Kreative tiltag i lokalområdet, som kan invitere til leg og bevægelse i det fri. Med EN GOD OMVEJ var det målet at skabe små projekter, der nemt kan kopieres af andre kommuner, så der kan komme gang i den sunde og fysiske bevægelse overalt i landet. EN GOD OMVEJ kan være alt. Det kan være en sjov, anderledes og udfordrende løbesti, et inviterende motorikområde ved en indgangsdør, en interaktiv forhindringsbane eller noget helt andet.
Nye og overraskende måder, som inviterer til mere bevægelse
Vi ved det godt – vi bevæger os for lidt i hverdagen. Trods idrætshaller og fitnesscentre kniber det med at få rørt sig. Det er et stigende problem for folkesundheden – ofte med en social slagside. Men hvad nu hvis vores daglige omgivelser i lokalområdet opmuntrede til bevægelse, så den fysiske aktivitet blev et naturligt valg i hverdagen?
Vigtigst af alt har det med EN GOD OMVEJ handlet om at få udviklet nogle nye og overraskende kreative eksempler, som kan invitere til den sunde bevægelse. Eksempler som kan inspirere og kopieres af mange, og som derfor ikke nødvendigvis kræver mange anlægskroner at realisere. De konkrete eksempler kan også fungere som inspiration for den mere langsigtede og strategiske planlægning i forhold til at skabe gode rammer for sunde og aktive boligområder, kvarterer og byer.
Lokale og Anlægsfonden og Realdania gik sammen om EN GOD OMVEJ, som skulle give erfaringer med, hvordan man indretter lokalområder, der understøtter bevægelse og gør et sundt hverdagsliv nemmere og mere attraktivt for alle.
EN GOD OMVEJ kan være en sjov, anderledes og udfordrende løbesti, et inviterende motorikområde ved en indgangsdør eller en interaktiv forhindringsbane, som rummer mange muligheder for bevægelse, eller noget helt andet.
Landets kommuner blev inviteret med gennem et såkaldt call. De konkurrerede om at komme med de bedste bud på nyskabende og eksperimenterende idéer til projekter, der kan fremme bevægelse i lokalområdet. De bedste idéer blev udviklet til skitseprojekter, og herefter blev et antal udvalgte projekter udvalgt til at få økonomisk støtte og efterfølgende ført ud i livet.
59 kommuner tog udfordringen op og bød ind med hele 78 spændende og bredt favnende visioner for EN GOD OMVEJ. Rigtig mange velkendte hverdagsområder var i spil og vidnede om potentialet i de områder, der ligger "lige ude for døren".
Blandt de mange fine visionsoplæg valgte bedømmelsesudvalget 15 ud til videreudvikling med støtte fra Realdania og Lokale og Anlægsfonden. De 15 kommuner og deres tværfaglige hold blev samtidig inviteret til en 24-timers workshop i Vejle, som en kickstart af deres arbejde med at udvikle visionsoplægget til et konkret projektforslag.
Ud af de 15 forslag valgte bedømmelsesudvalget 9 projekter, som fik støtte til realisering med op til 75 % af anlægssummen, dog maks. 2 mio. kr. til hvert projekt. Den samlede støtte til projekternes realisering var knap 14,1 mio. kr. plus en ramme på knap 2 mio. kr. til dækning af en fondsafgift.
EN GOD OMVEJ er udviklet i samarbejde med Kommunernes Landsforening og Sund By Netværket.
Projektfakta
{[{ label.title }]}
{[{ item.title }]}{[{ item.title }]},
{[{ item.subtitle }]}
Billeder
Nyheder Se alle nyheder
Vis flere
Relaterede projekter
Projekt
{[{ current.title }]}
{[{ current.body }]}
{[{ currentIndex }]} / {[{ items.length }]}
Interview
Borgmester i Odsherred Kommune Thomas Adelskov fortæller her hvordan projekt EN GOD OMVEJ har fungeret som en løftestang for Odsherred Kommunes arbejde med tværfaglige projekter og inddragelse af borgere i beslutningerne. Begge dele giver bedre kvalitet i kommunens service, mener borgmester Thomas Adelskov.
Hvad har I fået ud af at være med i projekt EN GOD OMVEJ?
Vi har fået skabt et kanonspændende aktivitetsområde i vores parkanlæg, som rigtig mange borgere og foreninger benytter sig af. Samtidig har den konkrete succes med projektet inspireret medarbejderne på kommunen til at kaste sig ud i andre projekter, hvor man arbejder på tværs af forvaltninger og faggrupper.
Som mange andre kommuner øver vi os i øjeblikket i at kigge ud over vores egne små faglige siloer. Projektet har givet et godt skub i den retning og har fået folks øjne op for fordelene ved at arbejde mere projektorienteret sammen med andre faggrupper. Som følge af arbejdet med EN GOD OMVEJ er der udsprunget flere andre projekter, som egentlig ikke har noget direkte med parken at gøre, men som er blevet til, fordi medarbejderne har fået erfaring i at arbejde på tværs af fagcentrene.
Hvilke fordele er der ved at samarbejde på tværs af forvaltningerne?
Når det lykkes giver det mere værdi, bedre service og bedre resultater. Det er med til at skabe mere bredde og variation i projekterne, når man kan få inspiration fra andre fagområder og fagfolk, der har andre kompetencer end én selv. Jeg tror også på, at det øger kvaliteten af både projekter og service, fordi vi i højere grad udnytter de forskellige forvaltningernes ressourcer, når vi samarbejder.
Hvad gør I for at forankre det tværfaglige samarbejde?
Det er afgørende at systematisere det tværfaglige projektarbejde, hvis nye projekter skal fødes og vi skal undgå, at de dør efter projektperioden. Derfor har vi lavet en model for, hvordan man sætter et projekt i gang, hvordan man udfører det og hvordan det evalueres og føres videre. Derudover har vi uddannet en række medarbejdere til at være projektledere, så der er professionelle folk til at styre forløbene. Nogle af erfaringerne fra EN GOD OMVEJ har vi brugt til at udvikle den model.
Det er også vigtigt, at man som ledelse er med til at skabe rammerne for, at medarbejderne kan mødes og spare på tværs af forvaltninger og fagcentre. Tværfaglige projekter kræver et godt netværk, og det opstår ikke af sig selv.
Hvilke udfordringer har I oplevet i det tværfaglige samarbejde?
Hvis man har arbejdet i mange år med bestemt faglighed, kan det være svært at skulle lade andre træde ind i ens sfære. Vores oplevelse har dog været, at folk synes, det er spændende og sjovt, når de først prøver det. Succesoplevelsen med EN GOD OMVEJ har givet folk lyst til at springe ud i det.
Hvad har I ellers fået ud af projektet?
Vi har fået nogle værdifulde erfaringer med, hvordan man møder borgerne. Kommer man med en beslutning, der er taget på forhånd, eller kommer man med et åbent spørgsmål og en vilje til at inddrage dem? I processen har vi fået skabt nogle gode samarbejdsrelationer til foreninger, organisationer og frivillige borgere, som er vigtige at holde fast i. Det går godt i tråd med, at vi i øjeblikket arbejder på at involvere borgerne i kommunen i højere grad. Vi har oplevet, at det kan være en udfordring, at borgerne i starten er lidt skeptiske i forhold til, hvor reel en indflydelse, som de kan få på et projekt eller en politik.
Med inddragelsen af borgerne i EN GOD OMVEJ har vi vist i praksis, at vi er villige til at give borgerne konkret indflydelse på både de store linjer, men også helt ned i detaljer som, hvilke redskaber, der skal være i parken og hvilken farve, de skal have. Nu oplever vi en stigende og overraskende stor interesse fra borgerne, når vi tager rundt til borgermøder for at høre om deres tanker og ideer om at udvikle deres lokalsamfund.
Hvilken betydning har det for et projekt, at man inddrager borgerne i processen?
Det er med til at forbedre kvaliteten på projektet, fordi det bliver en løsning, der er tilpasset de behov, som borgerne har. Derfor vil borgerne også bruge tilbuddet meget mere, ligesom det giver projektet langt større mulighed for at leve videre efter projektperioden, hvis de lokale organisationer og ildsjæle er engagerede i det. Og så tror jeg, at man passer bedre på det, hvis man føler et ejerskab.
Hvilke erfaringer kan andre kommuner lære af?
Hvis man vil inddrage borgere, interesseorganisationer og medarbejdere på tværs af forvaltninger, skal man være villig til at bruge tid på processen og være bevidsthed om, at det kan ende i hvilken som helst retning. Det kræver mod at overlade beslutningskraften til andre end én selv, men resultatet bliver kanon godt. Når projektet er færdigt, er det vigtigt at man ikke bare går hvert til sit, men fortsætter dialogen i det netværk, som man har skabt og systematiserer samarbejdet.
Af Journalist Maj Carboni