Viden fra RESPOND-indsatsen:
Forsker: Flere kommuner kan med fordel udnytte drømmen om et ’second home’ på landet
Pandemien har sat et tydeligt og positivt aftryk på Lolland Kommune med et øget salg af flexboliger. Det viser en ny rapport, Pandemiens Spor, som BUILD netop har udgivet med støtte fra Realdania. Flere flexboligejere overvejer endda at bosætte sig permanent på Lolland. Derfor peger både kommunen og en boligforsker nu på flexbolig-ordningen som et stærkt redskab, når der skal tiltrækkes nye og ressourcestærke beboere til landdistrikterne.
De renoverer og vedligeholder boliger, der ellers risikerer at forfalde – og trækker ofte på de lokale håndværkere til opgaven. De bidrager til omsætning i de lokale butikker og turistattraktioner. De benytter området sportsfaciliteter og kulturtilbud. Nogle af dem igangsætter sågar lokale aktiviteter eller åbner nye spisesteder. Og så er der flere af dem, der på sigt overvejer at flytte permanent til området.
De er flexboligejere på Lolland. Og de er blevet en vigtig løftestang for lokal udvikling, mere liv og på sigt øget bosætning i den Sydsjællandske kommune.
Det viser nye undersøgelser fra Realdanias indsats RESPOND – rammerne om den nye hverdag. Her undersøger forskere fra BUILD – Institut for Byggeri, By og Miljø ved Aalborg Universitet, hvordan coronapandemien har påvirket vores adfærd og livskvalitet inden for det byggede miljø.
I den forbindelse har seniorforskerne ved BUILD, Jesper Ole Jensen og Helle Nørgaard, kigget nærmere på, hvad corona-nedlukningerne har betydet for fritidsboligmarkedet i Danmark, med særlig fokus på Lolland Kommune.
Gode huse vedligeholdes
Her oplevede de lokale ejendomsmæglere, at danskerne udvidede deres radius i forhold til, hvor langt de var villige til at rejse for at komme i fritidsbolig. De oplevede også, at særligt flexboligmarkedet på Lolland, som i årene før corona var stigende, tog et ekstra nøk opad under pandemien.
Mens der frem mod 2019 blev givet mellem 60 og 80 flexbolig-tilladelser om året i Lolland kommune, steg det tal under corona til 95 i 2020 og 166 i 2021. Altså en fordobling af det årlige antal tilladelser. Og i 2022 lå tallet fortsat højt på 116 tilladelser.
Flexboliger er helårshuse, som kommunen giver tilladelse til kan bruges som fritidshus. Det betyder, at man kan bevare sin postadresse et andet sted og kun bo midlertidigt i sin flexbolig.
”Jeg tror, ordningen er blevet populær, fordi du som flexboligkøber får en fritidsbolig, der er væsentligt billigere end et klassisk sommerhus. Husene er bygget som helårsboliger, og det betyder, at du både får et bedre og billigere produkt, end hvis du valgte et mere klassisk sommerhus. En flexbolig kan let bruges året rundt – også i vintermånederne, og med de gunstige priser er flexboligmarkedet langt mere tilgængeligt for flere danskere, der drømmer om en fritidsbolig,” forklarer Birgitte Rønnow, der er chef for Strategi og Politik i Lolland Kommune.
Hun har i en længere årrække brugt både kræfter og ressourcer på at udbrede kendskabet til kommunens flexbolig-ordning, som politisk har været en stor prioritet i kommunen. En ordning, som indeholder flere fordele, påpeger Birgitte Rønnow:
”På kort sigt har det betydet, at gode huse på Lolland nu vedligeholdes og bebos en stor del af året. Huse, som ellers ville stå tomme, og som på sigt risikerer at forfalde og ende på nedrivningslisten med både kommunale og statslige udgifter til følge. En anden fordel på kortere sigt er, at flexboligejerne bruger de lokale butikker og supermarkeder. De benytter lokale håndværkere til at renovere husene, og de benytter lokale tilbud og aktiviteter. Det giver liv, og det giver omsætning. Nogle går endnu længere – de går faktisk all in og engagerer sig lokalt. For eksempel er der en flexboligejer, som har stablet den årlige Lolland Operafestival på benene, mens andre har åbnet forretning her. Det er fedt.”
Mange overvejer permanent bosætning
På længere sigt er der også grund til at glæde sig over de mange nye flexboligejere på Lolland. Det viser en rundspørge, som Lolland Kommune har sendt ud til alle kommunens flexboligejere i samarbejde med BUILD som en del af indsatsen RESPOND.
”Vi var dels interesseret i at få mere viden om, hvem de mange flexboligejere er, og hvad der har motiveret dem til at rykke til Lolland i deres fritid. Og dels om de kunne overveje at blive hængende som fastboere,” forklarer seniorforsker ved BUILD, Jesper Ole Jensen.
I rundspørgen har 66 procent af de adspurgte flexboligejere svaret, at deres intention med købet udelukkende har været at bruge flexboligen som sommerhus, mens 32 procent har købt flexboligen som en test på en mulig senere tilflytning til området.
Flexboligejerne i Lolland Kommune er også blevet spurgt, om de i dag har planer om permanent bosætning i flexboligen. Her svarer 14 procent af ‘ja’, mens 53 procent svarer ‘måske’ på sigt.
Længsel efter landsby-lykken
Når Jesper Ole Jensen dykker yderligere ned i besvarelserne, ser han også, at flexboligejernes motivation for at købe netop en flexbolig ofte er en anden end almindelige sommerhuskøbere:
”De køber ikke udelukkende for rekreation og afslapning væk fra byen. De ønsker i høj grad også at opleve den lokale landsbystemning, hvor man er en del af et lille lokalområde, og hvor man er med til at sætte ting i gang. Mange flexboliger ligger inde i de små byer og ikke ude ved kyst og strand som de fleste klassiske sommerhuse. Og det tiltrækker et særligt segment, som netop gerne vil være en del af det lokale. På den måde åbner flexbolig-ordningen for at udleve en længsel, som en del danskere har: landsby-lykken. Hvor man får det gode fra landsbylivet ved siden af hverdagen i hovedstaden eller andre større byer,” siger Jesper Ole Jensen.
I dag er der ifølge Lolland Kommune 711 flexboliger, som tilsammen har 1084 ejere. Og 27 procent af de flexboliger er nu overgået til helårsstatus.
”Vi kan se i vores register, at flere flexboliger med tiden ender som helårsboliger. Det tyder på, at flexboligejerne er glade for deres bolig og for deres liv her. Og det er en rigtig positiv udvikling for en kommune som Lolland, fordi det bidrager til at skabe mere liv og udvikling i et område, der virkelig har brug for det,” siger Birgitte Rønnow.
Flere kommuner kan med fordel kigge mod Lolland
Ressourcestærke tilflyttere er alle kommuners drøm, forklarer Birgitte Rønnow. Derfor undrer det hende, at der ikke er flere – særligt mindre kommuner og ø-kommuner, der kæmper med at tiltrække nye beboere – som benytter flexbolig-ordningen som redskab.
”Tomme boliger er et fænomen i hele landet. Og her er flexbolig-ordningen et værktøj, som med fordel kan anvendes i en tilflytnings-indsats. Også for at sikre, at den lokale boligmasse anvendes og vedligeholdes. Der findes masser af skønne byhuse og små landejendomme i vores landdistrikter, som egner sig fint til fritidsbolig, og som ellers risikerer at forfalde over tid. Med flexbolig-ordningen får vedligeholdt bygningsmassen, og det må da siges at være mere bæredygtigt,” siger Birgitte Rønnow.
Seniorforsker, Jesper Ole Jensen er enig:
”Lolland Kommune har lagt mange kræfter og ressourcer i markedsføringen af flexbolig-ordningen mod potentielle købere i hovedstadsområdet, og det har uden tvivl gjort en stor forskel. Den indsats kan andre kommuner med flexboliger sagtens lære af og lade sig inspirere af. Det at tiltrække positiv opmærksomhed til et yderområde gennem drømmen om et ’second home’ på landet indeholder et klart et potentiale for især landdistrikter og små øsamfund, der ønsker udvikling og tilflyttere.”
De er flexboligejere på Lolland. Og de er blevet en vigtig løftestang for lokal udvikling, mere liv og på sigt øget bosætning i den Sydsjællandske kommune.
Det viser nye undersøgelser fra Realdanias indsats RESPOND – rammerne om den nye hverdag. Her undersøger forskere fra BUILD – Institut for Byggeri, By og Miljø ved Aalborg Universitet, hvordan coronapandemien har påvirket vores adfærd og livskvalitet inden for det byggede miljø.
I den forbindelse har seniorforskerne ved BUILD, Jesper Ole Jensen og Helle Nørgaard, kigget nærmere på, hvad corona-nedlukningerne har betydet for fritidsboligmarkedet i Danmark, med særlig fokus på Lolland Kommune.
Gode huse vedligeholdes
Her oplevede de lokale ejendomsmæglere, at danskerne udvidede deres radius i forhold til, hvor langt de var villige til at rejse for at komme i fritidsbolig. De oplevede også, at særligt flexboligmarkedet på Lolland, som i årene før corona var stigende, tog et ekstra nøk opad under pandemien.
Mens der frem mod 2019 blev givet mellem 60 og 80 flexbolig-tilladelser om året i Lolland kommune, steg det tal under corona til 95 i 2020 og 166 i 2021. Altså en fordobling af det årlige antal tilladelser. Og i 2022 lå tallet fortsat højt på 116 tilladelser.
Flexboliger er helårshuse, som kommunen giver tilladelse til kan bruges som fritidshus. Det betyder, at man kan bevare sin postadresse et andet sted og kun bo midlertidigt i sin flexbolig.
”Jeg tror, ordningen er blevet populær, fordi du som flexboligkøber får en fritidsbolig, der er væsentligt billigere end et klassisk sommerhus. Husene er bygget som helårsboliger, og det betyder, at du både får et bedre og billigere produkt, end hvis du valgte et mere klassisk sommerhus. En flexbolig kan let bruges året rundt – også i vintermånederne, og med de gunstige priser er flexboligmarkedet langt mere tilgængeligt for flere danskere, der drømmer om en fritidsbolig,” forklarer Birgitte Rønnow, der er chef for Strategi og Politik i Lolland Kommune.
Hun har i en længere årrække brugt både kræfter og ressourcer på at udbrede kendskabet til kommunens flexbolig-ordning, som politisk har været en stor prioritet i kommunen. En ordning, som indeholder flere fordele, påpeger Birgitte Rønnow:
”På kort sigt har det betydet, at gode huse på Lolland nu vedligeholdes og bebos en stor del af året. Huse, som ellers ville stå tomme, og som på sigt risikerer at forfalde og ende på nedrivningslisten med både kommunale og statslige udgifter til følge. En anden fordel på kortere sigt er, at flexboligejerne bruger de lokale butikker og supermarkeder. De benytter lokale håndværkere til at renovere husene, og de benytter lokale tilbud og aktiviteter. Det giver liv, og det giver omsætning. Nogle går endnu længere – de går faktisk all in og engagerer sig lokalt. For eksempel er der en flexboligejer, som har stablet den årlige Lolland Operafestival på benene, mens andre har åbnet forretning her. Det er fedt.”
Mange overvejer permanent bosætning
På længere sigt er der også grund til at glæde sig over de mange nye flexboligejere på Lolland. Det viser en rundspørge, som Lolland Kommune har sendt ud til alle kommunens flexboligejere i samarbejde med BUILD som en del af indsatsen RESPOND.
”Vi var dels interesseret i at få mere viden om, hvem de mange flexboligejere er, og hvad der har motiveret dem til at rykke til Lolland i deres fritid. Og dels om de kunne overveje at blive hængende som fastboere,” forklarer seniorforsker ved BUILD, Jesper Ole Jensen.
I rundspørgen har 66 procent af de adspurgte flexboligejere svaret, at deres intention med købet udelukkende har været at bruge flexboligen som sommerhus, mens 32 procent har købt flexboligen som en test på en mulig senere tilflytning til området.
Flexboligejerne i Lolland Kommune er også blevet spurgt, om de i dag har planer om permanent bosætning i flexboligen. Her svarer 14 procent af ‘ja’, mens 53 procent svarer ‘måske’ på sigt.
Længsel efter landsby-lykken
Når Jesper Ole Jensen dykker yderligere ned i besvarelserne, ser han også, at flexboligejernes motivation for at købe netop en flexbolig ofte er en anden end almindelige sommerhuskøbere:
”De køber ikke udelukkende for rekreation og afslapning væk fra byen. De ønsker i høj grad også at opleve den lokale landsbystemning, hvor man er en del af et lille lokalområde, og hvor man er med til at sætte ting i gang. Mange flexboliger ligger inde i de små byer og ikke ude ved kyst og strand som de fleste klassiske sommerhuse. Og det tiltrækker et særligt segment, som netop gerne vil være en del af det lokale. På den måde åbner flexbolig-ordningen for at udleve en længsel, som en del danskere har: landsby-lykken. Hvor man får det gode fra landsbylivet ved siden af hverdagen i hovedstaden eller andre større byer,” siger Jesper Ole Jensen.
I dag er der ifølge Lolland Kommune 711 flexboliger, som tilsammen har 1084 ejere. Og 27 procent af de flexboliger er nu overgået til helårsstatus.
”Vi kan se i vores register, at flere flexboliger med tiden ender som helårsboliger. Det tyder på, at flexboligejerne er glade for deres bolig og for deres liv her. Og det er en rigtig positiv udvikling for en kommune som Lolland, fordi det bidrager til at skabe mere liv og udvikling i et område, der virkelig har brug for det,” siger Birgitte Rønnow.
Flere kommuner kan med fordel kigge mod Lolland
Ressourcestærke tilflyttere er alle kommuners drøm, forklarer Birgitte Rønnow. Derfor undrer det hende, at der ikke er flere – særligt mindre kommuner og ø-kommuner, der kæmper med at tiltrække nye beboere – som benytter flexbolig-ordningen som redskab.
”Tomme boliger er et fænomen i hele landet. Og her er flexbolig-ordningen et værktøj, som med fordel kan anvendes i en tilflytnings-indsats. Også for at sikre, at den lokale boligmasse anvendes og vedligeholdes. Der findes masser af skønne byhuse og små landejendomme i vores landdistrikter, som egner sig fint til fritidsbolig, og som ellers risikerer at forfalde over tid. Med flexbolig-ordningen får vedligeholdt bygningsmassen, og det må da siges at være mere bæredygtigt,” siger Birgitte Rønnow.
Seniorforsker, Jesper Ole Jensen er enig:
”Lolland Kommune har lagt mange kræfter og ressourcer i markedsføringen af flexbolig-ordningen mod potentielle købere i hovedstadsområdet, og det har uden tvivl gjort en stor forskel. Den indsats kan andre kommuner med flexboliger sagtens lære af og lade sig inspirere af. Det at tiltrække positiv opmærksomhed til et yderområde gennem drømmen om et ’second home’ på landet indeholder et klart et potentiale for især landdistrikter og små øsamfund, der ønsker udvikling og tilflyttere.”
