Realdania: Stort uudnyttet potentiale i energirenovering

Blogindlæg af Anne Skovbro bragt på Altinget.dk den 25. januar 2018

Det er selvfølgelig positivt, at vi har formået at øge energieffektiviteten i boligmassen. Ikke mindst fordi vores nye boliger i dag bygges i en markant bedre energistandard end tidligere. Men det rykker desværre ikke nok. For vi bor nemlig også i stadigt større boliger, hvilket betyder, at energiforbruget i den samlede danske boligmasse faktisk ikke har ændret sig. Det er lidt nedslående. Især fordi vores eksisterende bygninger og boliger udgør langt størstedelen af den samlede bygnings- og boligmasse.

Ikke mindre end 40 % af det samlede danske energiforbrug forbruges i bygninger – heraf omkring 40 % i den private boligmasse. Og mulighederne for at forbruge mindre energi i den eksisterende bygnings- og boligmasse er talrige. Der er derfor behov for et fornyet fokus på potentialerne i energirenovering. Ikke mindst som en omkostningseffektiv måde hvorpå vi kan realisere omstillingen til et CO2-neutralt energisystem og nå målet om nuludledning af drivhusgasser i 2050.

Ny rapport ser på udviklingen siden 2011

Realdania har netop offentliggjort rapporten ”Energieffektivisering af den private boligmasse”, som er udarbejdet af tænketanken Concito. Rapporten tager temperaturen på, hvordan det er gået med de initiativer, der siden 2011 er sat i gang for at fremme energirenovering af den private boligmasse.

Kortlægningen viser klart, at vi som samfund simpelthen ikke befinder os i det gear for energirenovering, som er samfundsøkonomisk hensigtsmæssigt. Der er altså stadig et enormt uudnyttet potentiale i energirenovering af vores boliger.

Anbefalinger til beslutningstagere

Men hvad skal vi konkret gøre? Hvordan gør vi det smartest og billigst? Og hvilke initiativer og virkemidler kan for alvor rykke noget i forhold til de beslutningstagere, der om kort tid skal slå stregerne til en ny energiaftale frem til 2030, og som meget gerne skulle anspore de danske bygnings- og boligejere til at energirenovere mere og dybere, når de alligevel skal foretage nødvendig vedligeholdelse af deres bygninger?

Med afsæt i rapporten har vi i Realdania udvalgt en række nøglepointer, som vi vurderer som særlig vigtige at rette beslutningstagernes opmærksomhed på, hvis der skal sættes skub på energirenoveringen af de private boliger.

Behov for klare visioner og målsætninger

Den måske vigtigste pointe er, at det vil gøre en reel forskel, hvis folketingspolitikerne sætter nogle klare visioner og mål for energieffektiviteten. Det vil være af stor betydning for alle aktører, der arbejder med eller træffer beslutninger om energieffektivisering – både i industrien, blandt byggeriets udførende og blandt professionelle bolig- og bygningsejere – hvis politikerne klart melder ud, at energieffektivisering er et område, man vil satse på i energipolitikken.

Og intet vil rykke mere end at sætte såvel langsigtede mål som delmål for energieffektiviseringsindsatsen, som man vil følge løbende. Et vigtigt supplerende greb ville være at definere fremtidens boligstandarder for 2030 hhv. 2050. Og så vil det også være essentielt at involvere kommunerne i denne opgave og definere en klar arbejdsdeling mellem myndighederne for at løfte opgaven.

Sæt ikke-energirelaterede fordele i spil

En anden nøglepointe, jeg gerne vil fremhæve med afsæt i rapporten, er, at de såkaldt ikke-energirelaterede fordele skal bringes mere i spil. Dvs. fordele som sundere indeklima, bedre lys og luft, mindre støv og ingen træk. Den slags fordele skal vi blive bedre til at værdisætte.

Udvikling af standarder for økonomisk værdisætning af ikke-energirelaterede fordele vil afføde endnu større bevidsthed om den samlede økonomi i renoveringsprojekter. For det er ofte disse fordele, der er den væsentligste drivkraft bag igangsættelsen af energirenoveringer i både enfamiliehuse og lejeboliger. Samtidig med at det er fordele, der kan omregnes til værdiforøgelse af boligen.

Det vil være hensigtsmæssigt, hvis de ikke-energirelaterede fordele blev tænkt sammen med et stærkere energimærke, end det vi kender i dag. Det kunne f.eks. være tilsvarende de EU-mærkningsordninger, der er på støvsugere – som vurderer på flere parametre end blot energistandard, og således paradoksalt nok er mere sofistikerede end vores energimærkninger på boliger.

Læs rapporten

Ovenstående er tænkt som en slags appetizer for dem, der har lyst til at dykke ned i rapportens tal og pointer. De to nøglepointer, jeg her fremhæver, vil kunne sætte nødvendigt skub i energirenoveringen, men kan naturligvis ikke stå alene.

Rapporten, der ligger til baggrund for ovenstående, kan downloades her.

Energirenovering af den private boligmasse
Jeg håber, den vil blive læst bredt blandt beslutningstagere, og at den vil indgå som del af grundlaget for de politiske forhandlinger, som lægger sporene for en ny energipolitik.

Kun på den måde kan vi høste den tredobbelte gevinst ved energirenovering af boligmassen: at vi dermed bidrager markant til den grønne omstilling, at vi forbedrer danskernes boligøkonomi, og at vores boliger bliver sundere at bo i.

Her kan du læse Realdanias pressemeddelelse om rapporten og vores i alt seks anbefalinger.