Hvordan kickstarter vi markedet for seniorbofællesskaber?
Efterspørgslen på seniorbofællesskaber er stor, men udbuddet følger ikke med. Hvordan kan vi sætte gang i en proces, hvor flere developere og boligejere vil finde det attraktivt at investere i fremtidens seniorbofællesskaber? Det spørgsmål var omdrejningspunktet ved Ejerboligforums debatmøde den 8. november 2018.
Ensomhed blandt ældre, specielt økonomisk svage ældre, er et alvorligt samfundsproblem. Det viser undersøgelser fra blandt andet SFI, Rambøll og COWI. Men når ældre bor sammen med andre, stiger deres livskvalitet, og de føler sig mindre ensomme. Undersøgelser viser desuden, at 80.000 seniorer overvejer at udskifte deres nuværende bolig med en fællesskabsbolig. Men der er slet ikke nok fællesskabsboliger til de mange seniorer.
Spørgsmålet går da på, hvordan boligmarkedet kan kickstartes, så der udvikles og bygges flere seniorbofællesskaber? Vel at mærke med plads til en bred aldersgruppe og alle indkomster.
Fremtidens ældrebolig er din nuværende bolig
Rampelyset blev først rettet mod Curt Liliegreen, projektdirektør i Boligøkonomisk Videncenter. Han skulle gøre mødets deltagere klogere på, hvad vi kan forvente i forhold til efterspørgslen på seniorbofællesskaber.
”De store årgange er blevet gamle, og det gør, at vi har et problem med en aldrende befolkning,” fortalte han.
”Vi synes ofte, målgruppen er med til at nuancere og differentiere, hvad vi skal bygge. Den viden bidrager til, at folk bliver boende meget længere”
Ifølge Liliegreen vil vi omkring år 2040 have kommuner i Danmark, hvor 40 pct. af befolkningen er omkring de 65 år eller ældre. Han slog samtidig fast, at ønsket om at skabe nok seniorbofællesskaber er urealistisk. Ifølge Curt Liliegreen er fremtidens ældrebolig den bolig, folk bor i nu. Og det kan man ikke nå at ændre på:
”I kan bygge fra nu af og til dommedag, men I kan ikke bygge seniorbofællesskaber nok til at dække det behov, der er nu og fortsat vil komme”.
Curt Liliegreen fremhævede ligeledes problematikken i, at de velhavende seniorer har råd til at købe sig ind i et seniorbofælleskab, men det har de økonomisk svage ikke.
Et paradis med palmer og citrontræer
Ordstyrer Adam Holm gav herefter ordet til Lars Jacobsen, direktør i Bovieran Danmark. Selskabet Bovieran planlægger nemlig at opføre et seniorbofællesskab i Frederikssund, og det skal støbes efter et helt nyt koncept.
Bofællesskabet er kopieret efter boligkonceptet Bovieran i Sverige. Her er seniorboligerne bygget omkring en central vinterhave og andre gode rammer for fællesskab, som beboerne selv former ud fra egne ønsker og behov. I Frederikssund bruges også dette koncept:
”Hjertet af boligfællesskabet er vinterhaven med palmer og citrontræer. Vinterhaven skal overdækkes med glastag og glasfacader, som sikrer et ordentligt indeklima året rundt. Ud over det skal der opføres små og store siddegrupper med bænke og også små nicher, hvor man kan sidde alene og læse en bog.”
I Bovieran er der fokus på fællesskabet, som beboerne kan finde lige uden for deres dør. Og det er op til beboerne selv, hvad de vil have ud af fællesskabet:
”Vil de lave udflugter? Vil de holde foredrag? Vil de holde kurser? Vi stiller bare faciliteterne til rådighed,” fortalte Lars Jacobsen, der også er projektudviklingsdirektør i Sjælsø Management.
Bovieran er, ifølge ham, en boligform, som gør, at beboerne kan få så meget som muligt ud af hver eneste dag.
Vigtigt at vi ved nok om beboerne
PensionDanmark vil, i samarbejde med Realdania, bygge seniorbofællesskaber på en tom byggegrund i Kildebjerg Ry ved Skanderborg. Og som noget nyt inddrages potentielle beboere i udviklingsprocessen.
Ifølge Mia Manghezi, projektudviklingsdirektør i PensionDanmark, er det nemlig meget vigtigt, at vi ved nok om dem, vi bygger til - for deres behov er ikke ens. Derfor har PensionDanmark udviklet et såkaldt værdiprogram, hvor de undersøger, hvad bestemte målgrupper sætter pris på i forhold til deres boliger.
Det har blandt andet ført til, at PensionDanmark har samlet viden om, hvad der er værdifuldt for borgerne i Ry.
”Vi tror, at det er en kæmpe fordel at vide noget mere om målgruppen. Vi synes ofte, målgruppen er med til at nuancere og differentiere, hvad vi skal bygge, og hvad svarene på givne udfordringer kan være. Den viden bidrager til, at folk bliver boende meget længere,” afsluttede Mia Manghezi.
Svært at rive rødder op
Senere på dagen blev tre yderligere debattører hevet op på scenen til en afsluttede debat. Debatten var opbygget omkring to hovedspørgsmål: ”Hvordan kickstartes markedet for seniorbofællesskaber?” og ”Skal seniorbofællesskaber løfte de svage?”
Olli Fischer, Investment Manager i NREP indledte paneldebatten med at pointere, at blandt andet Realdanias undersøgelser viser, at der er en kæmpe efterspørgsel på seniorbofællesskaber, men at udbuddet er alt for småt.
”Udfordringen kan være, at de fleste ældre har boet i det samme hus i flere årtier, de har fået deres børn dér og de har alle deres minder bundet til huset.”
Ordstyrer Adam Holm kastede herefter bolden til Mette Mechlenborg, boligforsker i Statens Byggeforskningsinstitut. Hun skulle beskrive de udfordringer, der er i forhold til at få kickstartet boligmarkedet for seniorbofællesskaber.
”Udfordringen kan være, at de fleste ældre har boet i det samme hus i flere årtier, de har fået deres børn der, og de har minder der,” sagde hun. Og ifølge hende kan det være svært at flytte fra det sted, man længe har opfattet som sit hjem.
Ifølge programchef i Realdania, Per Schulze er økonomi også et problem i forhold til, hvem der har råd til at bosætte sig i seniorbofællesskaber. Han nævnte, at det ofte kun er middelklassen eller dem, der er endnu bedre stillet, der har råd til det.
Det forsøger Realdania at lave om på. Ambitionen er, at 10 pct. af boligerne i seniorbofællesskaberne, som foreningen støtter, skal kunne betales af seniorer, der kun modtager folkepension.
Allerede ved debatmødets start viste en afstemning blandt deltagerne, at der generelt var en udbredt tro på at der er et boligmarked for seniorbofællesskaber. Dagens indlæg og debat afslørede dog også ganske store udfordringer på udbudssiden trods god vilje. Tilhørerne var enige om at der skulle høvles knaster af både på investorsiden og i forhold til potentielle beboeres sociale og mentale parathed.
Men trods knasterne ændrede anden runde af afstemning ikke grundlæggende ved indstillingen til seniorbofællesskabers potentiale som boligform. Det blev et ja til flere fællesskaber.
Debatmødet blev afrundet med en rundvisning i FÆNGSLET.