PCB i boligen forbundet med højere risiko for leverkræft
Nyt studie undersøger for første gang kræftrisikoen ved at bo i PCB-forurenet luft. Ifølge resultaterne har mennesker, der i deres hjem har været udsat for høje PCB-niveauer, større risiko for at udvikle leverkræft og meningeomer.
PCB er et kemikalie, som findes i mange af de byggematerialer, man brugte fra 1950’erne til 1970’erne – særligt til fuger omkring vinduerne. Da man opdagede, at kemikaliet ophober sig i mennesker og natur, og at det var sundhedsskadeligt, blev det forbudt at anvende i 1977.
”Men problemet er, at PCB findes stadig i mange af de bygninger, hvor det blev brugt, og her kan det fordampe fra byggematerialerne til indeluften. Så selvom der er gået omkring 40 år, kan det blive ved med at forurene indeluften, og dermed kan personer, der arbejder eller bor i bygningerne, stadig blive eksponeret.”
Det fortæller Laura Deen, ph.d. på Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling - Bispebjerg og Frederiksberg Hospital og førsteforfatter på et nyt studie, der undersøger kræftrisikoen for mennesker, som er blevet eksponeret for høje niveauer af luftbåren PCB i deres bolig.
Studiet viser, at beboere af lejligheder med højt PCB-niveau i indeluften har større risiko for leverkræft og meningeomer sammenlignet med beboere af ikke-forurenede boliger. Meningeomer er ikke-ondartede, langsomtvoksende hjernetumorer, der sidder mellem kraniet og hjernen og kan gøre skade ved at trykke på hjernen.
I føde eller indeklima
WHO har klassificeret PCB som kræftfremkaldende, men klassificeringen og den evidens, der ligger til grund for den, er baseret på undersøgelser af tunge PCB’er, som har højt klorindhold, forklarer Laura Deen. PCB er nemlig en samlet betegnelse for over 200 stoffer, der kemisk set består af det samme ”skelet” (stoffet bifenyl) med varierende indhold af klor. De tungtklorerede PCB’er, som WHO har haft fokus på, findes primært i føden.
”Men den type PCB, som fordamper fra byggematerialer til indeluften er de lette PCB’er med få kloratomer. Og da de har en anderledes struktur, kan man ikke være sikker på, at den viden, man har om de tungt klorerede PCB’er, kan bruges om de lette,” forklarer Laura Deen.
Derfor har forskere på BUILD ved Aalborg Universitet igangsat en større forskningsindsats – den første på verdensplan – der undersøger helbredskonsekvenserne af at bo i et indeklima, som er forurenet med PCB. Laura Deen og hendes kollegers undersøgelse bygger oven på BUILDs målinger. Studiet tager udgangspunkt i registerdata på 38.613 tidligere beboere i to boligkomplekser i hhv. Farum Midtpunkt og Brøndby Strand, hvor man har anvendt PCB i fugematerialet.
Naturligt eksperiment
Det specielle ved de to boligområder i Farum Midtpunkt og Brøndby Strand Parkerne er, at man i begge områder brugte PCB i starten af byggeperioden, og senere erstattede man med PCB-fri materialer. Derfor var ca. en tredjedel af lejlighederne forurenede med PCB – med gennemsnitskoncentrationer på omkring 1.000 ng PCB total/m3 i indeluften. I dag er lejlighederne i de to boligområder enten renoveret eller revet ned.
”Det giver os en form for naturligt eksperiment, hvor vi regner med, at andre faktorer som baggrundseksponering, og sociodemografiske faktorer og livsstil er ligeligt fordelt mellem de to grupper, vi sammenligner. I epidemiologiske undersøgelser vil vi gerne have, at de grupper vi sammenligner, ligner hinanden så meget som muligt. Og derfor kan det ofte være enormt svært at finde en god sammenligningsgruppe. Men fordi beboerne har boet ved siden af hinanden, og det er tilfældigt, hvem der har boet i boliger med og uden PCB, så har vi et godt sammenligningsgrundlag,” forklarer Laura Deen.
Forskerteamet brugte de danske registre til at identificere alle beboere fra 1970 til 2018 og finde information om, hvornår de er flyttet ind og ud. Det kombinerede forskerne med de PCB-målinger, som er foretaget i nogle af lejlighederne, for at estimere et PCB-niveau for alle beboerne og en varighed af deres eksponering. Endelig identificerede forskerne samtlige tilfælde af kræft blandt beboerne gennem cancerregisteret, som indeholder alle Sundhedsdatastyrelsens informationer om kræfttilfælde i Danmark siden 1943. Forskerne så på over 50 forskellige typer kræft, men havde fokus på de fire typer, som tidligere er blevet forbundet med PCB-eksponering: modermærke-, bryst-, lymfe- og leverkræft.
Leverkræft og hjernesvulster
Resultaterne indikerer, at beboerne i de forurenede lejligheder har 2,5 gange højere risiko for leverkræft og 3 gange højere risiko for at udvikle meningeomer sammenlignet med beboere i ikke-forurenede lejligheder.
”For begge kræftformer så vi også det, man kalder en dosis-respons-sammenhæng, dvs. at risikoen steg ved højere niveau af eksponering,” forklarer Laura Deen.
Forskerne forventede at finde en sammenhæng med leverkræft, men de var overraskede over sammenhængen med meningeomer.
”Vi ved, at PCB omsættes i leveren. Og vi har også tidligere set en sammenhæng i dyrestudier og studier af mennesker, der arbejdede med PCB, dengang det blev produceret. Men den højere risiko for meningeomer har vi ikke kunnet forklare. Vi har ikke kunnet finde andre undersøgelser om det, og vi har heller ikke nogen biologisk forklaring på det,” siger hun.
Svært at finde forurenede bygninger
Særligt resultaterne om leverkræft mener Laura Deen og hendes kolleger er interessante.
”Det er fund, der er vigtige at få be- eller afkræftet i andre studier. Vores studie er, så vidt vi ved, det første studie, der undersøger kræftrisikoen ved at bo i PCB-forurenet luft. Og ét studie gør det aldrig alene. Så vi skal have flere studier at sammenligne med, for at kunne udtale os mere sikkert om risikoen,” siger hun.
I Danmark har vi gode muligheder for at lave registerbaserede studier, og det har vi også i de andre nordiske lande, forklarer hun. Så hvis man kan identificere forurenede bygninger dér, kan man lave samme setup. Det er estimeret, at 0,7-1 % af alle danske bygninger indeholder PCB over den laveste aktionsgrænse på 300 ng/m3. Men det er svært at identificere bygninger med PCB.
”Det er meget dyrt at måle, og det kræver nogle firmaer, der er specialiseret i det. Og finder man PCB i bygningen, kan det blive meget dyrt at gøre noget ved, da det nemlig ikke er nok bare at fjerne fugerne. Det kræver omfattende renovering, hvor bygningen bl.a. skal bages til et vist antal grader," forklarer Laura Deen.
I Farum Midtpunkt skar man både fuger, beton, trægulve, køkkener og indvendige døre ud, før vægge og lofter blev sandblæst. Enkelte steder var løsningen at indkapsle de PCB-forurenede materialer. Til sidst varmede man bygningen op for at ”bage” det sidste PCB ud af væggene. I Brøndby valgte de i stedet at nedrive den del af bebyggelsen, der indeholder PCB-holdige fuger, fordi det ville have kostet to millioner kroner per lejlighed at renovere.
Sygdomme hos PCB-udsatte beboere
Delstudiet om kræft er nu afsluttet, men forskerne har stadig masser at tage fat på i det omfattende datamateriale fra Brøndby Strand og Farum Midtpunkt.
”Nu har vi jo lavet det her store datamateriale og denne her kohorte, så vi kan se på en masse forskellige sygdomme. Det er det gode ved at bruge de danske registre. De giver mange muligheder,” siger Laura Deen.
Forskerne har to artikler på vej om hjertekarsygdomme og diabetes hos PCB-eksponerede beboere i Farum Midtpunkt og Brøndby Strand, og de er også ved at undersøge kognitiv udvikling blandt børn født af kvinder i boligerne. Snart skal de i gang med et projekt for at undersøge risikoen for at udvikle atopisk eksem (børneeksem), høfeber og lungesygdomme både hos voksne og børn som følge af at bo i et PCB-forurenet indeklima.
Læs hele studiet
Laura Deen og hendes kollegers studie ’Cancer Risk following Residential Exposure to Airborne Polychlorinated Biphenyls: A Danish Register-Based Cohort Study’ er udgivet i det sundhedsvidenskabelige tidsskrift Environmental Health Perspectives.
Fakta
Studie af helbredseffekter af PCB i boligen
Forskere på Bispebjerg Hospital undersøger i øjeblikket konsekvenserne af PCB for menneskers helbred med studiet ’Helbredskonsekvenser ved udsættelse for polyklorerede bifenyler (PCB) i boligen’. Det første delstudie af helbredskonsekvenserne ved PCB i indeklimaet fokuserede på fødselsudfald, herunder medfødte misdannelser blandt børn og specifikt kryptorkisme:
PCB i indeklimaet ser ud til at være hormonforstyrrende
Det andet og seneste delstudie, som Laura Deen er førsteforfatter på, handler om kræftformer. Studiet viser, at beboere af lejligheder med højt PCB-niveau i indeluften har større risiko for leverkræft og meningeomer sammenlignet med beboere af ikke-forurenede boliger:
PCB – definition og udbredelse
PCB, polyklorerede bifenyler, er en samlet betegnelse for over 200 stoffer, der kemisk set består af det samme ”skelet” (stoffet bifenyl) med varierende indhold af klor. Den højt-klorerede PCB, som man indtager gennem kosten, blev opdaget som miljøproblem i 1970’erne og har været genstand for mange studier. Man ved imidlertid ikke meget om den lavt klorerede, luftbårne PCB, som findes i visse bygninger i indeklimaet, og som stammer fra byggematerialer. I Danmark har PCB lovligt været anvendt fra ca. 1950 til 1977 som blødgører og brandhæmmer i visse byggematerialer.
PCB er klassificeret som kræftfremkaldende af WHO's kræftforskningscenter, International Agency for Research on Cancer.
I Danmark findes der to vejledende aktionsgrænser for PCB: en nedre på 300ng/m3 og en øvre på 3.000ng/m3:
Se definitionerne her: Aktionsværdier for indeluften - PCB-guiden
Det er estimeret, at 0,7-1 % af alle danske bygninger indeholder PCB over den laveste aktionsgrænse på 300.
Realdania har støttet studiet.