x

Kultur som motor for strategisk byudvikling

Pressemeddelelse 7. juni 2017

Der var folkefest i Hjørring, da byen for få måneder siden slog dørene op til Vendsyssel Teater på Banegårdspladsen. Særtog var sat ind fra Frederikshavn, borgerne mødte frem i tusindtal og den regionale tv-station sendte hele weekenden fra indvielsen.

Blogindlæg af adm. direktør Jesper Nygård bragt på danskekommuner.dk den 7. juni 2017

Der var folkefest i Hjørring, da byen for få måneder siden slog dørene op til Vendsyssel Teater på Banegårdspladsen. Særtog var sat ind fra Frederikshavn, borgerne mødte frem i tusindtal og den regionale tv-station sendte hele weekenden fra indvielsen. 

Bygningen er selvfølgelig først og fremmest en cadeau til publikum og det engagerede teaterhold, der i mange år har hhv. set og spillet fremragende teater i en nedlagt skole. Men det nye teaterhus er også et vigtigt led i udviklingen af byens centrum.  

I Hjørring Kommune er man nemlig bevidst om, at Hjørring by med sine knap 26.000 indbyggere er den centrale drivkraft i kommunen, kommunens hovedby. Kommunen har en klar strategi om, at man særligt i byens midte vil koncentrere funktioner, så der sikres liv. Her spiller kulturlivet og teatret en stor rolle. Visionen er, at det styrker hele kommunen, at man har en moderne og levende købstad som samlingspunkt.

Vi kommer nemlig ikke uden om, at folk, både unge og ældre, i stigende omfang søger til byerne. Urbaniseringen er ikke til at stoppe, og derfor har Realdania gennem kampagnen ’På forkant’ siden 2014 støttet 25 kommuner i yderområderne, herunder Hjørring, i at udvikle langsigtede strategiplaner, som skal være med til at sætte gang i den nødvendige omstilling, tilpasning og udvikling. 

I kampagnens afsluttende publikation er en af konklusionerne, at mange kommuner oplever en stigende intern urbanisering, hvor borgerne altså rykker sammen omkring kommunens store byer. I Hjørring by er der eksempelvis kommet 1.000 flere indbyggere siden 2007.

Publikation: Kommuner på forkant
Hjørring er bestemt ikke det eneste sted i landet, hvor man bruger kulturbyggeri som omdrejningspunkt eller motor for forandring og udvikling. 

Odsherred Teater i Nykøbing Sjælland står overfor at skulle bygge ny teatersal på byens hovedgade. Teatret skal fungere som et socialt og kulturelt omdrejningspunkt i en bymidte, der allerede gennemgår en fornyelse – og dermed understøtte Nykøbing Sj. som hovedbyen i Odsherred. Royal Arena i Ørestad i København skal – ud over at lægge plads til koncerter, sportsarrangementer og andre begivenheder - fungere som katalysator for byudviklingen i Ørestad Syd. I Aarhus har man arbejdet bevidst på at omdanne den gamle inderhavn fra industri- og færgehavn til byrum og en del af byens centrum. Dokk1, der både rummer Hovedbibliotek og Borgerservice, er sammen med pladserne omkring bygningen omdrejningspunkt for denne forandring af Aarhus, det største byudviklingsprojekt i byens historie. 

De fire projekter, som Realdania har været med til at finansiere, er alle gode eksempler på, at en kulturbygning – hvis den tænkes rigtigt – ikke blot er et hus med sæder, hvor man kan blive underholdt. Kulturbygninger skaber liv og interaktion, arbejdspladser i restaurations- og turismeindustrien og ikke mindst stolthed hos indbyggerne. Og det kan starte en positiv spiral: Kulturbyggeriet skaber byliv, og netop det øgede liv i byen vil trække flere til, og det vil igen gavne kulturen og kulturbyggeriet.

I Realdania støtter vi ikke kultur som sådan. Vores mission er at øge livskvaliteten for alle gennem det byggede miljø. Så når en kommune inviterer os til et samarbejde omkring et kulturbyggeri, er vores udgangspunkt at se på, hvilken effekt bygningen vil have for byen. 

Det kan være fristende som kommune at tænke, at hvis man blot placerer en kulturbygning et centralt sted, så er alt godt. Sådan er det desværre lang fra. Det kræver, at man lokalt ved, hvad man vil med byggeriet og de omgivende områder, og om ideen i det hele taget er bæredygtig. Er der en sund balance mellem anlægsudgifter, den initiale drift og driften på længere sigt? Det er vigtige overvejelser, så man ikke ender med en bygning, der bare genererer udgifter, og som man ikke har råd til at fylde med indhold.

Og mange gange er det slet ikke et kulturbyggeri, der skal til – fordi byen eller området har andre stedbundne potentialer, der er mere oplagte i forhold til at skabe positiv udvikling. Det er bestemt ikke alle steder, hvor kulturtilbud er den rigtige motor at vælge.

Baseret på den erfaring, vi i Realdania har samlet gennem årene, er mit bedste råd til kommuner, der vil tænke strategisk, identificere de rigtige drivere for en udvikling, og som overvejer et kulturbyggeri:

Start med analyse, forundersøgelse og gennemarbejdede forretningsplaner. Få et godt, solidt og ikke mindst uvildigt grundlag for en strategisk beslutning. Er kundeunderlaget virkelig stort nok? Kan det nu også bygges til den pris? Er forretningsplanen samlet set holdbar? Det kan være fristende at budgettere lige vel lavt, når det kommer til anlægsomkostningerne og driften, men det kan vise sig klogt at være endog meget realistisk. 

Det koster noget at lave et grundigt forarbejde, men det kan i det lange løb vise sig at være en langt bedre investering end at ende med et dyrt byggeri, der aldrig kommer til at leve op til hensigten.