Medlemsbesøg på Gl. Estrup: Et liv i herregårdssus og -dus
På Herregårdsmuseet Gl. Estrup så en gruppe Realdania-medlemmer, hvordan livet blev levet i fortidens adelige overhalingsbane. Herregården, der var i privateje indtil 1926, er i dag indrettet som et interiørmuseum.
Herregården Gl. Estrup ved Randers er pakket ind i vinterkulde og fordums storhed, da Realdanias medlemsunivers kigger forbi en mørkegrå januardag. Denne mandag bliver ånden løftet ud af sit vinterblege hi, for rundvisningen i de gamle gemakker fra 1600-tallet får den til at spærre øjnene op. Her er overdådige stuklofter, himmelsenge og gobeliner, og fra væggene holder aneportrætterne et vågent øje med gruppen.
I den gobelinklædte sal samles alle til en lunende kop kaffe, mens de tidligere ejere kigger ned på dem fra deres malede medaljoner over dørene. Museumsinspektør Marie Andersen og faglig sekretær Signe Boeskov fra Herregårdsmuseet Gl. Estrup fortæller levende om fortid og nutid i det gamle hus - om Scheel-slægten, der boede der i 300 år indtil lensafløsningen i 1920’erne, og om Center for Dansk Herregårdsforskning, som flyttede ind i 1930 og siden har passet godt på de gamle rammer. Her forskes der i herregårdslivet, og hvordan det har taget sig ud gennem skiftende tider, og museets opgave er at bevare bygninger og inventar og belyse herregårdskulturen gennem begge dele.
Realdania har gennem tiden støttet videreførelsen af forskningscentret og flere af Gl. Estrups formidlingsprojekter, fordi herregårdene udgør nogle af Danmarks vigtigste kulturmiljøer. Omvisningen efter foredraget tager medlemmerne med ind i historiens hule hånd og viser til fulde, hvad formidlingsprojekterne og Gl. Estrups interiører har at byde på.
En af dagens deltagere, Karl Siggaard Mortensen, har taget vejen fra Viborg til Randers-egnen og siger om sit Realdania-medlemskab: ”Vi kan komme ind nogle steder og se noget, som vi normalt ikke har adgang til. Og når man som mig er historisk interesseret og arkitektonisk interesseret, er det fantastisk godt at følge Mit Realdania.”
