Kommuner bør satse på kulturmiljøer med bygningsarv

Kommunerne har pligt til at udpege kulturmiljøer. Hvad de stiller op med kulturmiljøerne, er en anden sag. Står det til Arkitektskolen i Aarhus bør kommunerne have mere end blot et godt øje til kulturmiljøerne, fordi de har muligheder for at skabe positiv udvikling. Derfor har skolen udarbejdet et værktøj til screening af kulturmiljøer (SAK), som kan bruges i det kommunale strategiske arbejde.
”Det handler ikke blot om at bevare den byggede kulturarv, men i lige så høj grad om at aktivere og aktualisere de kulturhistoriske fortællinger, så de kan være med til at styrke lokale erhverv, tiltrække turister og tilflyttere,” siger projektansvarlig, professor og arkitekt Mogens A. Morgen fra Arkitektskolen Aarhus.

Projektet er støttet af foreningen Realdania, fordi udvikling af kulturmiljøerne er en del af foreningens mission om at skabe livskvalitet gennem det byggede miljø:

”Kulturmiljøerne er med til at skabe historisk bevidsthed og identitet, og de rummer mange muligheder for positiv udvikling, når man både sikrer dem og udvikler dem med nye aktiviteter. Vi vil gerne medvirke til, at kommunerne får mulighed for at prioritere kvaliteten og udviklingspotentialerne i vores bygningsarv. Nu får de et godt grundlag for at kunne målrette deres planlægning og koncentrere deres indsats, ” siger Eske Møller, projektleder og arkitekt i Realdania.

Værdi og muligheder
Chefkonsulent, cand. mag. Simon Ostenfeld Pedersen fra Arkitektskolen Aarhus har været daglig leder af projektet. Han og et hold medarbejdere har screenet omkring 900 kulturmiljøer i 22 kommuner, der alle er placeret i landets yderområder. Metoden er udviklet i samarbejde med kommunerne og deres lokale museer.

Kulturmiljøerne vurderes på en skala fra 1-5 i forhold til, hvor værdifulde de er kulturhistorisk og arkitektonisk, og hvordan de indgår i den lokale sammenhæng. På samme måde vurderes kulturmiljøets egenskaber i forhold til at fremme turisme, bosætning, erhvervsudvikling og kulturoplevelser. På den baggrund er der udvalgt fem særligt værdifulde kulturmiljøer i hver af de 22 kommuner.

Blandt de udvalgte kulturmiljøer er f.eks. den markante kystskrænt Lien i Jammerbugt Kommune, der siden 1920’erne har været et yndet fritidsområde med forskelligartet sommerhusbebyggelse fra flere perioder.

Klitmøller i Thisted Kommune, som er fortællingen om et gammelt fiskerleje, som nu tiltrækker surfere fra hele verden og har fået betegnelsen Cold Hawaii er også udvalgt.

I Fåborg Midtfyn Kommune er det Lyø By med gadekær, kirke, krogede gader og bindingsværkshuse og i Lolland Kommune er det Holeby Sukkerfabrik og haveby fra 1870’erne samt Nakskov Skibsværft fra 1916, der fortæller om områdets historie og identitet.

Let aflæseligt
Flere af de deltagende kommuner har taget metoden i brug i forbindelse med deres arbejde med kommuneplanrevisionen. Blandt dem Jammerbugt Kommune i Region Nordjylland.

”For os er der ingen tvivl om, at kulturmiljøerne kan være med til at skabe udvikling af bosætning, turisme og erhverv. Det har været en stor hjælp at få friske øjne med til at kigge på de områder, vi mener har værdi. Og resultatet er let aflæseligt i metodens diagrammer – og det gør det lettere i forhold til den videre politiske diskussion, hvor der skal prioriteres og træffes beslutninger, ” siger Malene Stentoft Sørensen, landinspektør og planlægger, Jammerbugt Kommune. 

• Kortlægning af kulturmiljøer, projektbeskrivelse
• Hør reportager fra Lyø og Højer, som har ganske særlige kulturmiljøer
• Download pressefotos og grafik