x

Realdania To Go: Sådan løser byerne klimakrisen

Pressemeddelelse 1. februar 2016

Kom til inspirationsmøde, og hør om de mange løsninger, som byer over hele verden tager i brug for at imødegå klimaforandringerne

Realdanias program Byer for mennesker inviterer til et uformelt debatarrangement med fokus på byernes grønne løsninger. 

Kom mandag den 8. februar kl. 15.30-16.30, og hør:

Esben Alslund-Lanthén

Esben er analytiker for Mandag Morgens bæredygtighedstænketank Sustainia og hovedforfatter på Sustainia100, der hvert år beskriver 100 innovative, bæredygtige projekter fra hele verden. I sin præsentation vil Esben fremhæve tendenser og vise konkrete eksempler på, hvordan byer går forrest for klimaet.

Trude Rauken

Trude Rauken er specialrådgiver i ’Byrådsavdeling for Miljø og Samferdsel’ i Oslo Kommune. Trude vil fortælle om Oslos arbejde med at reducere biltrafik, ændre mobilitetsmønstre og reducere eller helt eliminere byens CO2-udledninger fra transport.

Praktisk
Arrangementet afholdes i Realdanias bygning på Jarmers Plads 2 i København, og det er gratis at deltage. Tilmeld dig ved at sende en mail til 
byerformennesker@realdania.dk med navn og evt. organisation.

Download invitationen til Realdanias To Go-arrangement Sådan løser byerne klimakrisen