Klumme: Renovering af historiske ejendomme kan lære os noget i klimakampen

Det byggede miljø tegner sig for 30 pct. af den samlede CO2-udledning i Danmark. Derfor er det afgørende, at vi i bestræbelserne på at stoppe klimaforandringerne lykkes med at gøre både opførelsen, vedligeholdelsen og driften af bygninger mere grøn.

Foreløbig har der særligt været fokus på, hvordan vi kan bygge mere bæredygtigt, når vi bygger nyt. Hvordan vi bliver bedre til at anvende biogene byggematerialer, samt hvordan vi ændrer måden, vi bygger på.

Her har vi i den filantropiske forening Realdania allerede sat en række initiativer i gang. F. eks. indsatsen ' 4 til 1 planet', hvor vi sammen med Willum Fonden er gået sammen med byggebranchen om at styrke udviklingen af nye, bæredygtige boliger.

Det spor skal vi i branchen blive ved med at forfølge og skrue op for i de kommende år. Men der er også et andet spor, som det er vigtigt at have fokus på - nemlig, hvordan vi renoverer eksisterende, ældre bygninger på en måde, hvor det belaster klimaet mindre i et livscyklusperspektiv.

Bevar og renover

Som udgangspunkt er det nemlig mere bæredygtigt at bevare og renovere eksisterende ejendomme frem for at rive ned og bygge nyt. Derfor har vi i Realdania et stort fokus på genanvendelse.

Heldigvis oplever vi, at flere og flere af vores samarbejdspartnere har samme fokus.

Én ting er at genanvende. Det har også utrolig stor betydning, hvordan vi genanvender. Desværre ved vi alt for lidt om det i dag. Der er meget begrænset viden om klimabelastningen ved arbejdet med eksisterende bygninger og forskellige renoveringsstrategier.

I Realdania ser vi det som en filantropisk opgave at tilvejebringe den viden.

Derfor har vi sat gang i projektet " Klimadata for renovering", hvor vi undersøger de arkitektoniske og økonomiske konsekvenser af forskellige grader af klimakrav. Vi forventer, at vi i foråret 2024 kan dele den viden, vi har indsamlet, med branchen.

Beregningsmetoder udfordrer

En anden udfordring handler om de livscyklusanalyser, vi har i dag - altså de beregningsmetoder, hvor man vurderer et byggeris eller et produkts potentielle miljøpåvirkning og ressourceforbrug fra vugge til grav.

Livscyklusanalyser er et vigtigt værktøj. Men metoderne og reglerne er udviklet til nybyggeri og passer ikke særligt godt til arbejdet med eksisterende bygninger - og endnu dårligere til arbejdet med historiske ejendomme.

Derfor er der brug for at udvikle nogle metoder med tekniske præciseringer om f. eks. de lange levetider og det forhold, at de historiske bygninger ikke skal rives ned.

Vores datterselskab Realdania By & Byg har sammen med forskere fra Build ved Aalborg Universitet udgivet rapporten " Livscyklusvurderinger for historiske ejendomme". Her har man foretaget en analyse af 52 af Realdania By & Bygs historiske bygninger og ud fra den udviklet nogle af de tekniske specifikationer, der er nødvendige for at tilpasse metoderne.

Rapporten peger bl. a. på, at nænsomme restaureringer belaster klimaet mindre end store renoveringer og nybyggeri.

Samtidig peger den på, at man kan levetidsforlænge en bygningsdel med godt håndværk, og at det kan betyde rigtig meget i klimasammenhæng.

Tænk bredt

Der er brug for, at vi bliver klogere på, hvordan vi arbejder klimabevidst med vores historiske bygninger på en måde, hvor vi samtidig fastholder bygningernes kvaliteter. Her er det vigtigt at tænke historiske bygninger bredt. Boligejendomme fra 1960' erne er også historiske bygninger, f. eks. Bellahøjhusene i København.

Faktisk er det netop boligetageejendomme fra modernismen - altså 1930 til 1975 - som vi i Realdania har valgt at fokusere på i vores videre indsats.
Det har vi gjort, fordi der er rigtig mange af den type bygninger, og at det derfor kan gøre en stor forskel, hvis vi bliver bedre til at arbejde med dem.

I de kommende år kommer Realdania til at støtte seks-ni projekter, hvor vi vil gå sammen med professionelle bygningsejere og kommuner om restaureringer, som skal udvikle nye strategier for restaurering af modernistiske boligejendomme.

Metode kan overføres

En ekspertgruppe nedsat af Kulturministeriet er lige nu i gang med at udarbejde sine anbefalinger til en ny, national arkitekturpolitik. I et nyligt interview med Danske Arkitektvirksomheder fortalte én af ekspertgruppens medlemmer, at de i ekspertgruppen bl. a. ser på, hvordan metoden med værdisætning, som man kender fra arbejdet med historiske bygninger, kan overføres til andre områder.

Metoden går kort fortalt ud på, at man foretager en tværfaglig vurdering af, hvad der er vigtigt at bevare, og hvilke dele der kan udskiftes, uden at bygningerne mister værdi og kvaliteter.

Den metode kan lede os mod en mere klimabevist tilgang til arbejdet med mere almindelige bygninger. Kan vi f. eks. nøjes med kun at renovere de dele af bygningen, der virkelig trænger, som man kender det fra gode restaureringer? Arbejdet med historiske bygninger kan altså på flere niveauer være en vigtig faktor i klimakampen. Men vi har brug for mere viden for at få det fulde potentiale ud af det.