Eksklusivt hide away i Nordjylland
Hovedvej 507 fra Aalborg. Landevejen skyder tværs igennem en uendelig række af marker, småskove og grønne enge. Mellem landsbyerne Fjellerad og Dollerup passerer man en lille afkørsel. Den synes ikke af noget særligt, og ved man det ikke i forvejen, opdager man heller ikke, at der gemmer sig noget særligt. Men det gør der. Her ligger nemlig Lindenborg Slot, som skjuler sig bag en lille skov og ligger på kanten af en ådal.
Midt på en borgø og omgivet af dybe, vandfyldte grave troner den kridhvide og karakterfulde herregård, som i næsten 250 år har tilhørt familien Schimmelmann. I dag står slottet med de spidse, blytækte tårne uden anvendelse. Egentlig skulle man tro, at beliggenheden højt i Himmerland ville være en hæmsko for nye forretningsmuligheder på den nordjyske herregård, men måske er det lige omvendt. For afsondretheden viser sig måske netop at være en fordel. Således har man på Lindenborg sat gang i en ambitiøs restaurering og netop indgået en aftale med Realdania om at udvikle jagtslottet til eksklusivt hide away. Resultatet står klart i 2012.
Eksklusiv udlejning i Himmerland
"Udgangspunktet var et slot, som langsomt forfaldt, som ingen egentlig ønskede at bo i, og som betød en årlig udgift på en halv million kroner. Bare for at bevare bygningernes tilstand status quo", siger Henrik Thorlacius-Ussing fra godskontoret i Arden. Han er administrator for Den Schimmelmannske Fond, der ejer slottet, og direktør for Lindenborg Gods A/S.
Det har længe været klart, at en langsigtet bevaring af stedets kulturhistoriske værdier krævede en ny funktion for Lindenborg Slot, som traditionelt har været brugt til jagt og selskabelighed og kun i perioder været fast beboet. Fondens bestyrelse satte derfor en gruppe forskellige mennesker sammen for at diskutere mulighederne - Inge Corell fra Havreholm Slot, Søren Kragelund fra Fårup Sommerland, Elisabeth Svendsen (født Schimmelmann), som er formand for Den Schimmelmannske Fond, og Henrik Thorlacius-Ussing selv. Konklusionen blev udvikling af en forretningsplan, der satser på meget eksklusiv udlejning til gæsten, som ønsker det rolige og det uforstyrrede. Det kunne være politikere eller top-erhvervsfolk med behov for at mødes uden for offentlighedens søgelys. Projektet tænker herregårdens historie ind i fremtiden og gør samtidig en dyd ud af herregårdens beliggenhed med over 15 kilometer til nærmeste større by:
"På Lindenborg kan man komme væk og finde fred og ro. Men hvis man flyver, tager det ikke lang tid at komme hertil fra København. Og så betyder slottets placering på en borgø, at det er forholdsvist uproblematisk at implementere en sikkerhedsstrategi, som fx. kræves ved visse virksomheds- eller politiske møder. Bygningerne og slotsholmen kan sikres fuldstændigt mod indtrængen af fx paparazzi, ligesom der kan lægges en diskret sikkerhedszone om hele parken", konstaterer Henrik Thorlacius-Ussing, som med projektet øjner chancen for også at aktivere de 'bløde' værdier på herregården; naturen, kulturhistorien og arkitekturen. Som det er nu, baserer godset al forretning på land- og skovbrug, trælasthandel og savværk, samt udlejning af jagter.
Mødet med en svunden tid
Henrik Thorlacius-Ussing: "Visionen er at bevare de meget betydelige kulturværdier i og omkring slottet på både kort og lang sigt. Det kan vi kun, hvis slottet får en ny funktion på et grundlag, der kan blive økonomisk bæredygtigt med tiden. Med introduktionen af stedet som eksklusivt hide away til fx forhandlinger og strategilægning har vi i virkeligheden fundet en nutidig funktion, der meget ligner den slottet har haft gennem flere generationer".
På Lindenborg får gæsterne en særegen oplevelse, der bygger på stemningen af flere århundreders kulturhistorie og muligheden for at leve sig ind i en svunden tid. Man træder ind i en herregård, der ikke er et hotel, men bærer præg af at være et hjem. Man oplever 'privatheden' og toppen af eksklusivitet, og der er rig mulighed for at udnytte de herligheder, som hører til stedet. I skoven kan man møde råvildt, holde en uforstyrret picnic, eller man kan fange sig en ørred i åen.
Målet er 20-40 skræddersyede arrangementer hvert år. Arrangementer, der alle vil være kendetegnet ved et meget højt serviceniveau til gæsten, som kunne være virksomheden, der vil give sin vigtigste forretningsforbindelse en unik oplevelse, politikere med behov for at gennemføre forhandlinger bag lukkede døre, eller den internationale personlighed, som ønsker at holde nogle dages ferie væk fra alting. I dag findes der intet tilsvarende i Danmark, og internationalt må man for eksempel til Italien, Storbritannien eller Frankrig eller til et nybygget, men historieløst, resort i troperne.
Det tager tid
Henrik Thorlacius-Ussing har undersøgt interessen for Lindenborgs projekt hos målgruppen - et segment man ikke når ved at sætte en annonce i avisen, men gennem netværk og den personlige kontakt. Foreløbig er interessen forsigtigt positiv, men hvad med finanskrisen?
"Hmm, vi er først færdige med projektet i 2012, så mon ikke krisen er løjet af inden da?" Siger han og uddyber: "Og så er det jo ikke ambitionen, at tjene mange penge på projektet. Vi er tilfredse, hvis det løber rundt, og vi samtidig kan sikre de meget betydelige kulturværdier i og omkring slottet."
Finansieringen er endnu ikke på plads, og der skal søges yderligere hjælp hos fondene for at klare restaureringen. I det hele taget byder projektet fortsat på udfordringer:
"Der opstår altid nye og uforudsete udfordringer, når man arbejder med en gammel bygning, og oprettelsen af hele det landskabelige herregårdsmiljø er heller ikke noget man gør på én dag. Det tager tid. Derudover skal hele den kommercielle drift op at stå, og vi skal have tilknyttet de rigtige medarbejdere med de rigtige kompetencer, som kan drive stedet til dagligt. Men får vi det til at lykkes, kan vi generere økonomi til at klare den løbende vedligeholdelse og udvikling af slottet i fremtiden."
Og ikke mindst har projektet potentiale til at sætte gang i en lokal erhvervsudvikling og skabe nye arbejdspladser lokalt i takt med, at der kommer flere aktiviteter på Lindenborg. Med tiden vil man ved slottet også åbne op for enkelte større folkelige arrangementer. "Men lad os nu lige lære at håndtere herregårdens kulturhistoriske værdier først", understreger Henrik Thorlacius-Ussing.
Et sted for rigtige mænd
Lindenborg er bygget, så den ligner en rigtig forsvarsborg. Jagtslottet er opført af rigsråd Corfitz Wiffert og Anne Gyldenstierne i 1583, og i 1762 blev det overtaget af familien Schimmelmann, som igennem talrige generationer har sat sit præg på slottet, fortæller arkitekt Jens Andrew Baumann fra Erik Einar Holms tegnestue. Han leder restaureringen af herregården og har netop lagt sidste hånd på en omfattende bygningshistorisk redegørelse, som formidler projektets restaureringsholdning og redegør for, hvad der bør bevares, så stedets ånd kan bestå. Lindenborg nærmest emmer af karakter og styrke og repræsenterer noget helt særligt i dansk bygningsarv" uddyber Jens Andrew Baumann:
"Herregården er ikke raffineret københavner-rokoko, men et sted, hvor man kommer i gummistøvler og tænder op i pejsen. Samtidig står stedet meget originalt. Vores undersøgelse viser, at hovedbygningen har set ud, som den gør nu i mere end 250 år. Det er meget usædvanligt og skyldes udelukkende, at slottets ejere også har haft andre bopæle", forklarer Jens Andrew Baumann.
Kulturhistorisk korrekt restaurering
Restaureringen af Lindenborg skal være kulturhistorisk korrekt, og det betyder, ifølge arkitekten, at istandsættelsen skal ske, så den stemmer overens med slottets arkitektoniske udgangspunkt og den særlige stemning, der hersker på stedet. Det, der gør Lindenborg til noget særligt, skal bevares. De udførte værdianalyser anviser, hvad der skal passes på, lige fra bærende mure til møbler og malerier. Alt arbejde skal udføres med materialer og håndværksmæssige metoder, der passer sig for et historisk bygningsværk. Det nye, der tilføjes får klare referencer til nutidig bygningskultur, så man let kan aflæse, hvad der er nyt, og hvad der er gammelt. Udfordringen bliver at imødekomme målgruppens ønske om komfort uden at gå på kompromis med bygningens historie.
"I den fredede hovedbygning kan vi ikke tillade os så meget. Her er der sket meget lidt over årerne, og der er ikke særlig langt ind til bygningens kerne. Rumfordelingen skal bevares, bygningen restaureres nænsomt og det originale møblement, som har tilhørt Schimmelmann-familien, skal sættes i stand, så det fortsat kan indgå i helheden. I nordfløjen, som ikke er fredet, er vi allerede i gang med at fjerne de moderniseringer, der er kommet til i 1960erne; nyere parketgulve og celotex-plader for eksempel. Vi fjerner alle de ikke-originale bygningsdele, før vi går i gang med at omdanne bygningen til dens fremtidige funktion med værelser til gæsterne," siger Jens Andrew Baumann og fortæller, at det indgår som en strategi udelukkende at bruge en fast, men lille gruppe af håndværkere, som kender stedet, er engagerede i projektet og forstår restaureringsholdningen. Den tilgang har man gode erfaringer med på Lindenborg.
Brug er lig med bevaring
Opmålings- og registreringsarbejder, projektering af tagistandsættelsen af nordfløjen, samt en række andre projektarbejder er nu i gang, og i løbet af sommeren bliver indvendige og udvendige arbejder udbudt. Nu er projektet gået ind i 'myndighedsfasen', og der bliver holdt møder med Rebild Kommune, Kulturarvsstyrelsen, brandmyndighederne, samt med sikkerhedskonsulenten, landskabsarkitekten og konstruktionsrådgiveren. Men hvordan forener man alle de forskellige krav fra myndighedernes og rådgivernes side med bygningernes bevaringsværdier?
"Vi tager møderne med myndighederne tidligt i processen og vurderer, hvordan vi kan leve op til de forskellige krav, og hvordan kravene naturligt kan sammenbygges med bygningens karakter. Men vi kommer helt sikkert til et punkt, hvor vi ikke kan gå længere af hensyn til historien og arkitekturen", siger Jens Andrew Baumann.
Og succeskriteriet? "For mig er det, at bygningerne får lov at bestå gennem en bæredygtig funktion. Brug er lig med bevaring. Gør man ingenting forfalder herregården og bliver en økonomisk byrde. For mig er succeskriteriet, at operationen lykkes. At 'patienten' overlever og får nyt liv."
FAKTA
Om Fremtidens Herregård
Realdania iværksatte i foråret 2008 den 5-årige kampagne Fremtidens Herregård, der skal være med til at revitalisere de danske herregårde. Kampagnen skal i samarbejde med herregårdsejere udvikle bud på, hvordan de danske herregårde - i vores tid - kan genindtage en position som dynamoer for udviklingen på landet. Der er afsat 100 mio. kr. til kampagnen.
Det overordnede formål med initiativet er at skabe liv i herregårdenes gamle bygninger for derved at sikre, at herregårdenes bygningsarv og kulturmiljø bevares for fremtiden, samtidig med at der skabes arbejdspladser og dynamik lokalt.
Kampagnen Fremtidens Herregård omfatter to idékonkurrencer, hvor alle landets herregårde har mulighed for at deltage. Den første idékonkurrence er afholdt - her er i alt 20 konceptudviklings- og realiseringsprojekter udvalgt med henblik på etablering af et samarbejde mellem ejerne og Realdania.
Fremtidens Herregård er udviklet og gennemføres af Realdania. Dansk Bygningsarv er sekretariat for kampagnen.