x

Bygningsarven og business

Artikel

25. september 2018

Hvordan bliver bygningsarven en bedre forretning for dansk landbrug? Det var det centrale spørgsmål, da Landbrugsforum mødtes til debatmøde torsdag den 21. maj på Børglum Kloster.

Rammerne kunne næppe være bedre for et debatmøde, der omhandler landbrugets bygningsarv. Børglum Klosters hvide bygningskompleks på toppen af Børglum Bakke og har i sin små 1000 årige historie både været kongsgård, kloster og hovedgård. En historie der kan føres helt tilbage til Saxo og Knud den Hellige.

Men ud over en imponerende historie er Børglum Kloster i dag også et eksempel på, hvordan man gør bygningsarven levende og til en businesscase. På Børglum Kloster er ambitionen at bruge bygningsarven til at fortælle en nærværende fortælling om vores fælles historie, der samtidig danner rammen om nye kommercielle aktiviteter. Hvad enten det handler om promovering af lokale fødevarer, konferencer, TV2’s julekalender, koncerter eller souvenirbutik for sommerhusturister.

Og det var netop hvad dagens emne omhandlede; hvordan dansk landbrug bliver bedre til at sætte bygningsarven i spil som forretningsområde? Det kom der mange forskellige bud på i løbet af dagen.

 Fælledskaber = fælled + fællesskab

Dagen indledes af direktør, forfatter, prisvindende innovator og tidl. landmand, Søren Hermansen, som via Energiakademiet på Samsø har skabt så markante resultater at CNN, CBS, The Observer, The New Yorker og flere andre internationale medier jævnligt kigger forbi den lille ø i Kattegat.

Men hvordan har Samsø fået en international førerposition som energirigtig forskningsø? Ifølge Søren Hermansen skyldes det først og fremmest, at det er lykkedes at gøre vedvarende energi til den ”moderne fælled” på Samsø, som beboerne har samlet sig om og plejer i fællesskab.

Hvis bygningsarven skal blive et større forretningsområde for dansk landbrug, kræver det ifølge Søren Hermansen, at danske landmænd bliver bedre til at engagere lokalmiljøets ressourcer, fordi fremtidens løsninger kommer ikke fra hovedkvartererne, men fra udkanter, hvor folk forvalter fælles ressourcer i fællesskab.

(Boks: Se billeder fra mødet)

Værdien af bygningsarven
Herefter overlod Søren Hermansen talerstolen til direktør i Realdania, Hans Peter Svendler. Ifølge Hans Peter Svendler skal vi ikke kun beskæftige os med bygningsarven, fordi det skal være en god forretning, men ikke desto mindre mangler der ofte i debatten at få sat kroner og øre på, hvad bygningsarven rent faktisk genererer af økonomisk værdi. 

(BILLEDE + TEKST: Direktør i Realdania, Hans Peter Svendler. )

Derfor har Realdania taget initiativ til at få udarbejdet rapporten ”Værdien af bygningsarven” af analysebureauet Incentive og Dansk Bygningsarv A/S som viser, at hvis et hus er bevaringsværdigt, eller ligger i et område med bevaringsværdige miljøer, så stiger salgsprisen markant – både i yderområderne og storbyerne.

Fem korte bud på at forene bygningsarv og business
Efter frokost skiftede scenen til en række korte oplæg med efterfølgende cafédialog. Her fik man blandt andet mulighed for at møde programchef i Realdania, Christian Andersen, som fortalte om kampagnen "Fremtidens Herregårde" som efter 10 år nu er afsluttet. I løbet af kampagnen har Realdania støttet 75 herregårdsprojekter med i alt 750 mio. kr. 

Formålet med kampagnen har været at genskabe herregårdenes rolle som udviklingsdriver for lokalmiljøet - men i en moderne kontekst. Skabe et større helhedssyn på kulturværdier og gøre herregårdene til en større del af den offentlige bevidsthed og lokale identitet.

Godsforvalter Esben Møller Madsen tog efterfølgende over og fortalte, hvordan man, via en ”Herlighedsplan” på Trolleholms Gods jorde i Skåne, har formået at forene en aktiv skov- og landbrugsdrift med udlejning af attraktive huse. En plan der har gjort boligerne så attraktive, at man har formået at tiltrække højt uddannede byboer ud på landet. Noget man forsøger i rigtigt mange landdistrikter, men som de færreste har succes med.

(BILLEDE + TEKST: Vibe Gro Falk og i samtale med to af Landbrugsforums medlemmer. )

Landbrugsforums medlemmer fik også mulighed for at møde ejer af Pilebyg A/S og Villerup Hovedgård, Vibe Gro Falk, godsforvalter Jens Risom Gisselfeld Gods og godsejer Malthe Christoffer Holst fra Vrejlev Kloster, som alle har det til fælles, at de har valgt at gøre deres bevaringsværdige bygninger til en vigtig del af deres ”brand” og forretning - hvad enten det handler om produktion af læhegn, ost på eget mejeri eller udlejning til fester og konferencer.

(BILLEDE + TEKST:  Dagens værtspar, Hans Henning og Anne Rottbøll.)

Herefter var der rundvisning på Børglum Kloster ved dagens værtspar Anne og Hans Henrik Rottbøll. Deltagerne fik dermed ved selvsyn mulighed for at se, hvordan renovering med respekt for bygningsarven skal gøres, når det gøres ordentligt. Afslutningsvis rundede formand for Landbrugsforum Lars Hvidtfeldt dagen af over et glas i Børglums Klosters imponerende Kongesal.

(Boks: Se billeder fra mødet)

 

{{ title }}

{{ description }}