Læsøs kulturarv: En ressource i bæredygtigt byggeri

Huset er tegnet af Vandkunsten og opført af Realdania Byg som et fritidshus i træ beklædt og isoleret med tang. Det Moderne Tanghus er nænsomt indpasset i landskabet og i smukt samspil med både naturen, de historiske bygninger og Læsøs unikke kulturhistorie. Det Moderne Tanghus skal nu sælges - men ideerne lever videre.

Det Moderne Tanghus er en del af Realdania Bygs projekt 'Tanghuse på Læsø', der også omfatter 'Kalines Hus' - et fredet tanghus fra 1865, ejet og nænsomt restaureret af Realdania Byg i 2012. Tanghusene på Læsø er en helt enestående del af landets og verdens kulturarv. Oprindelig var der flere hundrede af disse tanghuse overalt på Læsø, i dag er der kun ca. 20 tilbage. De traditionelle tanghuse blev opført i bindingsværk med et kraftigt tag af tang - en ressource det nøjsomme lille fiskersamfund havde i overflod.  Et sådan hus er 'Kalines Hus'.

"Tanghusene på Læsø er fysiske vidnesbyrd om den kultur og det liv, der gennem århundreder har præget øens byggetradition. Udgangspunktet for Det Moderne Tanghus har været at dykke ned i dette enestående kultur- og arkitekturhistoriske arkiv og anvende fortiden som forlæg for nutidens arkitektur. Håbet er, at andre vil tage erfaringerne fra dette projekt til sig og udvikle ideerne endnu mere" udtaler administrerende direktør i Realdania Byg Peter Cederfeld.

Det Moderne Tanghus er ikke en efterligning af fortidens byggeskik men en videreudvikling inspireret af Læsøs arkitekturhistorie. I modsætning til de historiske huse, hvor tangen ligger metertykt på taget, så er Det Moderne Tanghus mere nutidigt og stramt i sit udtryk. Den synlige tang er stoppet i 'pøller' af strikkede net fastgjort i baner på facaden. Samtidig anvendes tang også usynligt som isolering af både gulv, vægge og loft indkapslet i trækassetter, der som præfabrikerede bygningsmoduler udgør husets skelet.

En bæredygtig ressource
Når tang i fortiden blev anvendt som byggemateriale, skyldes det, at tang var lige uden for døren, det var gratis, det havde lang levetid, var godt isolerende, naturligt imprægneret mod skadedyr og råd, og så var der meget af det. Netop disse forudsætninger gør tang højaktuelt som byggemateriale set i lyset af nutidens interesse for bæredygtighed. Det Moderne Tanghus lever op til de forventelige 2020-krav, og har dermed et ekstremt lavt energiforbrug.

Samtidig har LCA- (livscyklusanalyse) beregninger vist, at huset faktisk har et negativt CO2-aftryk. Den næsten fuldstændige brug af organiske materialer, herunder tang som både isolerings- og tagmateriale, betyder, at der er akkumuleret mere CO2 i huset, end der er udledt i produktion og transport af byggematerialerne.

"Ved at anvende tang i byggeriet sikrer vi ikke blot, at der fortsat er tang til brug på de historiske huse, vi genintroducerer også et materiale i den moderne byggeindustri, som er både CO2-besparende, miljøvenligt og bæredygtigt i en bredere forstand" udtaler arkitekt og projektleder i Realdania Byg, Jørgen Søndermark.

Et bredere perspektiv
Med projektet 'Tanghuse på Læsø' ønsker Realdania Byg at sætte fokus på Læsøs enestående tradition med tang som byggemateriale - både det akutte behov for at sikre fortidens arkitektur og det mindst lige så aktuelle behov for at udvikle arkitekturen i en bæredygtig tankegang. Herved sikres samtidig tang til restaurering af de historiske huse.

Realdania Bygs projekt med udvikling og bevaring af tanghuse på Læsø indgår i en vifte af eksisterende projekter, som sigter på at sikre overlevelse for de særegne tangtage på Læsø. Initiativet sker i samarbejde med lokale ildsjæle, andre fonde samt Kulturarvsstyrelsen, der alle er involveret i indsatsen for at redde denne ganske enestående del af Danmarks - og verdens - kulturarv.

Det Moderne Tanghus har vist, at ålegræsset har mange egenskaber. Ud over den fremragende isoleringsevne og lange holdbarhed, som er et potentiale i sig selv, har det i praksis vist sig, at tangen har enestående akustiske egenskaber, som skaber overraskende behagelige rum, ligesom evnen til at optage og afgive fugt bidrager til at regulere et godt indeklima. De mange egenskaber åbner et bredt spekter for anvendelsesmuligheder i et moderne bæredygtigt byggeri. 

Fakta

Det Moderne Tanghus
Det Moderne Tanghus er opført af præfabrikerede trækassetter som udgør både gulv, facader og tag. Tang indgår som isolering både i selve kassetterne, som polstring i akustikdæmpende loftsbeklædning betrukket med hørstof, og som facade- og tagbeklædning. I modsætning til de historiske huse, hvor tangen ligger metertykt på taget i en svulmende, paddehattelignende form, så er Det Moderne Tanghus mere nutidigt og stramt i sit udtryk. Den synlige tang er stoppet i 'pøller' af strikkede net i kraftigt uldgran. Pøllerne er fastgjort på taget i overlappende baner, og i mindre udgave monteret på samme måde på facaderne.

Huset er tegnet af arkitektfirmaet Vandkunsten og er opført 2012-2013. De præfabrikerede elementer er konstrueret hos Green House i Kongerslev, som også har været hovedentreprenør på opførelsen og samlingen af huset på Læsø. De polstrede loftselementer er udført hos Brian Liebeck på Frederiksberg på rammer fra Fab Lab i Næstved, mens Praktisk Service i Stege sammen med tækkemand Helle Raknes har stået for udførelsen af tangbeklædningerne. Tangen stammer fra de to producenter på hhv. Bogø og Møn, som i dag kan sikre den afgørende tang i ordentlig kvalitet, efter tangpesten ødelagde de fleste af de store naturlige forekomster, bl.a. syd for Læsø i 1930'erne.

Huset er 100 m2 stort og er opført med plads til to familier: Centralt findes et stort fællesrum med køkken, som afgrænses på hver side af en kerne med teknik og bad- og toilet. Bag kernerne, i hver sin ende af huset, er der et meget stort værelse, som kan underdeles til to fornuftige værelser - og herover er der en hems, hvor det også er muligt at indrette sovepladser. Huset opvarmes via en højtydende varmepumpe placeret i et tilstødende skur, hvor der også er plads til familiernes cykler, sommergrej samt en vaskemaskine og tørretumbler. Huset er tæt og kraftigt isoleret og derudover forsynet med et effektivt ventilationsanlæg med varmegenvinding. Den effektive isolering gør det muligt reelt at bo i huset året rundt, eller f.eks. vælge at holde en konstant temperatur på minimum 10 grader vinteren igennem, så huset står frostfrit.

Det Moderne Tanghus ligger på den nordlige del af Læsø på Tangborgvej 6, hvor det er nabo til to betydningsfulde huse: Realdania Bygs fredede tanghus; 'Kalines Hus'; som blev restaureret og nyindrettet med indvielse i 2012, og i dag er udlejet som sommerhus, og Hanne Kjærholms sommerhus til familien Rude opført 1985-87.

Huset skal nu sælges til markedspris.

Tanghuse på Læsø
Tanghusene på Læsø er en helt enestående del af landets og verdens kulturarv. Der er kun meget få tanghuse tilbage: i alt cirka tyve, hvoraf de elleve er fredede. Et af disse huse er 'Kalines Hus', som Realdania Byg købte og restaurerede i 2012. Huset stod endnu ved overtagelsen med sit originale tangtag. Huset er opført for over 150 år siden og har et areal på 80 m2. Kaline er en forkortelse af navnet Karoline, som en af husets tidligere beboere hed. Nu er huset nænsomt restaureret til glæde for eftertiden og står som et af de få fysiske vidnesbyrd om den kultur og det liv, der siden 1200-tallet har præget udviklingen på den smukke ø i det nordlige Kattegat. Kalines Hus var første del af Realdania Bygs projekt 'Tanghuse på Læsø', mens Det Moderne Tanghus er det andet.

Lokale Læsø-boere og venner af Læsøs unikke byggeskik har fra og med den første registrering i 1970'rne kæmpet for at redde de sidste tanghuse. Et pilotprojekt midt i 1990'erne genoplivede med støtte fra Skov- og Naturstyrelsen de gamle teknikker på en gammel tanggård, men led under for ringe og for lidt lokal tang.
Indenfor de senere år er der imidlertid dukket rask og god ålegræs op - i Østersøen. Det er faldet sammen med, at Læsø-folk har genoptaget kampen for at hente opmærksomhed udefra til sagen, og i 2008 har støtte fra flere fonde sikret, at to lokale kystplacerede landmænd på Møn og Bogø kunne genoptage forfædrenes erhverv med systematisk opsamling og tørring af ålegræs. I sin tid blev ålegræsset herfra anvendt i bl.a. madrasser - det kendte madras-navn Getama står f.eks. for Gedsted Tang Madrasser.

Samtidig blev der givet støtte til det andet pilotprojekt, denne gang med god tang, oplagt på et helt tag på en mindre bygning. Arbejdet med at genfinde håndelag og metoder kom et skridt videre.
Som første halvdel af det tredje pilotprojekt har Kulturarvsstyrelsen købt og restaureret et af de fredede tanghuse, 'Andrines Hus' på Alleen 1. Anden halvdel af pilotprojekt 3 er Realdania Bygs gamle tanghus, Kalines Hus, der i sommeren 2012 stod færdig efter restaurering og nyindretning. Det Moderne Tanghus er det fjerde trin i forløbet.