Aktiv boligpolitik i Høje-Taastrup

”Hvis vi skulle få den fuldstændigt vanvittige ide, at vi ønskede at bygge et udsat boligområde, så har vi evidens for, præcis hvordan vi skal gøre det: Almene boliger i mange ens boligblokke, der ligger isoleret fra omverdenen. Ingen trafik igennem og ingen byfunktioner, som tiltrækker borgere udefra. Så er vi ret sikre på, at så går der 10-20 år, og så har vi et udsat boligområde mere. Men deri ligger jo også i hvert fald en del af svaret på, hvad vi skal angribe. ” 

Borgmester i Høje-Taastrup Kommune, Michael Ziegler lagde fra kaj ved efterårets debatmøde i Almen Boligforum. Debatten var rykket til Høje-Taastrup for at høre om kommunens ambitiøse boligpolitik.

En central pointe på dagen var, at det er vigtigt at se ud over både bolig og matrikelgrænse, når man skal løfte de udsatte boligområder. Områderne ligger ofte som isolerede øer, og en vigtig del af arbejdet er derfor at integrere dem bedre i de kvarterer og den by, som de er en del af. Derfor skal både kommuner og boligorganisationer op i helikopterperspektiv, fortalte Michael Ziegler.

”Vi har haft tradition for at se meget fokuseret på det enkelte udsatte boligområde. Men de udsatte boligområder ligger ofte i nogle kvarterer, hvor der er massevis af ressourcer.”

Boligorganisationerne kan hjælpe med at udnytte potentialet i kvarteret og skubbe på kommunens arbejde, men det kræver, at de er udviklingsparate og lærer at forstå de nye boligdrømme. 

Forpligt jer ambitiøst

Ingen udsatte boligområder i kommunen i 2025, siger Høje-Taastrups borgmester, Michael Ziegler. Dristigt, men også vigtigt at forpligte sig ambitiøst - og sige det højt, mener Ziegler.

Kommunens indsatser skal trække i samme retning 

I 2025 findes der ikke længere udsatte boligområder i Høje-Taastrup Kommune. Det er byrådets erklærede mål. Det er dristigt, men også vigtigt at forpligte sig til et ambitiøst mål – og at sige det højt – ifølge Michael Ziegler.

Borgmesteren indledte dagens møde med at beskrive det kommunale perspektiv på og Høje-Taastrups nye arbejde med de udsatte boligområder. Kommunen har i dag tre klassiske udsatte boligområder, der trods mange års sociale indsatser stadig oplever store problemer. Én af årsagerne til, at indsatserne ikke har vendt udviklingen, er, at man er oppe imod nogle stærke kræfter: nemlig dynamikkerne på boligmarkedet, fortalte borgmesteren.

Nu skal den negative spiral vendes til en positiv ved hjælp af fem elementer i kommunens arbejde: Fysiske greb og byomdannelse, aktiv boligpolitik, udvikling af områdernes kvarterprofil og identitet, kommunale familieindsatser samt indsatser på institutions- og skoleområdet. Alle elementer skal kombineres i en strategisk, helhedsorienteret tilgang, så man udnytter mulighederne og ikke risikerer at modarbejde hinanden.

”Vi kan fra mange afdelinger i kommunen have fat i den samme familie, og de forskellige afdelinger arbejder på et højt fagligt niveau og fuldstændigt korrekt, men set med familiens øjne, så kan det, vi laver, jo stikke i tusinde retninger. Hvordan kan vi få det til at hænge sammen, så det trækker i samme retning? Det er monstersvært, men vi skal gøre det,” fastslog Michael Ziegler.

Boligorganisationer som byudviklere

Når kommunen arbejder strategisk med udsatte boligområder, har boligorganisationerne en afgørende rolle at spille, fortalte Niels Bjørn, som har 10 års erfaring med udviklingsplaner i almene områder både som forsker, kommunal byudvikler og som selvstændig rådgiver. I dag er han leder af det team, som har vundet opgaven med at lave den strategiske udviklingsplan for de tre udsatte boligområder i Høje-Taastrup i Realdanias kampagne By i balance.

I skal være byudviklere

"I skal ændre jeres selvforståelse. I har tidligere været boligudbydere, og det er I stadigvæk. Men jeg synes, I skal begynde at tænke på jer selv som byudviklere. Det er det, det kræver, for at I kan blive strategiske samarbejdspartnere for kommunerne,” pointerede rådgiver Niels Bjørn.

Følg med tiden

Nøglen til at få et strategisk samarbejde i gang er, at man har en udviklingsparat boligorganisation, fortalte han og understregede, at boligorganisationerne allerede påtager sig et kæmpe samfundsansvar på vegne af os alle sammen ved at sikre boliger til alle. Men det er vigtigt, at de følger med tiden og de ændrede boligdrømme. 

Tidligere var man meget optaget af de funktionelle behov til boligen, men i dag er kvarteret omkring boligen og dets profil mindst lige så vigtigt:

”Hvem er jeg? Det spejles ikke kun af min bolig men også af det kvarter, jeg bor i. Der er rigtig meget identitet forbundet med det. Man bosætter sig et sted, hvor man synes, man passer ind eller hører til,” forklarede Niels Bjørn.

Derfor er det også vigtigt at huske, at mennesker er forskellige i deres værdier og livsstil. Boligorganisationerne skal i dag imødekomme mange typer af beboere og tage højde for deres forskellige ønsker og drømme.

Tilpas jeres selvforståelse

De kommercielle aktører på boligmarkedet har forstået det. De sælger ikke kun boliger, de sælger også kvarterer og livsstile. 

”Løsningen for jer som boligorganisationer ligger i, at I begynder at ændre jeres selvforståelse. I har tidligere været boligudbydere, og det er I stadigvæk. Men jeg synes, I skal begynde at tænke på jer selv som byudviklere. Det er det, det kræver, for at I kan blive strategiske samarbejdspartnere for kommunerne,” sluttede Niels Bjørn.