Åbent hus i Odense Adelige Jomfrukloster

Pressemeddelelse

15. august 2013

Solgule vægge fra 1800tallet. Renæssancedøre med guldstaffage. Bræddevægge bemalet med blomsterranker. Vægge, tapeter og overflader i den mere end 500 år gamle bygning, står efter Realdania Bygs restaurering frem i al deres spraglede mangfoldighed. I de sidste fire år er huset blevet restaureret og samtidig gjort klart til sit fremtidige liv som en moderne kontorarbejdsplads. Realdania Byg fejrer afslutningen af arbejdet ved et åbent hus arrangement, hvor alle interesserede kan se det enestående hus den 23.- 27. august, alle dage klokken 13 til 17.

Da adelsdamen Karen Brahe stiftede sit jomfrukloster for ugifte adelsfrøkener i 1716, havde den solide murstensbygning i Odenses midte allerede to hundrede års historie bag sig - oprindeligt opført som bispegård i 1504. Store dele af det oprindelige anlæg er i dag forsvundet, men historien hvisker stadig med i huset, der fungerede som jomfrukloster helt frem til 1972.

"Odense Adelige Jomfrukloster er et enestående værk i dansk arkitektur- og kulturhistorisk sammenhæng. I de mange historiske lag finder man brudstykker af 500 års skiftende arkitektoniske stilarter og indretningspræferencer, men også spor efter det liv der er levet inden og uden for de tykke mure. Ambitionen med Realdania Bygs restaurering har været at genskabe og fremdrage mangfoldigheden i anlægget, samtidig med at huset er blevet forberedt på at træde ind i en bæredygtig fremtid, med Syddansk Universitet som lejer", udtaler administrerende direktør i Realdania Byg, Peter Cederfeld.

Fra de sidste adelsfrøkener flyttede ud i 1970erne til Realdania Bygs overtagelse i 2008 var anlægget ejet af Odense Kommune, som brugte det til bl.a. magasin, kontorer og hjem for sekretariatet, som forberedte fejringen af H.C. Andersens 200 år i 2005.

gult rum.jpg"Odense Adelige Jomfrukloster er et stykke dansk kulturarv placeret centralt i hjertet af Odense, som nu også bliver del af byens fremtid. Da kommunen solgte ejendommen, var det vigtigt for os, at det enestående hus fik en ny ejer, som kunne løfte den svære opgave med netop at sikre huset for fremtiden", understreger borgmester i Odense Kommune, Anker Boye.

Adelsdamen Karen Brahe, som i 1716 stiftede jomfruklostret, var en lærd kvinde. Og med sig til jomfruklosteret bragte hun en omfattende bogsamling med mere 3.000 bind. Karen Brahes bibliotek er i dag blandt de bedst bevarede danske privatbiblioteker fra 1700tallet og regnes for en af landets mest værdifulde bogsamlinger. Bogsamlingen opbevares i dag på Roskilde Kloster.

Odense Adelige Jomfrukloster skal i fremtiden lejes ud til Syddansk Universitet og vil blandt andet blive hjem for et internationalt H.C. Andersen forskningscenter. Herudover skal huset rumme Knowledge Lab samt Forskningsenheden for Global Sundhed og Indvandrermedicin. Hylderne i Karen Brahes bogskabe i biblioteket vil atter bugne af bøger.

grøndt rum med ovn.jpg"Når Syddansk Universitet flytter ind, vil det historiske hus atter danne rammen om viden. Gammel og ny viden. Med H.C. Andersen forskningscentrets aktiviteter i huset vil vi skrive nye kapitler til den eventyrlige fortælling om det gamle hus. Samtidig håber jeg, at jomfruklosteret i fremtiden kommer til at blive en integreret del af fortællingen om Syddansk Universitet", siger rektor for Syddansk Universitet, Jens Oddershede.

De sidste håndværkere, arkitekter og konservatorer er gået hjem. Fire års arbejde med at restaurere et stykke umistelig kultur- og bygningsarv er slut. Odense Adelige Jomfrukloster står klart til at møde sin fremtid som ramme for forskning og formidling. Inden den kommende lejer, Syddansk Universitet, flytter ind, bliver huset åbnet for offentligheden ved et fem dage langt åbent hus arrangement.

• Åbent hus i Odense Adelige Jomfrukloster, Albani Torv 6, 5000 Odense C
• Fredag den 23. - tirsdag den 27. august, alle dage klokken 13 til 17
• Arrangementet er gratis, og alle interesserede er velkomne

mur vindue.jpgFakta

Odense Adelige Jomfrukloster
Jomfruklostrets historie går tilbage til begyndelsen af 1500tallet, hvor bebyggelsen blev opført som en trefløjet bispegård med en forsvarsmur mod åen opført af biskop Jens Andersen Beldenak. Under Grevens Fejde i 1536 led ejendommen en del skade. Efter Reformationen blev ejendommen afhændet til storkøbmanden Oluf Bager i 1579. Den bevarede hovedfløj blev i samme periode forlænget i begge ender svarende til de tidligere sidefløjes bredder samtidig med, at bygningen blev forhøjet et stokværk. Ejendommen blev erhvervet af Jørgen Brahe i 1630. I år 1700 opnåede Karen Brahe fuldt ejerskab af ejendommen, og i 1716 stiftede og indrettede hun jomfruklostret. Odense Kommune overtog ejendommen i 1972, hvorefter den formelle funktion som adeligt jomfrukloster ophørte.

Det fredede anlæg er især interessant pga. sin rigdom på bygningshistoriske lag, der spænder fra senmiddelalderens krydshvælvede kælderlofter til 1700 og 1800tals bygningsændringer med nedrivninger og tilføjelser. Ejendommens interiør er desuden rigt på historiske lag med dekorationsbemalinger på både vægge og træværk, lag af historiske tapeter, overmalede kalkmalerier og bevaret rumudstyr som fx pejs, stuklofter, panelværker, døre og gulve. Ejendommen blev som en af landets første fredet i 1918 i forbindelse med vedtagelse af Danmarks første fredningslov samme år.

Karen Brahes jomfrukloster
Karen Brahe skrev i fundatsen til sit nye jomfrukloster i 1716, at hendes gård i Odense, Bispegården, skulle indrettes til et sted, der var "adelige jomfruer til nytte, særdeles de, som ikke uden venners hjælp, af egne midler kunne subsistere". En plads i 1700tallets jomfruklostre kunne være en løsning ved forskellige svære sociale situationer i en adelsfamilie, hvad enten jomfruen/frøkenen boede hos gifte søskende, slægtninge eller egne forældre. Det kunne være den ene eller begge forældre døde, eller at den efterladte indgik nyt ægteskab - Askepots tilværelse var ikke opdigtet. Andre årsager kunne være påtrængende eller uønskede friere, ufordragelige jomfruer, eller fysiske og psykiske skavanker, der gjorde pigen uafsættelig. Jomfruerne kunne også selv betragte klosteret som en tilflugt: Ved ulykkelig kærlighed, et anstrengende liv med langvarige sygelejer i familien, pasning af familiens gamle, husfruens årlige barselseng og et mylder af små hel- og halvsøskende, hvoraf mange døde som børn.

trapperum.jpgRestaureringen
Realdania Byg har udført en gennemgribende restaurering af ejendommen, der har bevaret og fastholdt den spraglede natur, som er kendetegnende for bygningens mange historiske lag. Det er sket på baggrund af omfattende undersøgelser af hovedhusets meget delikate og skrøbelige interiører, der i hovedtræk stod uforandrede i de historiske lag, men i stærkt forfald ved Realdania Bygs overtagelse.

I hovedhuset har man lavet en istandsættelse, med udgangspunkt i de enkelte rums identitet i tid og historie. På første sal var vægge og især træværkets dekorationsbemalinger fra 1700 og 1800 tallet en restaureringsmæssig udfordring. Stueetagen rummer en rig historie med overmalede kalkmalerier og dekorerede lofter samt bevaret rumudstyr som pejs, stuklofter, panelværker, døre og gulve.

Hovedbygningens rumforløb står uændret, når man ser bort fra stueetagens østlige ende, hvor et antal senere opførte skillevægge er fjernet for at føre gavlrummet tilbage til sin oprindelige udformning. Udvendigt er hovedbygningens murværk, vinduer, døre og hovedtrappe sat i stand. Taget er bevaret uden omlægning, men gået efter og sikret ved kamtakker og skorstene.

Den yngre sidefløj er opført i bindingsværk i midten af 1700tallet. Bygningen er blevet indrettet med et auditorium i stueetagen med tilstødende toiletter og handicaptoilet samt depot for anretter-køkkenet, der er lagt i hovedbygningens østlige tøndehvælvede kælderrum.

{{ title }}

{{ description }}