x

Hvor skal flygtninge bo

Artikel

18. september 2018

Flygtningekrisen står højt på kommunernes dagsorden, og det højaktuelle tema trak mange borgmestre og kommunale direktører til København, da Byudviklingsforum mødtes den 28. januar 2016. Få et overblik over dagens forløb her.

Desværre havde Martin Lemberg-Pedersen, post doc og flygtningeforsker ved Københavns Universitet, ikke mange gode nyheder med i sit oplæg, som indledte mødet i Byudviklingsforum: Flygtningekrisen er langtfra løst, og krisens omfang bunder i en stribe strukturelle forandringer, som har undergravet de etablerede systemer til at håndtere flygtninge.

 

 

Martin Lemberg-Pedersen

Post doc, Centre for Advanced Migration Studies ved Københavns Universitet.

Martin Lemberg-Pedersen forsker i EU's grænsekontrol og asylregler og har desuden gennemført en større analyse af modtagelse og integration af flygtninge i danske kommuner. Han har en fortid som analytiker og projektleder i Dansk Flygtningehjælp og Amnesty International.

Ønsker man Martin Lemberg-Pedersens slides tilsendt, kan han kontaktes via mlpedersen@hum.ku.dk.

Sammenbrud i nærområderne
Martin Lemberg-Pedersen fremhæver især den stærkt forværrede situation i nærområderne omkring Syrien som en af de væsentligste årsager til, at krisen eskalerede voldsomt i sensommeren 2015. For tiden regner man med, at der er mellem fire og seks millioner fordrevne i nærområderne, og pointen er, at hjælpen til disse mennesker er blevet stærkt forringet i de seneste par år:

”Fra 2013 til 2015 faldt det månedlige beløb, som flygtninge har til rådighed, fra 34 $ til 10 $ pr. måned. Og FNs World Food Programme arbejder selv med et minimumsbeløb på 27 $ om måneden for at kunne opretholde eksistentielle behov. Vi er således på cirka en tredjedel af det minimumsbehov, og det forhold har bragt mange flygtninge i de her områder ud i nogle temmelig katastrofale situationer,” fortalte han.

Hjælp til nærområderne er mindsket

Hjælpen til nærområderne er blevet beskåret i takt med at stadig flere lande reducerer støtten for at kunne klare presset fra flygtninge på hjemmefronten. Dertil kommer manglende koordinering blandt EU-landene og et sammenbrud i EU's grænsekontrolsystem, som blandt andet har medvirket til, at en række sydeuropæiske lande, især Grækenland og Italien, har måttet opgive at håndtere flygtningestrømmen og er blevet forvandlet til rene transitzoner.

(BILLEDE + BILLEDTEKST: Fra slemt til værre: Martin Lemberg-Pedersen forklarer baggrunden for flygtningekrisen. )

Kan flygtninge betale huslejen?
Der er med andre ord ingen udsigt til at flygtningekrisen bliver løst i den nærmeste fremtid, og derfor er spørgsmålet om boliger til flygtninge mere aktuelt end nogensinde før i en lang række kommuner.

De almene boliger står lige for, og Bent Madsen, adm. direktør i BL – Danmarks Almene Boliger, vil gerne bidrage til en løsning. Flere steder i landet har man allerede lavet aftaler om at finde relevante boliger til flygtninge i samarbejde med kommunerne, men der er en række forhindringer på vejen.

En af de primære udfordringer er flygtninges betalingsevne, og derfor lægger Bent Madsen blandt andet op til, at flygtninge enten bor flere sammen i én bolig, eller at kommunerne påtager sig det økonomiske ansvar som udlejer:

”Er det fuldstændigt lovligt, som verden ser ud lige nu? Hvis man spørger juristerne, vil de nok sige: Tja og nogle vil sige nej. Men den der tja og nej – den vil vi prøve at springe op og falde ned på og sige, at det er helt nødvendigt at afprøve denne her kommunale udlejningsløsning,” fortalte han.

Gentag ikke fortidens fejl
Bent Madsen mener også, at det er afgørende at have fokus på den langsigtede integration, og derfor bliver han bekymret, når kommunerne taler om at sende flere flygtninge ud i boligområder, som allerede er stærkt udfordret på det sociale område på grund af nogle fejl, som blev begået for 20 eller 30 år siden:

”Hvis vi skal undgå at gentage fortidens fejl, så er det godt nok et andet ambitionsniveau på integrationsområdet, vi skal lægge for dagen end det, vi går og snakker sammen om til daglig. Og det kan sådan set bekymre mig, fordi jeg ved godt, hvem der til sidst kommer til at stå og være kustode i hjørnet over den mislykkede integration sammen med jer. Det er os. Så det er jo faktisk nu, at vi skal tænke det her fuldstændigt anderledes”, sagde Bent Madsen.

Den bekymring deler Furesø Kommunes borgmester Ole Bondo Christensen:

”Det er afgørende vigtigt for boligselskaberne, at vi ikke bare, som der blev sagt, placerer en flygtning og så glad vinkende forlader stedet og regner med, at integrationsopgaven bliver løst. Det er jo ikke fair. Derfor supplerer vi boligplaceringen med en mentor til hver eneste flygtning, og vi har selvfølgelig fuld fokus på jobskabelsen”. 

(BILLEDE + BILLEDTEKST: Tre profiler svarer på spørgsmål: Bent Madsen, adm. direktør i BL - Danmarks Almene Boliger, Jens Guldsmed-Thomsen, talsmand for Venligboerne, og Ole Bondo Christensen, borgmester i Furesø Kommune. )

Flygtninge skal bo blandt danskerne
I Furesø Kommune satser man desuden kraftigt på at aktivere civilsamfundet og har lavet en række aftaler med lokale familier om indkvartering af flygtninge. De bliver en del af familien, lærer sproget og får en række tips til, hvordan man klarer almindelige hverdagsudfordringer:

”Jeg tror, at det er rigtig godt for integrationen at få flygtninge ud i nærheden af, hvor andre mennesker bor. Det er i hvert fald det, vi oplever,” sagde borgmesteren.

Dermed er Ole Bondo Christensen helt på linje med Venligboerne, som på rekordtid er blevet et landsdækkende netværk af almindelige danskere, som gerne vil bidrage til at hjælpe og integrere de mange nye flygtninge.

Jens Guldsmed-Thomsen er talsmand for gruppen og sender en opfordring til kommunerne:

”Vi vil gerne sammen med jer aktivere civilsamfundets ressourcer, fordi vi mener, at der er en kolossal ressource gemt i frivilliglaget. Og nu sagde jeg før, at der er minimum én Venligboergruppe i hver kommune. Jeg kunne ønske mig, at alle jer, der repræsenterer en kommune her, at I kendte den Venligboergruppe. Vidste, hvem der står for det. Og det er selvfølgelig ikke afgørende, at det er Venligboere. De må hedde lige, hvad de vil, bare de vil det samme som os, nemlig at de vil have gang i den gode integration”.

Civilsamfundet virker
Blandt Venligboerne er man desuden bekymret over, at kommunerne ikke gør mere for at informere borgerne om, hvad der foregår på flygtningeområdet. Det giver anledning til mange unødvendige misforståelser:

”Borgerne bliver ladt i stikken. De bliver henvist til at opsuge information fra nogle ret tvivlsomme kilder, og det øger angsten helt unødvendigt. Der er en masse fejlinformation, masser af myter, som ikke har for fem ører hold i virkeligheden. Vi synes, at I som kommuner kan bruge jeres magt og jeres muskler som annoncører til at pushe positive historier og reel information”.

Men i store træk er Jens Guldsmed-Thomsen optimist på integrationens vegne, og han slutter med historien om Hassan, som på kort tid er blevet en del af lokalsamfundet i den nordjyske landsby Tversted:

”I december måned skrev Hassan 40 julekort. Et til hver af dem, som havde gjort et eller andet for ham i årets løb. Givet ham en aflagt mikroovn, lappet hans cykel eller hvad Søren det nu var, folk havde hjulpet ham med. Se venner, civilsamfundet er derude, og det virker”. 

Ovenstående er en sammenfatning af debatmødet i Byudviklingsforum med overskriften "Hvor skal flygtninge bo", som fandt sted i København den 28. januar 2016.

(BOKS: Se billeder fra mødet)

{{ title }}

{{ description }}