Markedet er klar til mere bæredygtighed

I Aarhus er et kontorbyggeri på 9 etager og ca. 16.500 m2 på vej på Europaplads i centrum af byen. I Fredericia skal der bygges et nybyggeri med et samlet bruttoareal på 880 m² fordelt på 8 almene boliger i 3-4 etager. Umiddelbart to meget forskellige byggerier, men alligevel har de noget til fælles. De er nemlig 2 af de 31 byggerier, der har fået støtte fra Realdania til at afprøve den nye frivillige bæredygtighedsklasse, der skal testes i to år, inden den bliver en del af bygningsreglementet.

Læs mere her:

31 bygherrer skal med støtte fra Realdania afprøve den frivillige bæredygtighedsklasse

Og det er aboslut i rette tid at få introduceret den frivillige bæredygtighedsklasse, FBK, for markedet er for alvor begyndt at røre på sig. Det siger Hanne Tine Ring Hansen og Stefan Weihrauch. Hun er bæredygtighedsingeniør hos Søren Jensen Ingeniører i Aarhus, der er involveret i projektet på Europaplads, mens han er Energi- og bæredygtighedsansvarlig i det almene Boligkontoret Fredericia.

De peger begge på, at et overkommeligt og systematisk dokumentationskrav er nøglen, der får flere med på bæredygtighedsbølgen.

"Der er mange, som gerne vil bygge bæredygtigt, og vi kan se, at flere kunder efterspørger det. Jeg kender konkret til bygherrer, der har svært ved at sælge deres nye byggerier, hvis de ikke er certificeret. Heldigvis vil FBK gøre det nemmere for dem, der gerne vil,” siger Hanne Tine Ring Hansen.

I Fredericia er det endnu ikke kommet dertil, at nye lejere kun vil bo i et bæredygtigt byggeri, men det skader i hvert fald ikke, at det er det, siger Stefan Weihrauch.

"Vi var en af de første boligforeninger, der for 8 år siden fik en bæredygtighedspolitik. Dengang blev det nærmest opfattet som om, man kom lige fra Tvind, men i dag er det et buzzword. Det er fedt at fortælle andre, at man bor bæredygtigt,” fortæller han.

Sammenligner med DGNB 

I Aarhus skal byggeriet i forvejen DGNB guld certificeres. Men der er kriterier i FBK, som var fravalgt pga. timeforbrug til DGNB certificeringen af byggeriet, og derfor søgte man om at komme med i afprøvningsforløbet. Det handler også om at blive klogere på, hvor den største effekt kan opnås, siger Hanne Tine Ring Hansen.

"Vi skal jo ikke producere certifikater. Vores opgave er at gøre det, der reelt gavner klimaet og brugerne. I FBK kan vi se, at man har prioriteret nogle få men tunge kriterier, som er dem, der ændrer vores byggeri til det bedre. F.eks. i forhold til uønskede indholdsstoffer i vores byggematerialer. Projektet her skal bruges til at sammenligne de to ordninger. Kan vi få 80 procent af det, vi opnår med en DGNB, men kun bruge den halve dokumentationstid og dermed gøre det til den halve pris, så er det godt. Så vil flere gøre det,” konstaterer hun.

Begrænset af rammebeløb 

Netop økonomien spiller en væsentlig rolle, ikke kun for private developere, men også for de almene boligselskaber, der er begrænset af rammebeløb. Derfor har man i Fredericia indtil videre heller ikke turdet skrive DGNB ind i udbud, men har i stedet gået mere pragmatisk til værks.

"Jeg har valgt de ting ud, som jeg mente gav den største effekt for vores beboere. Jeg er så kommet til den konklusion, at vi ikke kan løfte bæredygtigheden uden at have en systematik. Ganske vist nikker både vi, entreprenøren og rådgiveren, når vi sidder ved bordet, men da vi ikke konkret måler på det, så kan man godt forfalde til gamle vaner undervejs,” siger Stefan Weihrauch og tilføjer, at Boligkontoret Fredericia dog altid får lavet en afgasningstest på nye byggerier.

"Der er ingen, som skal blive syge af at bo hos os,” siger han.

Samarbejde på tværs 

I den bedste af alle verdener håber Hanne Tine Ring Hansen, at FBK også bliver afsættet til et bredere samarbejde. Hun ser gerne, at der på tværs af branchen opbygges en materialebank, så det bliver nemmere for entreprenørerne at lave den nødvendige dokumentation.

”Mange synes, at processen i dag er meget omfattende. Det er den også, og det påvirker omkostningerne til certificering af byggeriet – særligt på små byggerier, hvor en DGNB certificering vil udgøre en væsentlig del af budgettet. Så jo mere vi kan skære af omkostningerne og opnå næsten samme værdi, jo flere vil gøre det.”

Stefan Weihrauch er enig og peger på, at bygherre også kan gøre processen nemmere ved f.eks. at lave dagslysberegningen allerede i skitseprojektet, og så overføre det til det endelige projekt.

”Jo flere aktører, der kaster sig ind i projektet, jo mere overkommeligt bliver det,” siger han.

Hør mere om den frivillige bæredygtighedsklasse på Building Green den 28. oktober 14.25, hvor Danske Arkitektvirksomheder afholder debatten ‘Frivillig bæredygtighedsklasse – hvorfor og hvordan?’

Fakta om den Frivillige Bæredygtighedsklasse

Boligminister Kaare Dybvad og Trafik- Bygge- og Boligministeriet lancerede i slutningen af maj 2020 den frivillige bæredygtighedsklasse. En bæredygtighedsklasse der skal være med til at fremme bæredygtigt byggeri i Danmark vha. følgende 9 parametre:

• LCA (Livscyklusanalyse)
• LCC (Totalomkostningsberegning)
• Drifts- og vandforbrug på byggepladsen
• Driftsstrategi for indeklima
• Dokumentation af farlige stoffer
• Måling af luftkvalitet
• Dagslysberegning
• Rumakustik
• Støj fra tekniske installationer

Læs mere her: 

Bæredygtighedsklasse.dk