By i balance

”Var I klar over, at i 2015 flyttede der faktisk flere ud af Københavns Kommune, end der flyttede til? Og det er en ret interessant udvikling, fordi fortællingen er jo, at København er en kæmpe succes, og alle vil bo i København. Men det går lidt den anden vej for tiden”.

 

Københavns Kommune vokser stadig, ikke mindst i kraft af et stabilt fødselsoverskud, men Hans Thor Andersen, forskningschef i SBi, ønsker at udfordre de konventionelle sandheder om danskernes flyttemønstre. Det gælder især den om, at urbaniseringen er en ustoppelig kraft, som dominerer fuldstændig entydigt.

 

I takt med at konjunkturerne forbedres, får mange også mere appetit på at slå sig ned længere væk fra de store bycentre, hvor boligpriserne er mere overkommelige. Størst vækst er der i de mellemstore byer med under 100.000 indbyggere, men det kan også ses i andelen af danskere, som bor i landdistrikterne. Den andel er ikke længere i frit fald, men har stabiliseret sig omkring 10 %.

 

Forskningschefen har også kig på en anden konventionel sandhed, nemlig den om at blandede ejerformer i boligbyggeriet er en sikker vej til større social bæredygtighed:

 

”Der er som sådan ikke noget galt i, at man sørger for, at der ikke er rigmandsenklaver i den ene ende af byen, og så har vi fattiggården i den anden ende. Men vi skal bare vide, at selve det med at få en nabo, som har det hele på den høje klinge, løser ikke manglende beskæftigelse, misbrugsproblemer eller manglende uddannelse. Der mangler nogle mellemregninger, vil jeg mene”, siger Hans Thor Andersen.

 

Kolding har succes med den blandede by

Kolding Kommunes borgmester, Jørn Pedersen, fortalte historien om kommunens succes med at vende befolkningsudviklingen ved at satse målrettet på at skabe gode rammer for studerende og børnefamilier samt revitalisere bymidten og forbindelsen til havnen. Og så var der det med de blandede ejerformer, som man, på trods af Hans Thor Andersens skepsis, har gjort meget for at udvikle også på de mest attraktive grunde mellem by og havn, fortæller Jørn Pedersen:

 

”Der skal bo nogle flygtninge, der skal bo nogle socialt udsatte, der skal bo de små familier, og de skal blandes mellem hinanden uden mure imellem. Det er faktisk vores klare intention at bryde de kendte mønstre, hvor det i dag stort set kun er unge mennesker og så de her meget veletablerede i de dyre, nyrenoverede boliger, så vi får det der miks. Det tror vi rigtig meget på”.

Stor efterspørgsel på fællesskaber i den almene sektor

Tendensen til at blande ejerformerne i boligbyggeriet bliver underbygget af en anden tendens, der er mindst ligeså dominerende, hvis man spørger Jens Elmelund, som er adm. direktør i Danmarks største almennyttige boligorganisation KAB. Det handler om en stærkt stigende efterspørgsel på fællesskaber, som rækker ud over den enkelte bolig. I KAB har man gang i en række nye projekter, hvor de traditionelle grænseflader er brudt ned. KAB samarbejder for eksempel i stigende omfang med private udviklere, og det giver mulighed for at blande ejerformer og potentielle målgrupper.

 

Men det mest interessante, hvis man spørger Jens Elmelund, er netop efterspørgslen på fællesskab. Og fællesskab kan være stort og småt. Det kan være et beboerlokale, hvor man kan holde en fest en gang i mellem, og det kan være stort anlagte nyttehaveprojekter, som beboerne skal udvikle og dyrke i fællesskab:

 

”Vi oplever, at der er en enormt stor appetit blandt rigtig mange mennesker på at være en del af et fællesskab, være en del af noget større. Og i forhold til samarbejdet med jer som kommunale beslutningstagere, vil jeg i al beskedenhed gerne fremhæve den almene sektor generelt som en stærk, strategisk partner, når det handler om at skabe de bedst mulige rammer for disse fællesskaber,” siger Jens Elmelund. 

Start med hvorfor
Den aarhusianske byudvikler og ejendomsinvestor Rune Kilden oplever også en voksende efterspørgsel på fællesskab, og næsten alle hans projekter i Aarhus og omegn indeholder elementer, som inviterer byens borgere indenfor. Men den tilgang er han stort set alene om, og det skyldes blandt andet udbudsreglerne, mener Rune Kilden. Kapitalkravene gør kreative bygherrer afhængige af pensionskassernes gode vilje, og det er ikke noget godt udgangspunkt for at fremme byliv og sammenhængskraft.

 

Rune Kildens egen opskrift på fællesskab og gode bymiljøer handler om altid at starte med et godt ”hvorfor?”. Alle kan finde ud af at bygge boliger, men er målet at fylde pensionskassernes lommer, eller kan man formulere en god fortælling om, hvorfor lige netop dette projekt er det helt rigtige til lige netop denne grund? Kan man udpege alle de gode ting, som projektet gør for byen? Hvis man kan det, er man godt på vej, siger Rune Kilden:

 

”Det er noget, jeg har lånt fra en gut, der hedder Simon Sinek. Og hans budskab er, at der er rigtig mange mennesker og virksomheder, der kommunikerer, hvad og hvordan de gør ting. Men der er næsten ingen, som kommunikerer hvorfor de gør det. Og hele hans pointe er, at folk køber dit hvorfor, de køber dit ”why”. Der er der, ilden brænder”.

 

Den pointe er også relevant i forhold til kommunernes arbejde med at tiltrække borgere og virksomheder. Start med et godt hvorfor og lad være med at efterligne naboen, slutter Rune Kilden:

 

”Jeres kommuner er, hvad I gør dem til. Det, synes jeg, er en enormt vigtig pointe, så husk det”.