x

Højgården (lokalt kaldet Høwen) fra 1873 er et sjældent velbevaret eksempel på en særlig egnsbyggeskik – sidebåndsbindingsværk. Da Realdania By & Byg i 2018 overtog gården, havde den stået ubeboet i 30 år og var derfor i kraftigt forfald. Når den lille firlængede gård er færdigrestaureret i sommeren 2020, skal den udlejes som sommerhus.

Et vidnesbyrd fra fortiden?

Højgården på Sejerø er udført med indvendige sidebånd. Bindingsværk med sidebånd kendes ved sin meget spinkle konstruktion imellem de lodrette stolper. Traditionel bindingsværk har synlige vandrette bjælker.

I forbindelse med restaureringen opbygges ydermurerne som man gjorde det i 1873. Tavlene er blandet af ler, halmstrå og økologisk kernemælk.

Opskriften kommer fra Nationalmuseet som rådede til at bruge økologisk kærnemælk. Mælken er med til at holde leret bedre sammen. Det er et gammelt trick, som man brugte i byggeriet på den tid Højgården blev bygget. I gamle dage blandede man Valle i lerjorden, men i dag er det stort set umuligt at skaffe i Danmark, da det alt sammen bliver eksporteret ud af landet. Kærnemælken er meget lettere at få fat i, og har stort set samme effekt.

Stuehuset, der ligger i sydlængen, indeholder køkken, kammer, spisestue, storstue og en række mindre rum. Laden ligger i vest, mens staldene ligger i nord- og østlængen, hvor også porten ind til gården er. Fremover skal en del af laden laves om til soveværelse.

Driftsgårdrummene udenom gårdlængerne – abildgård, fægård og ladegård – er bevaret, og i haven findes store, velbevarede træer og en lille sø samt den originale markering med stensætninger rundt om frugthave, folde.

Når Højgården står færdig, vil den atter stå med stråtag på alle fire længer. Stråtaget er lagt på efter de lokale håndværkstraditioner med tækkerør, ålegræs og kragetræer af egetræ.

Hvad er sidebåndsbindingsværk?

Hvad er sidebåndsbindingsværk?

Sidebåndskonstruktion er den ældste form for bindingsværk i Danmark, og i modsætning til traditionelt bindingsværk er der ikke tappede løsholter mellem stolperne, men et lille stykke træ af lægtestørrelse, der er bladet ind i stolpernes bagside. Huse med denne konstruktion har heller ikke dokker. Derfor ser huset ud som om, at det kun er bygget af stolper og tavl.

Allerede omkring år 1500 blev sidebåndskonstruktionen i de fleste egne af landet erstattet af den mere stabile konstruktion med løsholter tappet ind i stolpernes sider. Kun på landbrugsbyggeri i Nord-, Vest- og Midtsjælland overlevede sidebåndskonstruktionen op i 1800-tallet, hvor bindingsværk blev opgivet til fordel for det murede byggeri.

Til venstre ses et hus med traditionel opbygning af bindingsværk. Til højre ses et hus med sidebåndsbindingsværk.

Indvielse i 2020

Restaureringen af Højgården har som mål at fastholde husets arkitektoniske og funktionelle udtryk og autenticitet. En del af avlsbygningerne indrettes dog til beboelse, mens den resterende del af avlsbygningerne istandsættes til brug for opbevaring. Indvielsen kommer til at være i første halvdel af 2020.