Projekt Livsrum skal hjælpe mange flere kræftpatienter og pårørende, og gerne så tidligt i sygdomsforløbet som muligt. Samtidig vil rådgivningscentrenes beliggenhed tæt på sygehusene skabe et tættere samarbejde med sygehuspersonalet. Det handler grundlæggende om, at rådgivningen skal blive mere synlig og mere tilgængelig.
Læs mere om projekterne på hjemmesiden Livsrum.dk Her opdateres løbende med informationer om de enkelte byggeprojekter og om de arkitektkonkurrencer, der skal sikre, at rådgivningscentrene bliver af høj arkitektonisk kvalitet.
Helende arkitektur
Rådgivningscentrene bliver bygget efter et modelprogram, Kræftens Bekæmpelse har udviklet i samarbejde med Realdania. Programmet inddrager den nyeste viden om, hvordan de fysiske rammer påvirker patienters heling og helbred. Grundtanken er, at arkitekturen skal være med til at give patienterne livsmod og inspiration.
Rådgivningscentrene vil adskille sig funktionelt og æstetisk fra et sygehus, sådan at de kræftramte og deres pårørende får ro til at overskue deres situation uden for sygehussystemet. De arkitektoniske rammer skal samtidig indbyde til åbenhed og samvær for at tilgodese det behov, mange har, for at møde ligestillede og dele erfaringer med andre, der har kræftsygdommen inde på livet.
Inspirationen til de nye rådgivningscentre er hentet i de engelske Maggie Centre. De ligger tæt på hospitalernes kræftafdelinger, men adskiller sig tydeligt fra hospitalsarkitekturen med deres egen stærke arkitektoniske identitet, baseret på tryghed, hjemlighed, åbenhed, nærhed og nærvær.
Modelprogram
De nye rådgivningscentre kvalificeres og realiseres med afsæt i modelprogrammet ”Kræftrådgivninger i det 21. århundrede – et overordnet program for rådgivninger i Kræftens Bekæmpelse”, som er udviklet i samarbejde med Realdania.
Kræftrådgivninger i det 21. århundrede
Skov & Landskab, LIFE, Københavns Universitet, har udarbejdet et modelprogram for udearealerne omkring de nye rådgivningscentre. De skal udvikles ud fra samme principper som terapihaver for stressramte.
Modelprogram for terapihaver til fremtidens Kræftrådgivninger
Vi har støttet projektet med 50 mio. kr. Kræftens Bekæmpelse har finansieret 100 mio. kr.
I livets krisesituationer med svær sygdom har de fleste mennesker behov for at få rådgivning og støtte til at komme igennem krisen og videre med livet bagefter. At få en kræftdiagnose er en livskrise, som hver år rammer godt 30.000 danskere, mens hen ved 200.000 lever med sygdommen og følgerne af den. Derfor er der god brug for den vejledning for kræftramte og deres pårørende, som Kræftens Bekæmpelse i mange år har ydet i sine 15 eksisterende rådgivningscentre rundt om i landet.
For at kunne hjælpe flere kræftramte, og helst så tidligt som muligt i sygdomsforløbet, vil Kræftens Bekæmpelse sammen med Realdania imidlertid nu kvalificere og opføre syv nye rådgivningscentre for kræftramte og deres pårørende. Udformningen af de nye rådgivningscentre vil adskille sig fra de eksisterende centre på en række områder, idet både placering, arkitektonisk udformning, samt indretning og den måde rådgivningscentrene fremover skal fungere, vil være ny.
Vision
Direktør i Realdania Hans Peter Svendler (red.: tidligere direktør) fortæller, at intentionen med realiseringen af de syv centre, som Realdania støtter med 50 millioner kroner, mens Kræftens Bekæmpelse investerer 100 millioner kroner, er at skabe et synligt sted i åbne og indbydende rammer:
”Kræftens Bekæmpelse har fundet ud af, at rådgivningen af kræftpatienter kan forbedres ved at placere rådgivningscentrene i nærheden af hospitalerne, hvor folk alligevel går til behandling. Placeringen i nærheden af hospitalerne er vigtig, fordi det betyder, at den syge midt i en personlig krisesituation ikke skal være opsøgende og finde frem til et rådgivningscenter, der måske ligger i den anden ende af byen, men lige så væsentligt er det, at rådgivningscentrene ikke ligner hospitaler, eller institutioner, men derimod æstetisk og funktionelt signalerer en særlig funktion og stemning.
Derfor må rådgivningscentret ikke fremstå som lukkede monumentale bygninger, men skal være åbne og imødekommende. Ideen om et transparent hus, hvor man kan se hvad der foregår indenfor og få en fornemmelse af huset, inden man går ind, er meget væsentlig. Vi vil gerne vise med dette projekt, at arkitektur kan hjælpe med at opretholde livskvaliteten, når man befinder sig i en svær situation i livet,” siger Hans Peter Svendler.
Også når det gælder rådgivningscentrenes indretning og funktion vil de kommende syv centre gå nye veje. I stedet for at skulle bestille tid til rådgivning, er det meningen, at man kommer forbi, når man har behov, og fremover vil kontakten med en rådgiver komme til at foregå som samtaler i et fælles køkken-alrum, med en hjemlig stemning, frem for som konsultationer i kontorer indrettet med formelle kontormøbler. Erfaringer viser nemlig, at man påvirkes af den arkitektur og de rum man opholder sig i, og det gælder ikke mindst i de kriser, der opstår som følge af alvorlig sygdom.
Den ændrede brug kræver selvsagt andre fysiske omgivelser og som inspirationskilde til hvordan rådgivningscentrene kan udformes, peger Hans Peter Svendler på de engelske Maggie Centre, der opstod på initiativ af arkitekturkritikeren Charles Jencks, som mener, at bevidst udformning af en bygning kan bruges til at lindre menneskers krise i forbindelse med sygdom. Hans kone døde af kræft i 1995 og han bygger således sin viden på personlige erfaringer. Det er karakteristisk, at de engelske centre tegnet af verdenskendte arkitekter som Frank Gehry, Zaha Hadid og Richard Rogers og at de skiller sig ud fra det omgivende hospitalsbyggeri i kraft af særegen arkitektur og indretning.
Prækvalifikation
Herhjemme skal de syv rådgivningscentre i stedet tegnes af potentielt kommende verdensstjerner, der skal findes blandt fagets unge arkitekter. Realdania og Kræftens Bekæmpelse vil således give dem mulighed for at komme på banen ved hjælp af reelle byggeopgaver og den bagvedliggende idé er, at få de unge arkitekter til at tænke i humanistiske baner, gennem opgaver med et klart socialt sigte. Håbet er, at projekterne kan være med til at revitalisere dansk arkitekturs kendemærke som socialt bevidst.
Hvem de unge arkitekter bliver, afhænger af udfaldet af en prækvalifikation, som Realdania og Kræftens Bekæmpelse gennemfører i løbet af sommeren. Unge arkitekter har kun sjældent en lang liste af referencer at henvise til, og for at blive prækvalificeret skal de i stedet forholde sig filosofisk til opgaven og beskrive hvad de vil lægge vægt på og hvordan de vil arbejde med de særlige problemstillinger, der gælder for rådgivning af kræftramte.
Det er planen, at prækvalificere omkring 10 unge arkitekter og arkitektfirmaer, der samles på en liste, til brug for de syv byggeopgaver. Den arkitekt der bliver valgt til en opgave, ryger af listen, mens de der ikke vinder, bliver stående. Det betyder, at syv ud af de ti arkitekter som prækvalificeres, får en byggeopgave - stor eller mindre – og, at de totalentreprenører som byder på opgaven altså ikke kan vælge et vilkårligt arkitektfirma at samarbejde med, men skal vælge fra listen.
Syv byggeopgaver
Rådgivningscentrene skal etablere i tilknytning til hospitalernes kræftcentre i Aalborg, Herning, Vejle, Odense, Roskilde, Næstved og Herlev. Nogle opgaver er små ombygningsprojekter til under en million kroner, som især handler om inventar og indretning, mens andre er gennemgribende ombygningsopgaver, og endelig drejer to eller tre opgaver sig om nybyggerier på 600-800 m2.
Kræftens Bekæmpelse har i dag 15 rådgivningscentre og seks mindre satellitter. Centrene er typisk placeret i bykernen og således ikke i umiddelbar nærhed af hospitalernes kræftafdelinger. Samtidig er centrene i stor udstrækning traditionelt indrettet med reception, venteværelse, rådgivningskontorer og grupperum.
Hvert år rammes godt 32.000 danskere af en kræftsygdom, og omkring 200.000 lever med sygdommen eller følgerne heraf.
Kræftrådgivningerne var i 2008 i kontakt med 76.000 kræftpatienter og pårørende.
Læs mere