Strategisk ledelse i byudvikling

21. marts 2017

Flere og flere kommuner indtager nye roller og bruger byudvikling proaktivt og strategisk for at løfte et område. Adm. direktør Peter Cederfeld og chefkonsulent Claus Ravn, Realdania By & Byg bidrager med denne artikel i Teknik & Miljø, marts 2017.

Flere og flere kommuner indtager nye roller og bruger byudvikling proaktivt og strategisk for at løfte et område. En ny publikation fra Realdania By & Byg sætter fokus på udfordringen.

Af adm. direktør Peter Cederfeld og chefkonsulent Claus Ravn, Realdania By & Byg 

Globalisering, demografi, klimaforandringer og flere andre forhold gør, at byerne konstant må tilpasse sig nye udfordringer og muligheder. Her er byudvikling et vigtigt redskab, der kan bidrage med meget mere end byggeri.

I erkendelse af, at det ikke er nok at operere som myndighed, vælger flere og flere kommuner en proaktiv og strategisk tilgang, som rækker langt ud over myndighedsrollen - ofte for at skabe en større social, økonomisk og kulturel forandring af byen. Det kræver visioner, strategier og lederskab – og evne til at samarbejde, både med andre aktører og på tværs af kommunens egne politikområder.

Med publikationen ”Strategisk ledelse af byudvikling” har vi i Realdania By & Byg forsøgt at vise nogle af de veje, som en kommune kan gå, når den vil løfte byen – og hvor kommunen alt efter omstændighederne opererer som enten facilitator, interessent, medejer af et selskab – eller eneejer af et byudviklingsområde.

 

De fire ”modeller” er illustreret gennem tolv markante danske projekter, hvor Realdania har spillet en rolle i nogle men langt fra alle. Vi giver her et par smagsprøver…

Facilitatormodellen: Billund Byvision
I facilitatormodellen er kommunen eller en anden aktør facilitator i en strategiudvikling mellem flere aktører. Ofte handler det om meget mere end fysisk byudvikling.

I Billund gik kommunen i 2014 sammen med LEGO’s ejer KIRKBI A/S og Realdania om at lave en samlet visionsplan for Billund som børnenes hovedstad. ”Billund Byvision” omfatter foruden kommunen en række større virksomheder, som alle investerer i Billund med fokus på at styrke den samlede bykvalitet. Foruden en fysisk plan rummer visionen et bycharter med fælles værdier for handling og udviklingsprojekter over 30 år.

Både i processen bag byvisionen og i dens videre implementering spiller Billund Kommune rollen som facilitator, samtidig med at den investerer i konkrete byrumsfornyelser.

Interessentmodellen: Det centrale Valby
I interessentmodellen søger kommunen sine strategier realiseret gennem et aftalebaseret samarbejde med andre aktører. Kommunen kan her aktivere ejendomme og leverancer inden for fx velfærd og infrastruktur og indgå aftaler med andre interessenter om gensidige forpligtelser.

Det er bl.a. sket omkring Valby Station, hvor gamle industrikomplekser frem til årtusindskiftet lå som et aflukket og lettere forfaldent område, og hvor mulighederne for omdannelse i årtier blev blokeret af interessemodsætninger mellem grundejere, developere, kommune og en stærk lokal opinion.

Efter etablering af en fælles projektgruppe lykkedes det kommune, grundejere og investorer at enes om et aftalekompleks om hver parts rettigheder og pligter ift. anvendelser, arealoverdragelser, magelæg, optioner og økonomi.

Projektet skabte - udover et nytænkende butiksmiljø - samtidig rum for udvikling af kommunale servicetilbud på skole, fritids-, daginstitutions-, kultur-, idræts- og ældreområdet. Således rummede projektet investeringer fra seks ud af syv fagforvaltninger.

Selskabsmodellen: NærHeden
I selskabsmodellen forfølger kommunen sine strategiske mål som medejer af et arealudviklingsselskab. Det giver kommunen en høj grad af styringsevne, samtidig med at selskabet kan arbejde effektivt med salg af byggeretter, gennemførelse af anlægsopgaver m.v.

I Realdania By & Byg har vi selv gjort os erfaringer med modellen i partnerskab med flere kommuner. Bl.a. er vi gået sammen med Høje-Taastrup Kommune med den fælles vision, at byudviklingsprojektet NærHeden skal udvikles som et forbillede for fremtidens forstad med en høj livskvalitet og samtidig være en central driver for udviklingen af Hedehusene.

Her har selskabsmodellen understøttet kommunens muligheder for at koble byudvikling til sine strategiske dagsordener på flere velfærdsområder, hvorved byudviklingen også er blevet kommuneudvikling.

Ejermodellen: Aarhus Ø
I ejermodellen optræder kommunen som arealudvikler med et strategisk sigte, og Aarhus Ø-projektet er et eksempel på, at ejerskab har muliggjort en stærk styring. Aarhus Kommune har nemlig købt byudviklingsarealerne af Aarhus Havn, hvor en særlig forvaltningsenhed varetager planlægning, byggemodning, markedsføring, kommunikation og salg i koordinering på tværs af forvaltninger. Samtidig sikrer et politisk udvalg med deltagelse af alle partier bred forankring i byrådet.

Kommunen har justeret sine greb over tid, fx ved som ejer - og dermed sælger – også at lade de bydende investorer konkurrere på indhold, der kan sikre byliv.

Projektet, som oprindelig handlede om en bedre visuel og funktionel overgang fra byen til havet, er endt som et af byens vigtigste udviklingsprojekter og et billede på Aarhus’ vækst.

 

{{ title }}

{{ description }}