Rønne Elværk blev opført i 1910-12 og er tegnet af arkitekt Anton Rosen. Anlægget bestod oprindeligt af en maskinhal, en offentlig badeanstalt samt en selvstændig bestyrerbolig.
Elværket er ét af blot to fredede elværker i landet og er så vidt vides det eneste egentlige industrianlæg, som Anton Rosen har tegnet.
Maskinhallen, der rummede de store motorer, er imponerende med over 14 meter til loftet. I 1925 og 1938 blev maskinhallen udvidet med to tilbygninger. Tilbygningerne er tegnet af bygningsinspektør i Rønne H. C. Schou og er udført med stor respekt for Anton Rosens arkitektur, så bygningskomplekset fremstår helstøbt.
Den store bygning - i forhold til småhusene omkring - indpasser sig med sit røde tegltag bedst muligt i omgivelserne. Alle bygninger er opført i blank mur af røde mursten. Vinduerne er sprossede og hvidmalede, og der er ovenlys afsluttet af kviste i de store, markante tagflader. En lille forplads mod gaden med flagstang og hvidt stakit fremhæver bygningens offentlige karakter.
Da elværket blev opført, var det de færreste huse i Rønne, der havde indlagt vand, så den offentlige badeanstalt havde en praktisk funktion og var derfor et samlingssted for byens borgere. I badeanstaltens tagetage er varmtvandsbeholderen, der kunne indeholde 20.000 liter vand, bevaret.
Rosen var i sin samtid en moderne arkitekt, der arbejdede med et personligt udtryk inspireret af internationale strømninger som l'art nouveau og Arts & Crafts-arkitekturen. Som en af få arkitekter herhjemme lykkedes det ham at få opført bygninger præget af denne stil. Rønne Elværk er et af eksemplerne.
Bygningsværket afspejler med sine dekorative elementer i tegl, granit og lokale natursten og små forsiringer på tagrendernes rendejern, at Rosen holdt af det ornamentale og havde sans for den æstetiske behandling af materialerne i fuld forståelse af de nye europæiske bevægelsers målsætning om at føre kunsten i håndværket tilbage til arkitekturen.
Rønne Elværk er således en fornem repræsentant for Anton Rosens arbejde med arkitektur og kunsthåndværk og hans evne til at opføre markante og samtidig funktionelle huse tilpasset den stillede opgave. Rønne Elværk supplerer derved fint Tuborgs administrationsbygning i Hellerup (Rosenhuset), som Realdania By & Byg også ejer, og som ligeledes er tegnet af Anton Rosen.
Elektrificeringen af Danmark
Rønne Elværk er en fortælling om udviklingen af det moderne Danmark. I slutningen af 1800-tallet begyndte udrulningen af elnetværk at tage fart verden over, og i de første par årtier af 1900-tallet blev der opført flere hundrede bynære elværker i Danmark. Rønne Elværk er et sjældent velbevaret eksempel på disse.
Udrulningen af elektricitet faldt sammen med opblomstringen af andelsbevægelsen, og derfor var der i mange år et ønske om at have medejerskab til lokale elselskaber med lokale elværker på lige fod med medejerskab til det lokale mejeri og den lokale brugsforening. Senere blev det teknisk mere effektivt og økonomisk mere rentabelt at have større elværker, der kunne producere og, via højspændingsnettet, transportere elektricitet til mange flere forbrugere.
Restaurering og fremtidig anvendelse
Elproduktionen ophørte omkring 1960, og frem til 2003 blev bygningerne anvendt til maskinværksted. Siden har hallerne været stort set ubenyttede, og indvendigt er slitagen udbredt. Realdania By & Byg udfører en gennemgribende restaurering og transformation af det samlede bygningskompleks.Efter restaureringen skal anlægget indrettes og anvendes til kontorerhverv, udstilling og undervisning. Da der er tale om et fredet anlæg, vil restaureringen sigte mod at energioptimere anlægget inden for fredningens rammer.
Der udføres en LCA-rapport før og efter restaureringen, som understøtter de beslutninger, der træffes i projekteringen af restaureringen og den efterfølgende drift.
