x

Realdania To Go: Kortlægning af kulturmiljøer

Pressemeddelelse 4. maj 2017

Kom til fyraftensmøde i Aarhus eller i København og hør mere om en ny metode, der gør det nemmere for kommunerne at udpege og vurdere kulturmiljøernes muligheder.

Udvikling af kulturmiljøernes bygningsarv kan være en god forretning for kommunerne. Det viser analysen ”Værdien af bygningsarven” fra 2015, som Realdania står bag.

Men hvordan finder kommunerne kulturmiljøerne? Og hvordan kan de vælge om det skal være et tidligere fiskerleje, glaspusteri, sukkerfabrik eller landsbytorv, de bør satse på for at sætte gang i positiv udvikling af kommunen?

Det har Arkitektskolen Aarhus et godt bud på med en ny og velafprøvet metode til udpegning og vurdering af de værdifulde kulturmiljøer i kommunerne. Screening af kulturmiljøer (SAK) er støttet af Realdania.

Tilmelding til fyraftensmøde

Aarhus tirsdag den 30. maj kl.15 - 16.30

København torsdag den 1. juni kl. 15 – 16.30

Læs mere om kulturmiljøer