Det moderne Tanghus

"Vi har valgt Tegnestuen Vandkunsten som rådgiver, fordi de kommer med spændende ideer til nye måder at bruge tang på. Det vil være med til at fremtidssikre de originale tangtage og samtidigt give nyt liv til Læsøs enestående egnsbyggeskik, som i mange generationer har været en fast del af øens bygnings- og kulturhistorie", siger administrerende direktør Peter Cederfeld.

Moderne modspil
Det nye fritidshus skal tegnes og opføres på en ubebygget nabogrund til en af øens få bevarede tanghuse. Opgaven er nu at tegne et hus, der er nænsomt indpasset i landskabet og som respekterer det gamle tanghus. Det vil blive opført med tangtag, men allerede nu er ideen at skabe et helt nyt sprog for, hvordan et tangtag kan se ud, så de gamle tangtage ikke imiteres, men får et moderne modspil.

Den øvrige del af huset skal bygges rationelt og enkelt i organiske materialer, og der er stillet store krav til CO2-udledning og energi-performance: Huset skal leve op til 2020-kravene, og skal 'tilbagebetale' al CO2 forbundet med materialer og byggeproces indenfor 20 år, samtidig med at det driftsmæssigt er et nulenergi-sommerhus. Dermed er der også lagt op til, at de kommende beboere får mulighed for at opholde sig i længere perioder på Læsø om vinteren, f.eks. på et skriveophold.

I den indbudte konkurrence deltog også arkitektfirmaerne AART og Christensen & Co.

Tang er hipt
Tang er et naturligt, ikke-giftigt, lokalt og CO2-neutralt materiale. Derfor kan materialet, der siden 1600-tallet er blevet brugt til at tænge tage, i en tid med fokus på klima og miljøhensyn anskues som et meget 'moderne' materiale.

Realdania Bygs projekt med udvikling og bevaring af tanghuse på Læsø føjer sig til en række eksisterende projekter, som sigter på at sikre overlevelse for de særegne tangtage på Læsø. Indsatsen sker i samarbejde med lokale ildsjæle. Desuden har Realdania ydet støtte til køb og opbevaring af egnet tang, ligesom andre fonde samt Kulturarvsstyrelsen er involveret i indsatsen for at redde denne del af Danmarks kulturarv.

Huset ventes opført i sommeren 2013, hvor det vil blive åbnet for offentligheden, så alle kan se resultaterne tæt på.

Yderligere oplysninger:
Administrerende direktør, Peter Cederfeld: pc@rdbyg.dk  / 70 11 06 06
Projektleder Jørgen Søndermark: jso@rdbyg.dk  / 29 69 52 65 

FAKTA

Det nye fritidshus skal opføres på den nordlige del af Læsø på Tangborgvej 6, hvor det bliver nabo til to betydningsfulde huse: Realdania Byg's fredede tanghus; 'Kalines Hus'; som er under restaurering, og Hanne Kjærholms sommerhus til fam. Rude opført 1985-87.

Sommerhuset skal være 65-95 m2 stort, og skal stå klar til sommeren 2013. Fritidshuset skal efter opførelsen sælges, og skal kunne anvendes af en bred vifte af brugere, f.eks.:

· To børnefamilier med hver op til tre børn

· En børnefamilie med op til tre børn plus et par bedsteforældre

· To voksne vennepar uden børn.

Tanghuse på Læsø
Tanghusene på Læsø er en helt enestående del af landets - og resten af verdens - kulturarv. Der er kun meget få tanghuse tilbage: i alt cirka tyve, hvoraf de elleve er fredede. Lokale Læsø-boere og venner af Læsøs unikke byggeskik har fra og med den første registrering i 70'erne kæmpet for at redde de sidste tanghuse.

Et pilotprojekt midt i 90'erne genoplivede med støtte fra Skov- og Naturstyrelsen de gamle teknikker på en gammel tanggård, men led under for ringe og for lidt lokal tang.

Indenfor de senere år er der imidlertid dukket rask og god ålegræs op - i Østersøen. Det er faldet sammen med, at Læsø-folk har genoptaget kampen for at hente opmærksomhed udefra til sagen, og i 2008 har støtte fra flere fonde sikret, at to lokale kystplacerede landmænd på Møn og Bogø kunne genoptage forfædrenes erhverv med systematisk opsamling og tørring af ålegræs. I sin tid blev ålegræsset herfra anvendt i bl.a. madrasser - det kendte madras-navn Getama står f.eks. for Gedved Tang Madrasser.

Samtidig blev der givet støtte til det andet pilotprojekt, denne gang med god tang, oplagt på et helt tag på en mindre bygning. Arbejdet med at genfinde håndelag og metoder kom et skridt videre.

Som første halvdel af det tredje pilotprojekt har Kulturarvsstyrelsen købt og restaureret et af de fredede tanghuse, 'Andrines Hus' på Alleen 1, og har i 2011 gennemført en restaurering, som har omfattet en fuld nytængning hvortil der anvendtes omkring 32 tons tang. Anden halvdel af pilotprojekt 3 er netop ved at være tilendebragt. Det består i Realdania Bygs gamle tanghus, Kalines Hus, som netop i disse dage er ved at afslutte sin restaurering og som har fået nyt tangtag på hele den lange sydside. Her er der brugt knap 10 tons tang, og teknikkerne er blevet raffinerede yderligere.

Tangen er bundet op efter teknikker som er tilnærmet de oprindelige - dog med et forsøg på at automatisere nogle af de meget mandskabskrævende processer. I sin tid kunne man finde op mod 80 mennesker i sving på taget, når et nyt skulle lægges, men en sådan 'amish-lignende' tilgang er både dyr og svær at sætte i værk i vore dage, og man har i stedet forsøgt at vride vaskere ved hjælp af en sindrig indretning med boremaskine og elmotor, og at bringe tang op på taget med en grab.


Tegnestuen Vandkunsten
Vandkunsten har en solid position i dansk arkitektur som samvittighedsfulde og fornyende boligbyggere i gennem 40 år. Tegnestuen er i god vækst og markerer sig jævnligt ved at vinde konkurrencer, og igennem udstillings- og foredragsaktivitet. Det regionale, det produktionsnære, det naturnære, det energirigtige og det enkle og billige er en del af tegnestuens image, som flugter godt med genintroduktionen af tang som byggemateriale. Tegnestuen er således igennem sin forhistorie og sit 'ideologiske' beredskab i stand til fuldt ud at understøtte fortællingen om tang som byggemateriale. Hertil kommer, at der er stor sandsynliglighed for at Vandkunsten vil fortsætte arbejdet med tang i andre kommende byggeprojekter, hvorved tegnestuen kan bidrage til den videre udvikling og efterspørgsel på tangprodukter, og inspirere andre arkitekter og bygherrer.