De kalder os Rynkeby

19. maj 2017

Midt i den lille by Mou i Nordjylland ligger Junoparken. Et alment seniorbofællesskab med 12 boliger og et fælleshus. Her leves livet med fællesskab, tryghed og plads til at være sig selv.

Der er dækket op med det helt store morgenbord i Fælleshuset i Junoparken i Mou. Omkring bordet sidder mange af beboerne fra de 12 rækkehuse i Lejerbobebyggelsen og hyggesludrer, mens brød og kaffe går rundt. Huset er som samlingspunkt en del af fællesskabet, men det betyder mindst lige så meget, at der er nogen, der holder øje med en i hverdagen.

“Jeg vil helst sove længe,” siger 92-årige Else. “Men er jeg ikke oppe kl. 9.30, kigger en af naboerne forbi. De skal lige se, om jeg er kreperet.”

De øvrige 11 beboere ved morgenmaden slår en latter op. For bor man i et seniorbofælleskab, hvor den ældste er 94, så er døden noget, man taler om og forholder sig til på en naturlig måde. Som historien om en af de andre beboere, der efter en temmelig våd fest i fælleshuset blev kørt hjem i en trillebør. Han døde to dage senere.

“Men han sagde, at det var en af de bedste fester, han nogensinde havde været med til. Så han døde glad,” siger Kjeld, der bor i Junoparken sammen med hustruen Maren. Kjeld er en af få mænd, der bor i bofællesskabet, hvor de fleste ellers er kvinder og enker. Men det generer ham nu ikke.

“Dem har jeg aldrig haft noget imod,” siger han, mens der rundt om bordet igen bliver grinet og skålet i den dram, der altid hører til den fælles morgenmad.

Ser og lytter man til selskabet, der er forsamlet ved morgenbordet, er det nu hverken døden eller andre tunge emner, der fylder mest. Tværtimod bliver der grinet, talt børn, børnebørn og ikke mindst oldebørn.

Stinne på 94 skal til det seneste oldebarns barnedåb i Aarhus. Hun har nu 11 oldebørn og 13 børnebørn. “Det er dyrt,” siger hun med et glimt i øjet, der gengældes af naboerne og veninderne Else og Nancy.

Fællesskab og tryghed

De tre veninder deler mange interesser, men særligt gymnastik går de op i. En gang om ugen starter Else bilen, og så kører de til et nærliggende ældrecenter for at dyrke gymnastik med andre ældre fra Mou.

“Forskellen på os og de andre gamle, der kommer i bus, er, at de har ondt af sig selv. De sidder og venter på, at nogen skal komme og hjælpe dem. Det gør vi ikke her, her klarer vi os selv,” siger Else.

I det hele taget er beboerne i Junoparken enige om, at man er nødt til selv at være aktiv. Her hjælper det at bo tæt på andre ældre. Bordet rundt tales der om at kigge til hinanden, spise jule- og påskefrokost og feste ved andre lejligheder, have filmklub, spille krolf – en krydsning mellem kroket og golf – på den fælles græsplæne og give hinanden en hånd, når noget skal ordnes.

“De andre i byen kalder os Rynkeby,” siger Grete. “Vi ser efter hinanden, og det er trygt.”

Lilian og Alex, der boede i villa i byen i 51 år, har også deres helt egen grund til at flytte i den almennyttige bolig.

“Der er ingen vedligehold. Sønnen købte vores hus, så der kan vi stadig komme, men nu er vi fri for at skulle rende og passe det,” siger Alex.

Mindre ensomt

Realdanias undersøgelser viser, at ældre, der bor sammen i seniorbofællesskaber, føler sig markant mindre ensomme end tilsvarende ældre uden for bofællesskaberne. Det billede kender Maren, der i sit arbejdsliv var hjemmesygeplejerske.

“Man sagde jo til dem, der sad alene, at de skulle prøve at komme ud, for der kommer jo ikke bare nogen og banker på ens dør. Men de svarede ofte, at det havde de ikke lyst til. Sådan er det ikke her, der er vi mere aktive,” siger hun. Men det understreges også flere gange, at der er – og skal være – plads til at være alene.

Seniorbofællesskabet i Junoparken har ikke nogle faste, nedskrevne regler om, hvordan og hvad man hjælper hinanden med. Men rundt om bordet er der enighed om, at grænsen går ved den personlige pleje. Kommer man derhen, hvor man ikke kan klare sig selv, må det være en kommunal opgave, er der enighed om.

“Det handler jo også om den enkeltes værdighed og om, at vi ikke kan tage ansvar for den slags. Det må der professionelle til,” siger Birte, der er formand for seniorbofællesskabet.

Artiklen er skrevet af Steen Breiner for Realdanias årsmagasin 2016.

Junoparken er ikke et Realdania-projek

Du kan læse mere om vores arbejde for ensomme ældre i Realdania Årsmagasin:

Realdania Årsmagasin 2017: Tema om ældre og ensomhed (side 40-46, hvor du også kan læse et interview med ældreminister Thyra Frank.

{{ title }}

{{ description }}