I livets krisesituationer med svær sygdom har de fleste mennesker behov for at få rådgivning og støtte til at komme igennem krisen og videre med livet bagefter. At få en kræftdiagnose er en livskrise, som hver år rammer godt 30.000 danskere, mens hen ved 200.000 lever med sygdommen og følgerne af den. Derfor er der god brug for den vejledning for kræftramte og deres pårørende, som Kræftens Bekæmpelse i mange år har ydet i sine 15 eksisterende rådgivningscentre rundt om i landet.
For at kunne hjælpe flere kræftramte, og helst så tidligt som muligt i
sygdomsforløbet, vil Kræftens Bekæmpelse sammen med Realdania imidlertid nu
kvalificere og opføre syv nye rådgivningscentre for kræftramte og deres
pårørende. Udformningen af de nye rådgivningscentre vil adskille sig fra de
eksisterende centre på en række områder, idet både placering, arkitektonisk
udformning, samt indretning og den måde rådgivningscentrene fremover skal
fungere, vil være ny.
Vision
Direktør i Realdania Hans Peter Svendler (red.: tidligere direktør) fortæller, at intentionen med
realiseringen af de syv centre, som Realdania støtter med 50 millioner
kroner, mens Kræftens Bekæmpelse investerer 100 millioner kroner, er at
skabe et synligt sted i åbne og indbydende rammer:
”Kræftens Bekæmpelse har fundet ud af, at rådgivningen af kræftpatienter
kan forbedres ved at placere rådgivningscentrene i nærheden af
hospitalerne, hvor folk alligevel går til behandling. Placeringen i
nærheden af hospitalerne er vigtig, fordi det betyder, at den syge midt i
en personlig krisesituation ikke skal være opsøgende og finde frem til et
rådgivningscenter, der måske ligger i den anden ende af byen, men lige så
væsentligt er det, at rådgivningscentrene ikke ligner hospitaler, eller
institutioner, men derimod æstetisk og funktionelt signalerer en særlig
funktion og stemning.
Derfor må rådgivningscentret ikke fremstå som lukkede monumentale
bygninger, men skal være åbne og imødekommende. Ideen om et transparent
hus, hvor man kan se hvad der foregår indenfor og få en fornemmelse af
huset, inden man går ind, er meget væsentlig. Vi vil gerne vise med dette
projekt, at arkitektur kan hjælpe med at opretholde livskvaliteten, når man
befinder sig i en svær situation i livet,” siger Hans Peter Svendler.
Også når det gælder rådgivningscentrenes indretning og funktion vil de
kommende syv centre gå nye veje. I stedet for at skulle bestille tid til
rådgivning, er det meningen, at man kommer forbi, når man har behov, og
fremover vil kontakten med en rådgiver komme til at foregå som samtaler i
et fælles køkken-alrum, med en hjemlig stemning, frem for som
konsultationer i kontorer indrettet med formelle kontormøbler. Erfaringer viser nemlig, at man påvirkes af den arkitektur og de rum man opholder sig
i, og det gælder ikke mindst i de kriser, der opstår som følge af alvorlig
sygdom.
Den ændrede brug kræver selvsagt andre fysiske omgivelser og som
inspirationskilde til hvordan rådgivningscentrene kan udformes, peger Hans
Peter Svendler på de engelske Maggie Centre, der opstod på initiativ af
arkitekturkritikeren Charles Jencks, som mener, at bevidst udformning af en
bygning kan bruges til at lindre menneskers krise i forbindelse med sygdom.
Hans kone døde af kræft i 1995 og han bygger således sin viden på
personlige erfaringer. Det er karakteristisk, at de engelske centre tegnet
af verdenskendte arkitekter som Frank Gehry, Zaha Hadid og Richard Rogers
og at de skiller sig ud fra det omgivende hospitalsbyggeri i kraft af
særegen arkitektur og indretning.
Prækvalifikation
Herhjemme skal de syv rådgivningscentre i stedet tegnes af potentielt
kommende verdensstjerner, der skal findes blandt fagets unge arkitekter.
Realdania og Kræftens Bekæmpelse vil således give dem mulighed for at komme
på banen ved hjælp af reelle byggeopgaver og den bagvedliggende idé er, at
få de unge arkitekter til at tænke i humanistiske baner, gennem opgaver med
et klart socialt sigte. Håbet er, at projekterne kan være med til at
revitalisere dansk arkitekturs kendemærke som socialt bevidst.
Hvem de unge arkitekter bliver, afhænger af udfaldet af en
prækvalifikation, som Realdania og Kræftens Bekæmpelse gennemfører i løbet
af sommeren. Unge arkitekter har kun sjældent en lang liste af referencer
at henvise til, og for at blive prækvalificeret skal de i stedet forholde
sig filosofisk til opgaven og beskrive hvad de vil lægge vægt på og hvordan
de vil arbejde med de særlige problemstillinger, der gælder for rådgivning
af kræftramte.
Det er planen, at prækvalificere omkring 10 unge arkitekter og
arkitektfirmaer, der samles på en liste, til brug for de syv byggeopgaver.
Den arkitekt der bliver valgt til en opgave, ryger af listen, mens de der
ikke vinder, bliver stående. Det betyder, at syv ud af de ti arkitekter som
prækvalificeres, får en byggeopgave - stor eller mindre – og, at de
totalentreprenører som byder på opgaven altså ikke kan vælge et vilkårligt
arkitektfirma at samarbejde med, men skal vælge fra listen.
Syv byggeopgaver
Rådgivningscentrene skal etablere i tilknytning til hospitalernes
kræftcentre i Aalborg, Herning, Vejle, Odense, Roskilde, Næstved og Herlev.
Nogle opgaver er små ombygningsprojekter til under en million kroner, som
især handler om inventar og indretning, mens andre er gennemgribende
ombygningsopgaver, og endelig drejer to eller tre opgaver sig om
nybyggerier på 600-800 m2.