Utryghed i forhold til indbrud er både godt og skidt
Utryghed fremstilles ofte som noget entydigt negativt, der skal bekæmpes. Men i forhold til indbrudsforebyggelse kan det i nogle situationer også være positivt. Det viser en ny undersøgelse fra Bo trygt-partnerskabet og Det Kriminalpræventive Råd, som er en del af partnerskabet.
De fleste i Danmark er ikke utrygge i forhold til indbrud, mens hver sjette (17 procent) er negativt ramt af indbrud. Men det er langt fra ligegyldigt, hvad man gør for at beskytte sig mod indbrud. Det viser en ny, omfattende undersøgelse, som Roskilde Universitet har foretaget for Bo trygt, et partnerskab mellem TrygFonden, den filantropiske forening Realdania, Videncentret Bolius og Det Kriminalpræventive Råd.
Langt de fleste gør en indsats for at undgå indbrud. Flest gemmer værdigenstande, når de tager på ferie, eller de har aftaler med naboen om at holde øje med hinandens boliger. Kun cirka 16 procent tager ingen særlige forholdsregler.
Men nogle danskere beskytter sig mod indbrud på en måde, hvor det rent faktisk skader deres egen livskvalitet og tryghed. Andre gavner til gengæld deres egen tryghed og livskvalitet når de f.eks. forebygger indbrud i samarbejde med deres naboer.
Formålet med rapporten er at belyse omfanget af utryghed for indbrud og nuancere forståelsen af utryghed. Det gør den ved at afdække, hvilke forskellige faktorer og forebyggende tiltag, der påvirker danskernes utryghed og livskvalitet, når det handler om indbrud.
”Når borgere, medier og politikere taler om tryghed, fremstilles tryghed som noget entydigt positivt, og utryghed som noget entydigt negativt, vi skal bekæmpe, men det er slet ikke så enkelt. Utryghed kan i nogle tilfælde være gavnligt, hvis det får folk til at indbrudsforebygge – uden at utrygheden går ud over livskvaliteten. Omvendt kan man være tryg på en uhensigtsmæssig måde, f.eks. hvis man undlader at beskytte sin bolig mod indbrud, siger Britt Wendelboe fra Bo Trygt.
Slagvåben og peberspray gør utryg
Undersøgelsen viser, at 6 procent er utrygge på en uhensigtsmæssig måde. Selvbevæbning som f.eks. brug af peberspray og slagvåben og det at undgå bestemte aktiviteter som at sove alene, eller lade være med at tage på ferie i frygt for indbrud, kan have en negativ indflydelse på trygheden og livskvaliteten.
11 procent er til gengæld trygge på en uhensigtsmæssig måde, hvor de oplever en høj risiko for indbrud, men intet gør for at beskytte sig, eller gør noget, der forringer deres livskvalitet.
Personer, der har været udsat for indbrud, har en højere risiko for at være negativ utrygge end personer, der ikke har været udsat for indbrud inden for det seneste år. Utrygheden øges også, hvis man kender indbrudsofre, eller hvis man hører om indbrud i lokalområdet eller på sociale medier.
Mænd er mere negativt påvirket af indbrud, end kvinder er. Og unge er mere utrygge for indbrud end ældre – bl.a. i sådan en grad, at det er hæmmende for deres livskvalitet.
Undersøgelsen viser desuden, at forebyggelse sammen med naboer og installation af sikkerhedsudstyr som overvågningskameraer og sikrede døre og vinduer kan virke positivt på trygheden og livskvaliteten. Fravær af indbrud i lokalområdet, nærvær af politiet og det at have en indboforsikring har også en stor betydning for, om man vurderer, at en bolig er tryg. Den form for indbrudsforebyggelse, hvor man f.eks. gemmer værdifulde genstande, når man tager på ferie, har ingen mærkbar effekt på tryghed og livskvalitet.
Undersøgelsen 'Utryghed for indbrud'
