Cirkulær omstilling af byggeriet kræver lovgivning og mod
Mange konstruktive tanker kom på bordet, da Rådet for Grøn Omstilling for nylig inviterede til konference om cirkulært byggeri i Danmark. Det går for langsomt med at omstille byggeriet i en cirkulær retning, og skal der mere fart på, så kræver det bl.a. politisk handling.
Det er afgørende for det cirkulære byggeri, at politikerne kommer på banen. Får vi ikke en lovgivning og nogle krav, bliver det ikke til noget. I hvert fald ikke noget, der batter.
Sådan lød det bredt set fra de politikere og aktører i byggebranchen på en konference i september under overskriften ”Cirkulært byggeri: Fra tanke til politisk handling”. Anledningen var udgivelsen af en ny rapport af samme navn fra Rådet for Grøn Omstilling. En rapport, som Realdania har initieret.
Rapporten kortlægger barrierer og muligheder i den danske lovgivning for at fremme cirkulært byggeri. Og det stod på konferencen hurtigt klart, at der er flere barrierer, som kræver politisk handling.
”Jeg drømmer om, at vi får samlet al byggeri og anlæg i ét ministerium. I dag er byggeriet spredt ud i flere ministerier og flere styrelser, og det er svært, når der skal tænkes i helhed,” sagde Bjarke Møller, direktør i Rådet for Grøn Omstilling. Han pegede på, at det offentlige bør gå på to ben, hvor det ene er lovgivning, og det andet er den adfærd, stat, regioner og kommuner selv udviser, når de bygger:
”I lovgivningen kan vi vælge mellem to scenarier. At være et minimumsland eller et frontløberland. Politikerne skal med lovgivning sikre, at vi bliver en frontløber i stedet for at hænge i bremsen. Bevaring og transformation burde være normen. Cirkularitet og ressourcekrav skal ind i alle love og reguleringer. De fleste i byggebranchen er klar,” sagde Bjarke Møller og pegede på, at rapporten ”Cirkulært byggeri − Fra tanke til politisk handling” indeholder ni politiske tiltag, der kan accelerere cirkulært byggeri her og nu.
”En ting er lov, noget andet er hvad det offentlige selv gør, når det bygger. Det, som kan skabe et nyt marked for biogene materialer, er, at de offentlige indkøbere begynder at stille krav. I dag sættes pris højest. Der skal de cirkulære krav med ind, og det skal adresseres fra start. Det offentlige er en stor muskel, som kan sikre den nødvendige forandring, også ude i branchen,” sagde Bjarke Møller og tilføjede, at cirkulariteten har været en blind vinkel indtil nu.
”Vi har talt om CO2 og drivhusgasser, men ikke om ressourcer. Det skal vi ændre på.”
”Jeg har noteret mig, at rapporten nævner, at der fra politisk hold er for mange ord og for lidt handling. Og det er ikke holdbart at fortsætte som nu og forbruge, som om vi har fire eller fem jordkloder. Det må vi handle på og gøre noget ved. Vi har politisk beskæftiget os meget med bæredygtighed, når vi bygger nyt, hvor vi har en fælles politisk forståelse. Det samme skal vi have med cirkularitet. Jeg har et ønske fra regeringen om, at vi kan få de brede aftaler i Folketinget. Resultaterne er bedre, jo flere der er med, både til højre og venstre,” sagde Henrik Møller.
Boligudvalgsformanden pegede på, at der i maj blev indgået en politisk aftale, der bl.a. rummer en række tiltag, der vil fremme renovering og transformation. Og så erkendte han, at Danmark lige nu er lidt fodslæbende i forhold til EU.
”Sådan må det ikke være. Og jeg er overbevist om, at der vil være bred politisk enighed om, at vi får lavet en national cirkulær strategi. Vi skal gribe anbefalingerne i rapporten og få en hurtig drøftelse i boligudvalget. Meget gerne i samarbejde med ministeren, og her er rapporten et konkret grundlag for en samtale med ministeren,” sagde Henrik Møller.
”Kommunerne skal også ud over rampen med de krav, vi stiller, når vi bygger. Der skal en kommunal bygherreaktivisme til, for at flytte noget. Vi skal have modet til at drage det cirkulære med ind i udbudsmaterialet. Men det kræver, at vi så også løfter opgaven sammen med markedet. Hvis vi stiller kravene, så skal vi dele risikoen med dem, der skal udføre. Der er intet incitament for de udførende til at tage opgaven, hvis de alene skal bære hele risikoen,” sagde Klaus Kellermann og pegede på en anden udfordring:
”Det mandat, som de certificerede statikere og brandrådgivere har i dag, er i direkte modsætning til at tage en risiko. Og det er en hindring for at bringe den eksisterende bygningsmasse mere i spil. Så vi venter på lovgivningen.”
Klaus Kellermann blev bakket op af Lene Brix, arkitekt, partner og co-founder i Circue, en digital platform, der understøtter cirkulære beslutninger i byggeriet:
”For første gang har vi nu en rapport, der svarer konkret på nogle af de ting, der skal til, for at vi kan få en forandring. Som det er i dag, laver vi mange enkeltstående projekter, hvor vi afprøver de samme ting hver for sig. Markedet for genbrug og genanvendelse er i modsætning til det øvrige byggeri ikke standardiseret, og det er der behov for, at det bliver. Problemet er, at vi ikke har et fælles sprog for data, og hvad ordene betyder. Hvis man besøger de virksomheder, der sælger genbrugte materialer, så er der forskelligt sprog for, hvad en dør er. Vi har brug for et nationalt materialepas og fælles standarder for, hvordan vi taler om tingene. I første omgang handler det om lovgivning,” sagde Lene Brix.
Serdal Benli, boligordfører for Socialistisk Folkeparti i Folketinget og viceborgmester i Gladsaxe Kommune, var parat med flere politiske tiltag for at få cirkulariteten med ved kommunale udbud:
”Jeg ser for mig, at vi kan indføre nationale krav om, at cirkularitet skal vægte 30 procent, måske højere eller lavere. Bindende mål skaber grundlaget for forandringen, både i branchen og politisk. Det vil også give et fælles sprog. Og så skal vi pålægge kommuner, at cirkularitet bliver en del af lokalplanerne, ikke kun ved f.eks. kommunale institutioner, men også ved boligbyggerier.”
Uanset at der blev talt meget om lovgivning, så mente Frederik Gade Lind, bæredygtighedskonsulent i entreprenørvirksomheden Enemærke & Petersen ikke, at der var behov for at vente med at lave forandringer:
”Vi kan godt beslutte et ’bevar eller forklar’ uden national lovgivning. Vi kan også inden for rammerne beslutte, at der ikke gives nedrivningstilladelse, medmindre det kan dokumenteres, at bygningen er udtjent. Og vi kan også arbejde med at få cirkulære materialer i på hylderne i byggemarkederne samt at udvikle flere af dem,” sagde Frederik Gade Lind, der blev bakket op af rådgiver, bestyrelsesmedlem og iværksætter Maya Færch:
”Det er ikke aktivistisk at stoppe nedrivning. Problemet er, at når vi går ind i at bevare, mødes man af rådgiverne, som siger, at det er alt for dyrt. Og så sidder man som bygherre og vakler. Det er dyrt, der er risiko. Så skal man virkelig være dedikeret for ikke at rive ned. Det skal vi have vendt om, så bevaring bliver det naturlige valg ift. performance og business case.”
”Byggeriet er i dag fordelt på mange ressortområder, og der mangler koordinering. For at komme videre skal vi arbejde på tværs, måske i en trepart, hvor politikere, branche, brugere og miljøorganisationer finder løsninger sammen. Vi har et marked, der fungerer, det skal bare justeres,” sagde Graves Simonsen, der opfordrede til et skifte i fokus, når vi taler økonomi:
”Vi bør skifte fra vækstøkonomi til ressourceøkonomi. For som det er nu, er økonomien ikke udfordret, men det er ressourcerne. Samtidig bør vi se på risiko, måske stifte en risikofond, så de, der arbejder med bæredygtige materialer, herunder genbrug og genanvendelse, uanset om man er entreprenør eller rådgiver, ikke skal tage hele risikoen. Hele samfundet får gavn af, at der arbejdes med denne omstilling, og derfor er det også rimeligt, at vi fælles tager et ansvar. Ellers er der stor risiko for, at byggeriet fortsætter, som det plejer. Fordi det er sikrest.”
Sådan lød det bredt set fra de politikere og aktører i byggebranchen på en konference i september under overskriften ”Cirkulært byggeri: Fra tanke til politisk handling”. Anledningen var udgivelsen af en ny rapport af samme navn fra Rådet for Grøn Omstilling. En rapport, som Realdania har initieret.
Rapporten kortlægger barrierer og muligheder i den danske lovgivning for at fremme cirkulært byggeri. Og det stod på konferencen hurtigt klart, at der er flere barrierer, som kræver politisk handling.
”Jeg drømmer om, at vi får samlet al byggeri og anlæg i ét ministerium. I dag er byggeriet spredt ud i flere ministerier og flere styrelser, og det er svært, når der skal tænkes i helhed,” sagde Bjarke Møller, direktør i Rådet for Grøn Omstilling. Han pegede på, at det offentlige bør gå på to ben, hvor det ene er lovgivning, og det andet er den adfærd, stat, regioner og kommuner selv udviser, når de bygger:
”I lovgivningen kan vi vælge mellem to scenarier. At være et minimumsland eller et frontløberland. Politikerne skal med lovgivning sikre, at vi bliver en frontløber i stedet for at hænge i bremsen. Bevaring og transformation burde være normen. Cirkularitet og ressourcekrav skal ind i alle love og reguleringer. De fleste i byggebranchen er klar,” sagde Bjarke Møller og pegede på, at rapporten ”Cirkulært byggeri − Fra tanke til politisk handling” indeholder ni politiske tiltag, der kan accelerere cirkulært byggeri her og nu.
”En ting er lov, noget andet er hvad det offentlige selv gør, når det bygger. Det, som kan skabe et nyt marked for biogene materialer, er, at de offentlige indkøbere begynder at stille krav. I dag sættes pris højest. Der skal de cirkulære krav med ind, og det skal adresseres fra start. Det offentlige er en stor muskel, som kan sikre den nødvendige forandring, også ude i branchen,” sagde Bjarke Møller og tilføjede, at cirkulariteten har været en blind vinkel indtil nu.
”Vi har talt om CO2 og drivhusgasser, men ikke om ressourcer. Det skal vi ændre på.”
National cirkulær strategi
Og politikerne både lytter og er klar til handling, forsikrede formanden for Folketingets Boligudvalg, Henrik Møller (S).”Jeg har noteret mig, at rapporten nævner, at der fra politisk hold er for mange ord og for lidt handling. Og det er ikke holdbart at fortsætte som nu og forbruge, som om vi har fire eller fem jordkloder. Det må vi handle på og gøre noget ved. Vi har politisk beskæftiget os meget med bæredygtighed, når vi bygger nyt, hvor vi har en fælles politisk forståelse. Det samme skal vi have med cirkularitet. Jeg har et ønske fra regeringen om, at vi kan få de brede aftaler i Folketinget. Resultaterne er bedre, jo flere der er med, både til højre og venstre,” sagde Henrik Møller.
Boligudvalgsformanden pegede på, at der i maj blev indgået en politisk aftale, der bl.a. rummer en række tiltag, der vil fremme renovering og transformation. Og så erkendte han, at Danmark lige nu er lidt fodslæbende i forhold til EU.
”Sådan må det ikke være. Og jeg er overbevist om, at der vil være bred politisk enighed om, at vi får lavet en national cirkulær strategi. Vi skal gribe anbefalingerne i rapporten og få en hurtig drøftelse i boligudvalget. Meget gerne i samarbejde med ministeren, og her er rapporten et konkret grundlag for en samtale med ministeren,” sagde Henrik Møller.
Der mangler lovgivning
Klaus Kellermann, chefkonsulent i Roskilde Kommune, pegede i debatten både på manglerne i lovgivningen og på kommunernes eget manglende mod.”Kommunerne skal også ud over rampen med de krav, vi stiller, når vi bygger. Der skal en kommunal bygherreaktivisme til, for at flytte noget. Vi skal have modet til at drage det cirkulære med ind i udbudsmaterialet. Men det kræver, at vi så også løfter opgaven sammen med markedet. Hvis vi stiller kravene, så skal vi dele risikoen med dem, der skal udføre. Der er intet incitament for de udførende til at tage opgaven, hvis de alene skal bære hele risikoen,” sagde Klaus Kellermann og pegede på en anden udfordring:
”Det mandat, som de certificerede statikere og brandrådgivere har i dag, er i direkte modsætning til at tage en risiko. Og det er en hindring for at bringe den eksisterende bygningsmasse mere i spil. Så vi venter på lovgivningen.”
Klaus Kellermann blev bakket op af Lene Brix, arkitekt, partner og co-founder i Circue, en digital platform, der understøtter cirkulære beslutninger i byggeriet:
”For første gang har vi nu en rapport, der svarer konkret på nogle af de ting, der skal til, for at vi kan få en forandring. Som det er i dag, laver vi mange enkeltstående projekter, hvor vi afprøver de samme ting hver for sig. Markedet for genbrug og genanvendelse er i modsætning til det øvrige byggeri ikke standardiseret, og det er der behov for, at det bliver. Problemet er, at vi ikke har et fælles sprog for data, og hvad ordene betyder. Hvis man besøger de virksomheder, der sælger genbrugte materialer, så er der forskelligt sprog for, hvad en dør er. Vi har brug for et nationalt materialepas og fælles standarder for, hvordan vi taler om tingene. I første omgang handler det om lovgivning,” sagde Lene Brix.
Serdal Benli, boligordfører for Socialistisk Folkeparti i Folketinget og viceborgmester i Gladsaxe Kommune, var parat med flere politiske tiltag for at få cirkulariteten med ved kommunale udbud:
”Jeg ser for mig, at vi kan indføre nationale krav om, at cirkularitet skal vægte 30 procent, måske højere eller lavere. Bindende mål skaber grundlaget for forandringen, både i branchen og politisk. Det vil også give et fælles sprog. Og så skal vi pålægge kommuner, at cirkularitet bliver en del af lokalplanerne, ikke kun ved f.eks. kommunale institutioner, men også ved boligbyggerier.”
Uanset at der blev talt meget om lovgivning, så mente Frederik Gade Lind, bæredygtighedskonsulent i entreprenørvirksomheden Enemærke & Petersen ikke, at der var behov for at vente med at lave forandringer:
”Vi kan godt beslutte et ’bevar eller forklar’ uden national lovgivning. Vi kan også inden for rammerne beslutte, at der ikke gives nedrivningstilladelse, medmindre det kan dokumenteres, at bygningen er udtjent. Og vi kan også arbejde med at få cirkulære materialer i på hylderne i byggemarkederne samt at udvikle flere af dem,” sagde Frederik Gade Lind, der blev bakket op af rådgiver, bestyrelsesmedlem og iværksætter Maya Færch:
”Det er ikke aktivistisk at stoppe nedrivning. Problemet er, at når vi går ind i at bevare, mødes man af rådgiverne, som siger, at det er alt for dyrt. Og så sidder man som bygherre og vakler. Det er dyrt, der er risiko. Så skal man virkelig være dedikeret for ikke at rive ned. Det skal vi have vendt om, så bevaring bliver det naturlige valg ift. performance og business case.”
Er trepart en løsning?
Hvordan lovgivningen skal blive til virkelighed, blev også debatteret ved konferencen. Bæredygtighedschef Graves Simonsen fra Bygherreforeningen foreslog, at man skulle tage ved lære af den aftale, der er landet omkring landbruget, hvor mange parter har været med omkring bordet.”Byggeriet er i dag fordelt på mange ressortområder, og der mangler koordinering. For at komme videre skal vi arbejde på tværs, måske i en trepart, hvor politikere, branche, brugere og miljøorganisationer finder løsninger sammen. Vi har et marked, der fungerer, det skal bare justeres,” sagde Graves Simonsen, der opfordrede til et skifte i fokus, når vi taler økonomi:
”Vi bør skifte fra vækstøkonomi til ressourceøkonomi. For som det er nu, er økonomien ikke udfordret, men det er ressourcerne. Samtidig bør vi se på risiko, måske stifte en risikofond, så de, der arbejder med bæredygtige materialer, herunder genbrug og genanvendelse, uanset om man er entreprenør eller rådgiver, ikke skal tage hele risikoen. Hele samfundet får gavn af, at der arbejdes med denne omstilling, og derfor er det også rimeligt, at vi fælles tager et ansvar. Ellers er der stor risiko for, at byggeriet fortsætter, som det plejer. Fordi det er sikrest.”
Mange forslag i ny rapport
Læs rapporten og bliv klogere på, hvilke lovændringer og politiske tiltag, der kan bidrage til at accelerere omstillingen af cirkulært byggeri i Danmark: