Bebyggelsen blev opført i årene 1957-60 og fik navnet Kingohusene efter Boligselskabet Kingo, der stod som bygherre.
I folkemunde blev bebyggelsen med de 60 gårdhavehuse imidlertid omtalt som Romerhusene, og dét navn vandt lokal hævd, da husene blev solgt enkeltvis efter opførelsen. Navnet Romerhusene hænger sammen med selve byggestilen, der har rod i gårdhuse fra det antikke Rom, men også i den arketypiske, danske bondegård.
Som en af landets første bygningsfredninger af en større bebyggelse i nyere tid blev Romerhusene og de omkringliggende friarealer fredet i 1987. Fredningen gælder både de enkelte huse og helheden af bygninger.
I 1950'erne var murværk udtryk for bedste danske byggeskik, og til Romerhusenes karakteristiske murværk er anvendt gulflammede maskinsten i et specielt "gotisk" løber-kop-forbandt. Sammen med taget, der er udført i gulflammede vingefalstagsten, giver murværket bebyggelsen et helt særligt ensartet og meget konsekvent gennemført facadeudtryk.Teglstenen til Romerhusene blev produceret af Nivå Teglværk.
Hvis du ønsker at se huset, beder vi om, at du viser hensyn, da huset er udlejet til privat beboelse. Adgang til huset sker kun igennem Realdania By & Byg Klubben.
Jørn Utzon
"Jeg tænker mig til en bygning, og så er den færdig i mit hoved. Dette har jeg kunnet bruge som arkitekt".
Sådan har Jørn Utzon (1918-2008) sagt om sig selv, og hans begavelse var måske netop evnen til at bearbejde den inspiration, han fandt mange steder: Hos sine forgængere og sin samtid, hvor store kapaciteter som Alvar Aalto, Mies van der Rohe og Frank Lloyd Wright inspirerede.
Samtidig rejste Utzon meget, specielt i sine unge år, og fandt inspiration i bl.a. Østen, Nordafrika, USA og Mexico, ligesom han også fandt stor inspiration i naturens former.
Utzons utraditionelle og unikke tilgang til arkitekturen gør hans bygningsværker tidløse, og interessen for hans organiske og holistiske arkitektoniske tænkning inspirerer til stadighed arkitekter verden over.
Rationel, fornuftig og fantasirig
Utzon blev optaget på Kunstakademiet i 1937, hvor han studerede under Kay Fisker og Steen Eiler Rasmussen. Hans arkitektur er af hans samtidige kolleger blevet karakteriseret som rationel, fornuftig og fantasirig og med en klar sammenhæng mellem form og funktion.
Jørn Utzon er verdenskendt for at have tegnet Sydney Opera House, der er en af de mest kendte bygninger i verden. I Danmark er Utzon blandt andet kendt for Romerhusene i Helsingør, Bagsværd Kirke, flere villaer og i samarbejde med sønnen Kim Utzon Paustians Møbelhus på havnen i København.
De sidste år af sit liv tilbragte Utzon på Mallorca, hvor han opførte den berømmede villa "Can Lis" til familien. Utzon modtog som den første danske arkitekt Pritzkerprisen - arkitekturens Nobelpris - og har derudover modtaget Sonningprisen samt adskillige andre hædersbevisninger gennem årene.
Restaurering
Da Realdania By & Byg overtog Romerhuset på Baggesensvej 3, fremstod det i meget original stand. Restaureringen har derfor koncentreret sig om at fremtidssikre bygningen og bringe husets oprindelige kvaliteter frem.
Den tidligere ejer havde på et tidspunkt brudt hul mellem to rum og installeret en brændeovn. Begge dele er nu ført tilbage til udgangspunktet. Ligeså er det garage-'hul', som Utzon oprindeligt havde udstyret husene med, men som mange ejere i tidens løb har valgt at anvende til beboelse.
Den udvendige restaurering har koncentreret sig om at fjerne løst tilkommet, ukorrekt materiale, trimme haven og gennemgå murværk, vinduer og tag.
Inde i huset er samtlige tekniske installationer udskiftet, sætningsskader udbedret, og der er etableret et helt nyt terrændæk med tidssvarende gulvvarme og isolering. Alle gulve på nær bad og teknikrum er forsynet med ny linoleum som ved husets opførelse.
De originale køkkenelementer er blevet restaureret og suppleret med nye, der er udført som de oprindelige. Derudover er både køkken, bad og bryggers forsynet med moderne, stilrene hårde hvidevarer. Badeværelset er desuden blevet forsynet med nye fliser, sanitet og brusekabine - alt sammen udført i en stil, der underordner sig husets stringens og karakter.
Husets CO2-udledning
Huset udleder 11 kg CO2/m2/år over 50 år medregnet materialer til nedrivning, restaurering, bortskaffelse efter 50 år samt drift.
Det er mere end gennemsnittet for Realdania By & Bygs portefølje af restaurerede historiske ejendomme, som i snit forbruger 7,2 kg CO2 CO2/m2/år.
Huset er opvarmet med fjernvarme, men varmetabet gennem de relativt store, fredede vinduer, er relativt stort.