Fem år efter landet blev lukket, er Covid-19 stadig aktuel, når vi udvikler byrum og bygninger

Debatindlæg bragt i Altinget den 11. marts 2025

Ansigtsmasker i busser, tomme børnehaver og skoler. Social afstand, hjemmearbejde og smittekæder. Det er i dag 5 år siden, at en bølge af covid-19-restriktioner blev lagt ned over samfundet. I dag er pandemien glemt i vores daglige adfærd. Livet går videre, nye udfordringer opstår. Men den lever videre i vores bevidsthed som en påmindelse om, hvor skrøbeligt vores samfund kan være.

Perioden med covid-19 afslørede også, hvordan det byggede miljø – de byer, bygninger og byrum, der danner rammerne om vores tilværelse – påvirker vores liv. På godt og ondt. De fleste gjorde sig pludselig nye tanker om kvaliteten af boligen, nærmiljøet og adgang til natur. 

Det er derfor, vi i Realdania i indsatsen RESPOND forsøger at suge viden og erfaringer ud af krisen –  inspireret af en Build Back Better-tilgang - så vi som samfund kommer ud på den anden side mere robust end før.

Det kan vi gøre, hvis vi lærer af de positive og vellykkede idéer fra coronatiden, når det handler om vores brug af de fysiske rammer i hverdagen. Så vi kan designe et mere robust og sundhedsfremmende bygget miljø med fokus på livskvalitet i fremtiden.

Vi lærte på den hårde måde, at de fysiske omgivelser ikke kun er passive rammer for sociale interaktioner. De fik pludselig en kolossal betydning for, hvordan fællesskaber blev dannet og vedligeholdt – i byerne, på landet, i naturen. Og i skolerne, hvor det blev tydeligt, hvor vigtig rammerne er for børns mentale, sociale og faglige trivsel.

Byrum blev redningsplanker

De øgede krav til isolation skabte for mange en længsel efter fællesskab – men under forandrede vilkår. Mange bygninger viste sig at være dårligt designet til at håndtere kravet om fysisk afstand, mens byrummene for mange blev en redningsplanke. Parker, pladser og gårdhaver blev uformelle mødesteder, hvor folk kunne samles på nye måder. Udendørsarealer, naturen og sommerhusområder fik en ny betydning – og værdi – som steder for både sociale møder og mentale åndehuller. Funktioner flyttede udendørs: fitnesshold rykkede ud i parker, møder blev afholdt på bænke, og caféer etablerede midlertidige udendørsserveringer.

Mange kontorer, skoler og offentlige institutioner er designet med fokus på effektiv udnyttelse af pladsen – ikke på at kunne rumme mennesker med behov for afstand. Lange gange, små kantiner og åbne kontorlandskaber blev pludselig en hæmsko.

Men krisen viste også potentialet i mere fleksible løsninger. Arealerne uden for boligen og arbejdspladsen kan meget mere, end vi troede. Funktioner flyttede udendørs, og en række af dem er også efter pandemien blevet der. Skoler med adgang til udendørs undervisning og opdeling i zoner, hvor små fællesskaber kan blomstre, kontorer med modulopbygget indretning og boliger med altaner og fællesarealer blev eksempler på, hvordan muligheden for at afgrænse, omdirigere og opdele brugernes vej igennem en bygning har vist sig værdifuld.

Erfaringer fra en krise

Covid-19 lærte os, at robusthed i det byggede miljø ikke kun handler om tekniske løsninger, men også om sociale strukturer. Vores boliger, arbejdspladser, kulturliv og måden, vi er sammen på, blev kraftigt udfordret, og krisen pressede os til at finde nye løsninger undervejs.

Det kan oversættes direkte til arkitektur og byplanlægning: bygger vi byer og bygninger, der fremmer fællesskaber og mødesteder på tværs, bliver de også mere modstandsdygtige over for kriser. For bygherrer, arkitekter og planlæggere betyder det, at dialogen om, hvordan vi designer fremtidens byer, bør begynde allerede i de tidligste faser af et projekt.

Fokus bør være på fleksibilitet, grønne områder og rum, der inviterer til både uformelle møder og fysisk afstand. Det kan være alt fra at designe institutioner med flere udgange til at etablere flere parker og pladser i nye bydele.

Covid-19 blev en stresstest af vores byer og bygninger, og vi bør bruge de erfaringer, vi har gjort, som inspiration, når vi bygger og udvikler i fremtiden.

I RESPOND-indsatsen har vi samlet erfaringerne i en række publikationer. Blandt andet rapporten Pandemiens Spor om, hvordan covid-19 har forandret livet i det byggede miljø, publikationer om plejecentre, om skoler og daginstitutioner og det fleksible arbejdsliv.

I dag udgiver vi sammen med Det Kongelige Akademi publikationen Folkesundhedens Arkitektur - hvordan kan vi med arkitektur skabe rammer, der styrker os både fysisk og mentalt? Og flere er på vej i den næste tid, så vi som samfund kan omsætte læring til handling, når vi bygger og planlægger fremtidens byer og byrum – med flere fleksible rammer, der kan tilpasse sig uforudsete kriser og samtidig styrke livskvaliteten i hverdagen.