sammen med vores arbejdsliv. Det giver en frihed, men det giver også en sårbarhed,” siger seniorforsker Mette Mechlenborg.
Flexboliger har trukket flere til Lolland under corona
På dagens symposium fremlagde forskere fra BUILD ved Aalborg Universitet også de foreløbige resultater af en undersøgelse, der skal gøre os klogere på udviklingen i fritidsboliger efter corona og hvilken effekt – positiv og negativ – den stigende efterspørgsel på sommerhuse og flexboliger har haft for yderområder med Lolland som case. Lolland er nemlig en af de kommuner i landet, som har flest flexboliger, og hvor salget af flexboliger er steget markant under corona.”Vores teori var, at der under pandemien skete en flytning fra storbyerne, hvor folk bor tæt sammen i nyse-hoste-smitte-afstand, til udkantsområderne, hvor de fik mere plads, luft, ro, natur – og en billig flexbolig. Derfor har det været interessant at se, om corona rent faktisk har bidraget til at tiltrække tilflyttere til Lolland i form af flexboligejere, og om flere forelsker sig i området og så bosætter sig permanent,” siger Jesper Ole Jensen, seniorforsker ved BUILD.
Resultater viser, at omkring 25 procent af køberne af flexboliger på Lolland kommer fra København og Frederiksberg, mens 40 procent kommer fra det øvrige hovedstadsområde og Sjælland. 20 procent af køberne kommer fra området omkring Lolland.
”Så teorien om, at det har været ressourcestærke københavnere, der er strømmet til de billige flexboliger på Lolland, er ikke hele sandheden. Og størstedelen af køberne har været 50+ og ikke de børnefamilier, som har været et stort ønske lokalt på Lolland, hvor der mangler børn i de lokale skoler og institutioner. Til gengæld bruges husene i en stor del af året, hvilket har betydet mere aktivitet i de lokale butikker og seværdigheder, ligesom flere flexboligejere har igangsat kulturelle aktiviteter på Lolland,” siger Jesper Ole Jensen.
Ny viden skal give robusthed til det byggede miljø
I Realdania, der står bag indsatsen RESPOND, er håbet, at forskningssporet kan bidrage med vigtig viden, som kan trække det byggede miljø i en mere robust retning ved at lære af og fastholde det, der viste sig at fungere under pandemien:
”Dagens symposium har i den grad vist, at der er meget læring at hente. For eksempel at hjemmearbejde, hvor hjem og kontor smelter sammen, kræver en helt ny forståelse for og blik på den såkaldte hybride arbejdsplads. Og at vi på bagkant af corona har fået og fortsat får indsigter i flyttemønstre og måden vi at bor og lever på – både i byerne og på landet. Det er vigtig forskning, som vi fik en forsmag på i forbindelse med dagens symposium, og som jeg glæder mig rigtig meget til at følge de kommende år,” siger Anne Gade Iversen, projektchef i Realdania.
