Konkurrencen starter - Søndermarken som Fremtidens Forstad
Søndermarken i Vejle går en meget spændende fremtid i møde. Vejle Kommune og Realdania har prækvalificeret fem stærke teams med arkitekter, ingeniører m.fl. til at komme med forslag til Søndermarken - Fremtidens Forstad. Resultatet skal blive en bæredygtig, arkitektonisk visionsplan for Søndermarken.
Det skal være en plan, der virkelig kan begejstre og fortrylle beboerne og
alle andre, så forstaden Søndermarken i Vejle får et bedre image og blive
et attraktivt sted at bo. I et usædvanlig skarpt felt bestående af 21
interesserede og kvalificerede teams har Vejle Kommune og Realdania
udvalgt:
TRANSFORM APS,
JDS / Julien De Smedt Architects,
COBE Aps,
Bureau B+B stedenbouw en landschapsarchitectuur
Rambøll Danmark A/S,
RAVNARKITEKTUR.
Konkurrencen for Søndermarken er den anden af i alt seks konkurrencer i Realdanias projekt: Fremtidens Forstæder, som skal skabe debat om og visioner for en fremtidig bæredygtig udvikling i forstæderne.
Ådale skal integreres i bydelen
De fem teams skal udvikle arkitektoniske visioner for et
bæredygtigt Søndermarken, og der skal komme forslag til at gøre områdets to
ådale til en integreret og rekreativ del af bydelen og Vejle.
Grønlandsvej skal udvikles til en flot bygade. Der skal også arbejdes med forslag til en stærkere kulturel, social og erhvervsmæssig udvikling med udgangspunkt i Søndermarkens beboere, institutioner og erhvervsliv.
De fem teams går nu videre til selve konkurrencen, som udskrives den 30.
januar 2012.
Store forventninger til konkurrencen
- Jeg er meget imponeret over niveauet blandt de teams, der har
budt ind på at deltage. Derfor har jeg store forventninger til, at denne
konkurrence kan give noget helt nyt og spændende til Søndermarken, så
bydelen virkelig bliver fremtidens gode forstad, siger borgmester Arne
Sigtenbjerggaard. I Vejle Kommune har vi en lang tradition for at arbejde
ambitiøst med arkitektur og byudvikling. Derfor er jeg særligt glad for, at
vi her kan invitere et så stærkt felt, der både repræsenterer unge
talenter, erfarne danske arkitekter, lokale kræfter og frisk inspiration
fra udlandet, siger Arne Sigtenbjerggaard.
- Søndermarken er et eksempel på et forstadsområde på grænsen mellem by og
land i en større provinsby, siger Astrid Bruus Thomsen, projektleder hos
Realdania. Vi er spændte på at se de stærke deltagende teams bæredygtige
forslag til, hvordan de nærliggende store naturkvaliteter kan aktiveres for
at "løfte" et stort, alment boligområde. Samtidig bliver
det interessant at se visionære bud på koblinger på tværs af byområdet samt omdannelsen af områdets mindre bycenter, som i dag har mistet sin funktion og identitet. For blot at nævne nogle blandt flere temaer i konkurrencen, siger Astrid Bruus Thomsen.
Konkurrencen gennemføres i tæt samarbejde med boligforeningen AAB.
Formand Hans Helge Andersen glæder sig over den fokus, der nu kommer på
bolig-, erhvervs- og naturområder ved og omkring Grønlandsvej.
- Det er mit håb, at de 5 teams ikke kun kommer med meget ”vidtløftige”
forslag, men at forslagene både er visionære løsninger samtidig med, at de
også er mulige at føre ud i livet. Det er min opfattelse, at konkurrencen
vil bidrage til at Søndermarken vil få et løft, så Søndermarken ikke mere
et ”udkants Vejle”, men en naturlig del af Vejle By. Jeg ser frem
til de 5 forslag, der offentliggøres omkring 1. juni – i / ved det nye
Kvartershus i Løget, siger Hans Helge Andersen.
Vinder udpeges 1. december
Konkurrencens 1. fase er færdig omkring 1. juni. De fem forslag vil
herefter blive udstillet et sted i Søndermarken, så alle kan se visionerne
for Søndermarken. Der vil blive udpeget to teams til at arbejde videre med
deres forslag til Søndermarken.
Den endelige vinder bliver fundet omkring 1.december.
Realdania-initiativ om
forstadsudvikling
Initiativet ”Fremtidens Forstæder” bliver gennemført i 2011-2012
og omfatter seks kommunale arkitektkonkurrencer, debat og
udstillinger.
De seks arkitektkonkurrencer bliver holdt af følgende kommuner: Aalborg, Albertslund, Furesø, Glostrup, Guldborgsund, Vejle og Aalborg. Læs mere om Realdanias initiativ ”Fremtidens forstæder” på www.forstaden.dk
Fakta:
De fem teams består af:
Team 1
TRANSFORM APS
SLA A/S
GRONTMIJ A/S
Social Action aps
Team 2
JDS / Julien De Smedt Architects
Mr François LECLERCQ Architecte Urbaniste
KLAR Aps
Kuben Management
ARUP
Jens Kvorning
Team 3
COBE Aps
Kragh & Berglund Landskabsarkitekter A/S,
Esbensen Rådgivende Ingeniører A/S
Sloth Møller A/S
ICP A/S
Hans Kristensen
Team 4
Bureau B+B stedenbouw en landschapsarchitectuur
grassat+MIST
AART architects A/S
Midtconsult P/S
Team 5
Rambøll Danmark A/S
R AV N A R K I T E K T U R
2+1 Idébureau
POLYFORM arkitekter ApS