Nemmere adgang til naturen
I naturen omkring Østerlars er der anlagt trampestier med opholdspladser, så det er blevet nemmere at komme ud i naturen og opleve de landskabelige og kulturhistoriske perler. En flok lokale borgere har simpelthen trampet nogle stier og for-synet skoven og strækninger langs markerne med bedre adgangsforhold. Samtidig har kommunen hjulpet til med at opsætte skilte og pæle, der formidler stierne.
Det har givet beboere og besøgende nye muligheder for at dyrke motion, gå en naturskøn tur samt mødes i det daglige og til særlige begivenheder. Målet er at understøtte bosætning i småsamfundene i landområderne og vise, hvordan man med forholdsvis små midler og i samarbejde med lokale beboere og lodsejere kan gøre det både sundere og mere attraktivt at bo i en lille by på landet.
Byens herlighedsværdi og identitet er styrket
Østerlars er ligesom andre byer midt på Bornholm hovedsageligt boligbyer, hvor borgerne pendler til de nærmeste større byer. Hvis der fortsat skal være beboelse og dagligliv hele året i disse småbyer, og hvis de skal tiltrække nye beboere, er det vigtigt at styrke deres herlighedsværdi og identitet. Samtidig er småbyerne på Bornholm ligesom mange andre landsbyer i Danmark omgivet af landbrug, der afskærer adgangen til naturen, og typisk er det kun få af borgerne, der kender til de lokalhistoriske og landskabelige skatte.
Borgerne har gået forrest i dialogen
Der har været dannet en projektgruppe med repræsentanter fra skoler, borgerforeninger, menighedsråd, lokale kulturelle institutioner og andre foreninger. Projektgruppen har sammen med kommunen og landskabsarkitekter udarbejdet et landskabsprojekt, som danner grundlag for etablering af stier og tilvejebringelsen af information i og omkring byen.
En af erfaringerne fra projektet er, at trampestier er en billig måde for kommunerne at åbne landet på. Udfordringen ligger i at få lodsejertilladelser og finde stiføringen. Dette giver dog også mulighed for frugtbare kontakter mellem kommune og lokalsamfund/ildsjæle. I projektet er der blevet arbejdet med en model, hvor adgangen til jorden ikke tinglyses, sådan at lodsejerne får mulighed for at trække deres tilladelse tilbage.
Dette har gjort det lettere for lodsejerne at sige ja til stier på deres jord og billigere for kommunen, fordi lodsejerne ikke har fået betaling. Det betyder dog også, at man muligvis på et tidspunkt må ændre stiforløbene, hvis en lodsejer trækker sin tilladelse tilbage. Projekterne viser også, at der i landsbyerne findes ”porte til det åbne land”, steder hvor sti og by møder hinanden, og at disse steder har potentiale til at blive nye mødesteder.
