I slutningen af 1800-tallet begyndte udrulningen af elnetværk at tage fart verden over og i de første par årtier af 1900-tallet blev der opført flere hundrede elværker i Danmark. I starten blev elektriciteten skabt af transformatorer, der blev drevet af kul og olie, og elværkerne servicerede mindre samfund og byer helt lokalt. Til at starte med blev elektriciteten først og fremmest brugt til belysning – på gaderne, i offentlige bygninger og i hjemmet. Her erstattede elektriciteten det tidligere gassystem. Udrulningen af elektricitet faldt sammen med opblomstringen af andelsbevægelsen og derfor var der i mange år et ønske om at have medejerskab til lokale elskaber med lokale elværker på lige fod med medejerskab til det lokale mejeri og den lokale brugsforening. Senere blev det teknisk mere effektivt og økonomisk mere rentabelt at have større elværker, der kunne producere og, via højspændingsnettet, transportere elektricitet til mange flere forbrugere.
Rønne Elværks arkitektur og historie
Rønne Elværk blev opført i 1910-12 og er tegnet af arkitekt Anton Rosen. Elværket er ét af blot to fredede elværker i landet og bestod oprindeligt af en maskinhal, en offentlig badeanstalt, der anvendte spildvarmen fra elproduktionen, samt en selvstændig bestyrerbolig. Anlægget blev udvidet første gang i 1925 og siden i 1938, men fremstår arkitektonisk meget harmonisk.
Maskinhallen er imponerende, men fremstår ikke dominerende ift. skalaen af de omkringliggende byhuse, da anlægget er trukket tilbage fra gaden. Mod gaden er der en lille forplads, der markerer indgangen til den tidligere, offentlige badeanstalt. Da elværket blev opført, var det de færreste huse i Rønne, der havde indlagt vand, så badeanstalten havde en praktisk funktion og var derfor et samlingssted for de fleste af byens borgere.
Bygningsanlægget er et godt eksempel på Anton Rosens arkitektur og udtrykker klart mange af hans facetter og kvaliteter som arkitekt, blandt andet et godt greb om helheden, en sikker konstruktiv sans og en skulpturel kraft med velplacerede ornamenter. Endvidere illustrerer bygningsanlægget Rosens fine fornemmelse for dekorativ og konstruktiv anvendelse af gængse og simple byggematerialer.
Rønne Elværk, inkl. badeanstalten, er således en fornem repræsentant for Anton Rosens arbejde med arkitektur og kunsthåndværk og hans evne til at opføre markante og samtidigt funktionelle huse tilpasset den stillede opgave. Rønne Elværk supplerer derved fint Tuborgs administrationsbygning i Hellerup (Rosenhuset), som RDBB også ejer og som ligeledes er tegnet af Anton Rosen.
Restaureringen
Elproduktionen ophørte omkring 1960 og frem til 2003 blev bygningerne anvendt til maskinværksted. Siden har hallerne været stort set ubenyttede og indvendigt i maskinhallerne er slitagen udbredt.
RDBB gennemfører en gennemgribende restaurering af det samlede bygningskompleks, som tager udgangspunkt i en fastholdelse og til dels genskabelse af ejendommens arkitektoniske og funktionelle udtryk og autenticitet, så den i fremtiden kan vidne om en bygningstype, der repræsenterer udviklingen mod elektrificeringen af det moderne Danmark.
Efter restaureringen vil anlægget blive benyttet til kontorerhverv. Badeanstalten, der i dag anvendes til kontor, genskabes ikke som badeanstalt. Men da badeanstalten historisk har været et centralt hus og mødested i byen, tilstræbes det at skabe en ny form for ”byens hus", bl.a. i form af et potentielt offentligt udstillingsområde og ved at genskabe et offentligt haverum, som oprindeligt også var knyttet til badeanstalten.
Da der er tale om et fredet anlæg, vil restaureringen sigte mod at optimere anlægget inden for fredningens rammer. Der udføres en LCA-rapport før og efter restaureringen, som understøtter de beslutninger, der træffes i projekteringen af restaureringen og den efterfølgende drift.
Fremtidig anvendelse
Efter restaureringen bliver partnerskabet Baltic Energy Island (BEI), som bl.a. har DTU som en central aktør, lejer af Rønne Elvæk. Partnerskabet arbejder med udvikling af Bornholm som en ”energiø” med et Power-to-X-anlæg, der omdanner energi fra havvindmøller i Østersøen til brint, der igen kan omdannes til bæredygtige brændstoffer til transportsektoren. BEI vil både anvende bygningerne som kontorlejemål og som ramme om en udstilling af høj kvalitet, der formidler udviklingen af fremtidens grønne energi verden over. BEI vil desuden benytte Rønne Elværk som ramme om National Center for Grøn Energi og som hjemsted for Baltic Energy Forum, der afholder et årligt summit i bygningerne.
På sigt vil Rønne Elværk kunne blive opvarmet af overskudsvarme fra Power-to-X anlægget på Bornholm. På den måde bliver restaureringen og transformationen af Rønne Elværk også en fortælling om grøn omstilling: Fra sort elværk, der meget lokalt producerede el, til rammen om fremtidens energi, der udvikles og bruges transnationalt.
