Kortlægning af kulturmiljøer

Rundt om i landet findes fine, bevaringsværdige huse og bygninger, som samlet set udgør et kulturmiljø med dets helt egen historie. Vi arbejder for at sikre og skabe positiv udvikling i disse kulturmiljøer.

Lokalt forankrede kulturmiljøer 

Begrebet ”kulturmiljø” blev introduceret i 1994 af daværende miljøminister Svend Auken og er indarbejdet i Planloven og i Museumsloven:
”Et kulturmiljø er et geografisk afgrænset område, der i sin fremtræden afspejler væsentlige træk af den samfundsmæssige udvikling” 

Det kan f.eks. være et kulturmiljø, der er opstået omkring et lokalt skibsværft, en sukkerproduktion, et glaspusteri eller et fiskerleje ved stranden uden havn blot for at nævne få af mange typer kulturmiljøer. Selv om disse kulturmiljøer har store arkitektoniske-  og kulturhistoriske værdier og repræsenterer værdifulde fortællinger fra bestemte perioder i danmarkshistorien, kan de være truede af forfald f.eks., fordi der ikke længere bygges skibe, produceres sukker, glas eller landes fisk på kysten. Og måske er bygningerne og områderne efterfølgende tilmed blevet udsat for fraflytning og manglende motivation fra ejernes og kommunernes side til at blive vedligeholdt. Ganske vist skal landets kommuner udpege og indskrive deres kulturmiljøer i kommuneplanerne. Hvad de herefter stiller op med kulturmiljøerne er forskelligt.

Kulturmiljøerne har værdi

Men kommunerne kunne med fordel ofre kulturmiljøerne lidt mere opmærk-somhed, fordi de har muligheder for at skabe udvikling i området. Vi har undersøgt og dokumenteret, at bygningsarven og kulturmiljøerne er penge værd.
Ikke alene for den enkelte boligejer, men også for de omkringliggende boliger – og ikke mindst for kommunen som helhed, fordi kulturmiljøerne kan skabe øget livskvalitet og økonomisk værdi i forhold til turisme og bosætning.

Kortlægning af kulturmiljøer

Af den grund har vi også støttet Arkitektskolen Aarhus, som har udviklet en metode til screening af kulturmiljøer, SAK.

Formålet med arkitektskolens projekt er at gennemgå de byggede kulturmiljøer for at udpege trusler og muligheder for at sikre og udvikle disse områder.
Arbejdet med udviklingen er foregået siden 2015 og er udført i samarbejde med 22 kommuner og deres lokale museer.

Metoden blev første gang præsenteret for de 22 kommuner ved en workshop på Arkitektskolen Aarhus den 6. april 2017. Herefter blev værktøjet finindstillet og er nu klar til at blive benyttet af flere end de 22 kommuner. 

De 22 kommuner, som har bidraget til arbejdet og hvis kulturmiljøer nu foreligger beskrevet i en rapport er: Tønder Kommune, Thisted Kommune, Morsø Kommune, Vordingborg Kommune, Frederikshavn Kommune, Hjørring Kommune, Svendborg Kommune, Bornholms Regionskommune, Samsø Kommune, Læsø Kommune, Lolland Kommune, Faaborg-Midtfyn Kommune, Lange-land Kommune, Slagelse Kommune, Norddjurs Kommune, Ærø Kommune, Sønderborg Kommune, Aabenraa Kommune, Vesthimmerlands Kommune, Guldborgsund Kommune og Jammerbugt Kommune.

Se Livestream og hør podcast om kulturmiljøer

Se livestream fra vores To Go arrangement om kulturmiljøer. Her blev det blev diskuteret om kulturmiljøernes bygningsarv kan være en god forretning for kommunerne. 

Hør reportagen fra Lyø, som har et ganske særligt kulturmiljø:

Hør reportagen fra Højer ved Vadehavet i Sønderjylland:

 

Den levende bygningsarv 

Projektet er støttet gennem vores filantropiske program den levende bygningsarv. I programmet er der blandt andet fokus på at aktivere vores fælles bygningsarv, så den brugsmæssigt kan følge med tidens udvikling og øge borgernes livskvalitet.

Projektfakta

Kontakt

Eske Møller Projektleder

  • Nyheder

  • Relaterede projekter

{{ title }}

{{ description }}