Kvotehuset er en del af et stort udviklingsprojekt; MiniCO2 Husene. Projektet omfatter i alt seks parcelhuse, som hver især illustrerer forskellige aspekter af reduktion af CO2-udledning i hhv. opførelse, drift og vedligeholdelse af et hus.
Kvotehuset fokuserer på beboeradfærd og forbrugsmønstre og undersøger, hvor meget CO2-udledning der kan spares, når beboerne støttes i en mere hensigtsmæssig adfærd, bl.a. ved hjælp af en kvote - en slags budgetkonto - der sætter et klart, lavt mål for den mængde af CO2, som beboerne udleder pr. måned.
Huset arbejder sammen med sine beboere på tre områder i forhold til at reducere CO2-forbruget: Først og fremmest gennem husets arkitektur, hvor funktionerne er placeret rigtigt i forhold til dagslys og solorientering og i forhold til krav om privathed og fællesskab. Dernæst ved hjælp af husets indbyggede teknologi, som monitorerer og giver feedback omkring forbruget af el, varme og koldt og varmt vand, og endelig ved at beboerne frivilligt lægger sig ind under en kvote, der sætter et mål for den mængde CO2, beboerne kan udlede pr. måned.
Midt i huset ligger det såkaldte Klimabælte; en zone, som beboerne passerer mange gange i løbet af dagen. Her sidder husets infoskærm, hvor forbruget af el, vand og varme kan aflæses til alle tider, sammenholdt med dagens og månedens kvote.
Under skærmen sidder husets nødstartsknap, som både i konkret og overført betydning er helt central i Kvotehuset. Hvis familien har overskredet sin energikvote, lukker huset ned. Et tryk på knappen kan imidlertid aktivere alle systemer igen med det samme, men trykket på knappen aktiverer også bevidstheden om, at der er brugt for meget energi, og at det derfor er nødvendigt at ’sætte energi til side’, så der også er til næste måned.
Adfærdspåvirkende parametre
I udformningen af huset er smartere beboeradfærd kombineret med en overordnet vision om at reducere CO2-udledningen. Det betyder, at:
- Kvotehuset sætter en grænse for mængden af CO2, som beboerne kan udlede pr. måned.
- Kvotehuset har en indbygget teknologi, som hjælper beboerne med at slukke lys, varme op og ventilere på de rigtige tidspunkter, og som fortæller om forbrugets aktuelle størrelse.
- Kvotehusets udformning gør det nemmere at spare energi f.eks. via en overdækket udendørs tørregård, der sparer tørretumbling, et viktualierum, der sparer køleskabsplads, og et multimedierum, som giver mulighed for en mere bevidst anvendelse af elektroniske medier frem for den traditionelle centrale placering i dagligstuen.
Besparelser
En slutrapport for Kvotehuset er undervejs (oktober 2019), hvor man kan se reelle opgørelser over en families energiforbrug. Ifølge den livscyklusanalyse, som er udarbejdet sammen med forskere på SBi, vil det være muligt at nedbringe det samlede forbrug af el og varme og de deraf følgende CO2-udledninger ganske betragteligt.
CO2-udledningen fra forbruget af el og varme i løbet af Kvotehusets brugsfase er på henholdsvis 15 og 10 kg CO2/m2/år over en periode på 50 år. For Referencehuset gælder, at de tilsvarende tal er 24 kg CO2/m2/år for den forbrugte el og 13 kg CO2/m2/år for den forbrugte varme.
Materialeforbruget til konstruktionens livscyklus i Kvotehuset er 6 kg CO2/m2/år og dermed lidt højere end Referencehusets tilsvarende (5 kg CO2/m2/år i en periode på 50 år).