Gør indeklimaet bedre - eller forlæng skoletiden med et år
Nu har vi forsket nok, det er tid at tale løsninger! Så klar er meldingen fra professor Geo Clausen, der har stået i spidsen for den nye rapport ’Indeklima i skoler’, der er udarbejdet gennem et samarbejde mellem DTU og Alexandra Instituttet.
De seneste undersøgelser af indeklimaet i de danske skoler viser, at mange elever tilbringer skoletiden i lokaler med støj, ringe luftkvalitet og i nogle tilfælde dårlig belysning, men undersøgelserne peger også på, at skolerne kan arbejde med adfærdsændringer som en del af løsningen på indeklimaproblemet. Men det kræver en fælles indsats.
Dårligt indeklima forringer trivslen på skolerne og skader elevernes indlæring. Faktisk forringer dårlig luftkvalitet elevernes indlæring så meget, at man ud fra DTUs tal kan konkludere, at skoletiden meget vel kan forlænges med et helt år på de skoler, der har det ringeste indeklima.
”De elever, der går på de skoler, hvor indeklimaet er ringest, præsterer godt 10 % dårligere, end de elever, der går på de skoler, hvor indeklimaet er bedst. Allerede når CO2-niveauet stiger til 1000 ppm har vi studier, der indikerer, at indlæringen forringes med cirka 5 %, og stiger CO2- niveauet til 2000 ppm forringes indlæringen med yderligere 5 %”, vurderer lektor Jørn Toftum fra DTU.
Der er altså alt mulig grund til at forbedre indeklimaet på skolerne, men det kan være både dyrt og vanskeligt.
Hyppig udluftning er et skridt på vejen
Når man ikke kan finde overskud på vedligeholdelseskontoen til at indeklimaforbedre lokalerne, kan hyppig og systematisk udluftning i klasselokalerne forbedre indeklimaet. Det kræver imidlertid en kulturændring på den enkelte skole og involverer både ledelse, lærere og elever.
”Vores undersøgelser viser, at man kan meget med adfærdsændringer, hvis man skaber fokus på indeklima og gør det i fællesskab”, forklarer organisationsanalytiker Anne Bøgh Fangel fra Alexandra Instituttet, som står i spidsen for den kvalitative del af rapporten.
Forskerne har observeret elever og læreres adfærd og sammenholdt den med målinger af indeklimaet. Det har givet forskerne et billede af, hvordan indeklimaparametrene spiller sammen, og hvilke adfærdsmønstre der har en positiv indvirkning på det målte og det oplevede indeklima.
Skolerne kan med fordel arbejde med deres pausekultur, for når der holdes pauser, falder CO2-niveauet, hvis alle forlader lokalet og lufter ud. Det lyder umiddelbart meget nemt, men i praksis kan tiltaget møde modstand.
Støj styrer adfærden
Især de ældre elever kan have svært ved at se formålet med at gå ud, og nogle opfatter det som et privilegium at blive inde. Hvis man tager det fra dem, skal man have noget andet at tilbyde. Der skal være nogle steder at gå hen – både til hygge og til leg og bevægelse. Klatrebaner, sofamiljøer og bordfodbold. Mulighederne er mange. Det behøver ikke at være udendørs, men værestederne skal være placeret, så de er tilgængelige, og så eleverne ikke forstyrrer andre elever i pausen.
”Vi kan se, at det er støjen, der styrer adfærden, fordi ønsket om stilhed vinder over ønsket om frisk luft. Der er tale om en ond cirkel. Når det bliver tæt og varmt, kan de ikke koncentrere sig, og så åbner de vinduer og døre. Hvis det larmer udenfor, kan de ikke koncentrere sig, og vinduer og døre bliver lukket igen, ind til det igen bliver så tæt og varmt, at de ikke kan koncentrere sig”, forklarer Anne Bøgh Fangel.
Hvis adfærdsændringer skal være langtidsholdbare, så kræver det, at hele skolen arbejder med at skabe gode indeklimavaner. Der er behov for at eksperimentere med sammenspillet med nye undervisningsformer og skolens indretning, herunder også nye typer pausefaciliteter - særligt til de større elever.
”Faktisk er skolereformen en god medspiller, når det kommer til indeklima, fordi den indeholder krav om mere bevægelse og større variation i skoledagene. Det ligger op til at undervisningen i højere grad foregår uden for klasseværelsets fire vægge”, mener Anne Bøgh Fangel.
Det lange seje træk
Selvom man kan nå langt med ændret udluftningsvaner i skoler, er det på lang sigt ikke nok. Det vurderer både Anne Bøgh Fangel og Jørn Toftum.
Det lange seje træk er altså at få mekanisk ventilation i alle klasselokaler, hvilket underbygges af rapportens resultater. Til at starte med er det vigtigt, at man tænker indeklima ind, når man alligevel skal energirenovere.
Den nye rapport fra DTU og Alexandra Instituttet har skabt et validt videngrundlag, der er definerer problemernes omfang. Men selvom man nu har defineret problemerne med indeklima på skolerne, så er det stadig meget komplekst at løse dem. Der er mange forskellige aktører, der skal involveres i at forbedre indeklimaet i skolerne og det er et langt sejt træk, men nu er vi i gang.
Forskningen i skolernes indeklima er en del at Realdanias indsats på området 'Børnenes indeklima'. Du kan læse om relaterede projekter på www.realdania.dk/indeklima.
Kilder
Clausen, G., Toftum, J., Bekö, G & Dam-Krogh, E.P. (2017). Indeklima i skoler. Realdania: KøbenhavnFangel, A.B. & Andersen, K.F.N. (2017). Indeklima i skoler. Muligheder for adfærdsændringer i hverdagen. Realdania: København