Landets almene boligorganisationer og kommuner mærker udfordringen, og har derfor gennem længere tid efterlyst holdbare løsninger.
Derfor har Social- og Indenrigsministeriet givet seks kommuner mulighed for 2016-2020 at teste ekstraordinære metoder for at fremskaffe ekstra og billige boliger, bl.a. deleboliger, midlertidige boliger, lejetilskud og nybyggeri.
Almen Boligforum var samlet til debatmøde på Feriecenter Musholm ved Korsør for at dele deres bekymringer og forventninger til effekten af disse ekstraordinære tiltag.
Hvis fokus er på bundlinjen og hurtige løsninger, hvilken effekt har det da på boligkvalitet, social balance, totaløkonomi på drift og vedligehold?
Kan vi påvirke den sociale ubalance i nogle boligområder i en forkert retning? Giver vi køb på nogle vigtige principper ved at være dygtige til at løse problemerne her og nu?
Intet er gratis
Der. Er. Ingen. Nemme. Løsninger. Så var de nemlig allerede fundet.
Forskningschef Hans Thor Andersen fra SBi satte en klar ramme fra start, også ved at pointere at fremskaffelsen af billige boliger i bund og grund er et politisk omfordelingsspørgsmål.
”Ingenting er gratis. Nogen skal jo være med til at finansiere billige boliger. Og vi har jo masser af systemer, der omfordeler penge. Spørgsmålet er kun hvem skal betale? Og hvem skal nyde godt af det?”
Først fik tilhørerne data på plads. Hvad er en billig bolig? Hans Thor Andersen henviste til Beskæftigelsesministeriets nøgletal 3.000 kroner – og boliger til max 3.000 er der mere end 20.000 af, men alle uden for de store byer.
Det stigende behov skyldes flere enlige husstande, både unge og gamle. Flere flytter desuden mod byerne og flere har små indtægter. Og den udvikling vil fortsætte, mener Hans Thor Andersen. ”Samfundet producerer simpelthen flere, der ikke kan følge med, og det giver et ekstra træk på denne her kategori af boliger.”
Samtidig bliver der færre billige boliger på grund af sammenlægninger og moderniseringer.
Alle løsninger har en skyggeside
Forskningschefen listede en række kendte løsninger, alle med konsekvenser og ukendte omkostninger.
Mindre boliger koster i ombygning. Ringere byggematerialer, færre renovering og lavere standard koster i boligkvalitet. Mere beboerdrift kræver ressourcestærke beboere. Anden og billigere placering af boliger forudsætter efterspørgsel. Krav om flere billige boliger i nybyggeri kræver lovgivning og bygherrers samarbejde.
Næsten alle løsninger har en skyggeside, afsluttede forskningschefen. Og prisen kan efter hans mening blive alt for høj.
”Man kan godt spare på materialer og kvalitet, så er det billigt i første omgang, men så skal det jo vedligeholdes og så ender det måske med at være dyrt at spare i første runde. Det betyder jo også, at den almene sektor jo risikerer, at den pludselig står med ikke bare de udfordringer, vi kender, men med en helt ny udfordring, nemlig at boligerne er andenrangs. Og det vil påvirke efterspørgslen ganske betragteligt. Det kan godt være, at der vil være et inflow af studenter og andet ressourcestærkt folk, men de forsvinder også igen. Dem, der bliver hængende, er dem, der ikke har noget valg. Og det har altså konsekvenser.”