Københavns Befæstning og Trekroner genopstår som kulturattraktion

I Trekroners kasematbygning kommer de besøgende til at opleve et helt nyt filmrum, hvor billede, lyd og lys smelter sammen og giver en dramatisk oplevelse af Slaget på Reden, der fandt sted i 1801. Der er også etableret en udstilling, der formidler befæstningens historie. I kælderen kan børn og voksne gå på opdagelse med særlige befæstningslommelygter. Lyset fra lygten aktiverer forskellige lyd- og lysinstallationer, der vækker Trekroners tidligere besætning til live. Udenfor kan publikum nyde udsigten indover Københavns skyline. Og hvis man er i besiddelse af en iPhone eller smartphone, kan man hente en nyudviklet applikation, der viser, hvor fx Charlottenlundfort og Vestvolden ligger. Applikationen kan også vise, hvor Eckersberg svingede sine pensler på Trekroner og hvor Slaget på Reden præcis fandt sted. Med lanceringen af Trekroner er revitaliseringen af Københavns nyere Befæstning skudt i gang.

Partnerskabet samarbejder med otte kommuner om udvikling flere lokale projekter i befæstningsringen. Målet er, at Garderhøjfortet åbner i 2011 og Vestvolden i 2012 – begge som fyrtårne med masser af nye oplevelser.

Trekroner åbner for publikum lørdag den 26. juni 2010
Fra lørdag den 26. juni 2010 har offentligheden adgang til de nye oplevelser på Trekroner. Selve besøget på Trekroner er helt gratis, men besøgende skal betale for sejlturen, som DFDS Canal Tours tilbyder. Der er flere daglige afgange fra Langelinie.

Kort om Københavns nyere Befæstning
Københavns nyere Befæstning blev opført efter nederlaget til tyskerne i 1864 for at beskytte hovedstaden. Under 1. Verdenskrig var dens besætning på ca. 50.000 mand. Københavns nyere Befæstning blev nedlagt som forsvarsværk efter 1. Verdenskrig, da teknologien løb fra anlæggene. Enkelte anlæg har dog været i brug indtil for få år siden, bl.a. Ejbybunkeren på Vestvolden som Forsvarets Efterretningstjeneste rømmede i 2004.

Partnerskabet bag projektet
Det er et partnerskab bestående af Realdania, Kulturarvsstyrelsen og Skov- og Naturstyrelsen, der har taget initiativ til at revitalisere Københavns nyere Befæstning. Der er afsat 175 millioner til at istandsætte bygninger og til at gøre befæstningen tilgængelig for offentligheden. Herudover har Partnerskabet også afsat midler til etablering af skoletjeneste, sundhedsaktiviteter, formidling og indsamling af historisk viden.

FAKTA

Citater fra Partnerskabet

Kulturarvsstyrelsen

”Københavns Befæstning er en kulturskat, som gemmer på et stykke enestående danmarkshistorie. Søfortet Trekroner er en unik perle i den store befæstningsring, og der venter de besøgende en stor oplevelse,” udtaler direktør i Kulturarvsstyrelsen, Steen Hvass.

Realdania

”Projekt Københavns Befæstning udvikler og skaber nyt liv i de historiske og rekreative områder, der har ligget gemt og glemt i mange år. Befæstningens forter og anlæg er grønne lommer, som borgere i alle aldersgrupper skal have glæde af,” udtaler direktør i Realdania, Flemming Borreskov.

Skov- og Naturstyrelsen
”Københavns Befæstning er en perlerække af grønne åndehuller rundt om byen, som bliver lettere tilgængelige for alle. Projektet skaber nyt liv i de gamle forsvarsanlæg" siger direktør i Skov- og Naturstyrelsen, Hans Henrik Christensen.

Om revitaliseringen

Initiativet til revitaliseringen af Københavns Befæstning er taget af Realdania, Skov- og Naturstyrelsen og Kulturarvsstyrelsen, der via et partnerskab realiserer projektet.

Partnerne har afsat 175 millioner kroner til projektet og tanken er, at de involverede kommuner med flere vil bidrage med yderligere investeringer, engagement og aktiviteter både lokalt og regionalt.

Det storstilede projekt giver befæstningen tilbage offentligheden og de tilhørende bygningsværker og naturarealer skal derfor sikres, renoveres og udvikles, så de bevares for eftertiden.
  

Om Københavns nyere Befæstning

Københavns Befæstning er et af Danmarkshistoriens største anlægsarbejder. Befæstningen blev anlagt i 1800-tallets sidste halvdel og var en hjørnesten i dansk forsvar i en menneskealder.  Befæstningen består af søforter, landforter, et oversvømmelse anlæg og den 14 kilometer lange Vestvold.

Igennem otte år var gennemsnitlig ca. 2.000 arbejdere fast beskæftiget med at bygge befæstningen. Især Vestvolden var en enorm arbejdsplads. Voldens forsvarssystem vakte international opsigt for sin konstruktion og blev kendt i udlandet som "den danske front". Selve befæstningsanlæggene i den nye befæstning blev bygget af beton, og formentlig udgjorde befæstningen indtil da ét af de største betonbyggerier i verden.

Da 1. Verdenskrig brød ud, blev Københavns Befæstningen gjort kampklar. Mere end 50.000 mand blev indkaldt. Men Københavns befæstning kom aldrig i kamp, da det lykkedes Danmark at holde sig neutral under krigen. I 1920 blev landbefæstningen nedlagt, og i 1922 nedlagde man også de ældste dele af søbefæstningen.

Indtil 1960’erne var der ikke offentlig adgang til mange af anlæggene, der langsomt groede til. Med tiden blev opmærksomheden på fæstningen som naturressource og grønt område større og større, og der kom også fokus på stedet som et kulturhistorisk monument.

Om Trekroner

Det første søfort med navnet Trekroner lå 200 meter nordvest for det nuværende søfort og fungerede fra 1713 til 1731.

I en periode blev søfortet benyttet som karantænestation for mennesker med smitsomme sygdomme. Under Københavns brand i 1728 blev byens kriminelle anbragt på Trekroner, så de ikke kunne stikke af.

I 1787 begyndte man at bygge det nuværende Trekroner, men søfortet nåede ikke at stå færdigt, før Englænderne angreb i 1801.

Søfortet Trekroner blev løbende udbygget og moderniseret og blev dermed også en vigtig brik i Københavns nyere Befæstning. Søfortets opgave var at sikre, at fjendens flåde ikke kunne sejle ind i Københavns havn.

Under 1. Verdenskrig var Trekroner bemandet med 750 soldater. Trekroner var desuden bestykket med et stort antal kanoner. Krigen tydeliggjorde, at det forsvarssystem som Trekroner var en del af nu var forældet, og Trekroner blev nedlagt som søfort i 1922.

I 1934 blev Trekroner købt af Københavns Havnevæsen, der lejede det ud til soldaterforeningen “Kystartilleriforeningen”. Der blev etableret restaurant, revy, biograf og andre forlystelser, og i årene 1934 til 1939 var Trekroner et yndet udflugtsmål for københavnerne.

Under 2. Verdenskrig blev Søfortet Trekroner brugt af tyskerne til indkvartering af soldater. I kasematbygningen er der fortsat rester af et vægmaleri, som forestiller det stortyske rige.

I 1984 købte Statens Bygningsfredningsfond det gamle søfort. Prisen var naturligvis tre kroner.

Befæstningens fremtid

Trekroner er det første af foreløbig tre planlagte fyrtårne, der skal være med til at give Befæstningen et nyt aktivt liv og sikre offentligheden viden, bevægelse og oplevelser.