Renovering er bedst for klimaet - og ofte også for økonomien

Debatindlæg bragt i Børsen Ejendomme den 11. december 2024

Det har længe været diskuteret, om det er bedst for klimaet, at vi renoverer vores bygninger frem for at rive dem ned og bygge nye. Den diskussion kan vi nu lukke.

For i en stor, ny rapport fra Realdania er konklusionen så klar, at vi har valgt at navngive rapporten “Renovering er bedst for klimaet”. 

I den har vi bedt en lang række fageksperter om at beregne klimaaftrykket for forskellige renoveringsscenarier og holde det op imod nedrivning og nybyggeri. Eksperterne har i deres beregninger brugt de nyeste tal for emissionsfaktorerne – altså hvor klimavenlige vores opvarmning forventes at blive. 

Når de gør det, er resultatet entydigt: Alle former for bevaring og renovering – også de lette – er bedre end at rive ned og bygge nyt.

Derfor skal vi bevare mere. Men når vi vælger at renovere, skal vi også begynde at se på, hvordan vi renoverer mest klimavenligt. Der er nemlig stor forskel på klimaaftrykket, alt efter hvordan vi renoverer.

Vi ved, at økonomi ofte spiller en helt afgørende rolle for, om valget falder på renovering eller nybyg. Derfor har vi i rapporten også bedt fageksperter om at regne på økonomien bag forskellige grader af renovering holdt op imod nedrivning og nybyg. Her fandt vi noget interessant.

Fageksperterne har beregnet en såkaldt LCC (Life Cycle Costing), som estimerer en bygnings økonomiske omkostninger over en levetid. Her ser man samlet på totaløkonomien for både selve renoveringen eller nedrivning og nybyg og på den efterfølgende økonomi for driften.

Lette renoveringer

For de bygningstyper, eksperterne har regnet på, er konklusionen, at bevaring og renovering koster mindre end nedrivning og nybyggeri i et totaløkonomisk perspektiv.

Hvis man ser på totaløkonomien for forskellige grader af renoveringer på både moderne og traditionelle rækkehuse, så viser tallene, at det totaløkonomisk er fornuftigt at renovere så lidt som muligt.

Ser man på prisen pr. kvadratmeter, som man bruger i LCC-beregninger, så ligger den ved en let renovering omkring 15.000 kr. pr. kvadratmeter, for de dybe renoveringer er udgiften et stykke over 20.000 kr. pr. kvadratmeter, mens den for nedrivning og nybyg ligger oppe tæt ved 25.000 kr. pr. kvadratmeter.

Ønsker man at finde en løsning, der optimerer forholdet mellem økonomien og klimaaftrykket, er det de lettere renoveringer, der synes at være det bedste valg. Det er med andre ord ved de lette renoveringer, at man får størst klimaeffekt for pengene.

Klimavenlig renovering bliver billigere

Rapporten viser også, at klimaaftrykket kan blive bragt yderligere ned, hvis man i en renovering bruger biobaserede byggematerialer, der er lavet af organiske, naturlige råstoffer, som blandt andet kommer fra skoven, landbruget og havene.

Hidtil er brugen af biogene byggematerialer dog relativt begrænset, og priserne på dem er høje. 

Derfor har vi i rapporten spurgt et bredt udvalg af aktører i byggebranchen om deres vurdering af brug af materialer med lavt klimaaftryk. Mange har den erfaring, at nye byggematerialer kan være dyre i starten, men at prisen vil falde, når efterspørgslen stiger. Og at det desuden kan være en barriere, at der er en risiko forbundet med brugen af nye materialer.

Derfor er der nu brug for forskning, udvikling og organisationer, der går foran. 

Rådhus bliver til boliger

Et godt eksempel på nogle, der har valgt at gå renoveringens vej, er Ikano Bolig, som har købt det gamle rådhus i Høje Taastrup. 

Da de købte, var det med planerne om at rive rådhuset ned og opføre 300 nye boliger på grunden. 

Men da holdet bag projektet en dag gik en tur i bygningen, ramte en tanke dem: Hvorfor var det egentlig, at de nødvendigvis skulle rive den ned? 

Ved nærmere eftertanke var dimensionerne på bygningen ret ideelle i forhold til at kunne omdanne den til boliger. Og i stedet for at jævne den under 50 år gamle bygning med jorden er man nu gået i gang med at transformere rådhuset til et stort boligkompleks med lejligheder. 

Løsning på boligmangel

Eksemplet fra Høje Taastrup viser, hvordan transformation af bygninger kan bidrage til at løse den udfordring med mangel på boliger, vi står over for.

Det anslås, at befolkningen frem mod 2040 vokser med 280.000 mennesker i de 30 mest voksende kommuner. Det betyder, at der bliver behov for mellem 100.000 og 150.000 nye boliger.

Realdania udgav i 2023 rapporten “Potentialer for indretning af flere boliger i den eksisterende bygningsmasse”. I den lyder skønnet, at der kan etableres mellem 40.000 og 70.000 nye boliger i bygninger, som allerede står her. 

Der er altså masser af eksisterende bygningsmasse at arbejdere videre med. 

Men for at udnytte den er man nødt til at anlægge en markant anden tilgang, end vi har set de senere år. 

Forhåbentlig kan den nye viden, der er tilvejebragt med den nye rapport, bidrage til en bevægelse mod mindre nedrivning og mere renovering. 

Med rapportens omfattende beregninger står det nu i hvert fald soleklart, at renovering er det bedste for klimaet. Og på den lange bane ofte også den bedste løsning økonomisk.