Fra industri til levende byrum
Tidligere var Aarhus Havn præget af tung trafik, industri og færgehavn, der afskar midtbyen fra havnefronten. Samtidig voksede byens befolkning, hvilket skabte et behov for nye byrum, hvor borgere kunne mødes, bevæge sig og få oplevelser tæt på hjemmet.
Forbindelsen mellem by og bugt
Ombygningen af havnebyrummet har genskabt forbindelsen mellem by og bugt. Den 12.000 kvadratmeter store havneplads er indrettet med boldbaner, løbebane, flytbare træmøbler og store opholdstrin, der leder ned til vandet. Pladsen er skabt med fleksibilitet for øje, så den kan rumme både hverdagsaktiviteter og større events som loppemarkeder, sportsbegivenheder og koncerter. En havnehave med planter fra de danske kyster og springvandet Endless Connection er med til at skabe et grønt og sanseligt miljø ved havnen.
Havnebyrummet er tegnet af Arkitekt Kristine Jensens Tegnestue og tager udgangspunkt i den oprindelige nærhed mellem by og vand. Den sidste del af Aarhus Å er blevet fritlagt, så den igen løber åbent gennem byen og ud i havnen.
Moderne byudvikling
Projektet har åbnet havnen for byens borgere og skabt et nyt mødested, der inviterer til bevægelse, ophold og fællesskab. Byen har fået et robust og fleksibelt byrum, der kan tilpasses efter aktiviteter og årstid. Samtidig har projektet bidraget til klimasikring af Aarhus Midtby og skabt bedre forhold for cyklister og letbanen.
Hvorfor har vi støttet?
Vi har støttet projektet, for at skabe et aktivt byliv, hvor fællesskab og livskvalitet går hånd i hånd med byudviklingen. Transformationen af Aarhus Havn viser, hvordan tidligere industriområder kan omdannes til åbne byrum, der skaber værdi for både mennesker og miljø.
Projektets elementer
Projektet består af flere elementer udover havnebyrummet. Ud til havnebyrummet åbnede Aarhus Kommune i 2015 Dokk1, som er byens centrale bibliotek og borgerservice. Derudover er der bygget Europas største fuldautomatiske p-anlæg, som er beliggende under Dokk1. P-anlægget har plads til 1.000 biler og er opført af vores datterselskab Realdania By & Byg.
Læs mere om p-anlægget:
Baggrund
Som i så mange andre havnebyer har den moderne trafik ændret bybilledet. Der ligger ikke længere en større handelsflåde til, de gamle erhvervshavne er udtjente, og de store arealer kan bruges til nye formål. I 1999 udskrev Århus Kommune en åben byplan-idekonkurrence om netop Århus bynære havnearealer for at få forslag til nye anvendelser.
Der kom ca. 150 forslag, og vinderen blev arkitekt Knud Fladeland med en plan for, hvordan Århus kan udvikle et velfungerende forhold til sin havn samtidig med, at der skabes et centralt og bynært havnerum af højeste arkitektoniske kvalitet. Knud Fladeland afgrænser og definerer inderhavnen med to bebyggede bastioner, en nordlig og en sydlig. Bastionerne indgår i helhedsplanens intentioner om at skabe en sammenhængende vandflade helt frem til byens nye og opstrammede havneplads, og han foreslår Pier 1 helt fjernet.
På baggrund af idékonkurrencens resultat har Århus Kommune udarbejdet en helhedsplan samt en kvalitetshåndbog, der samtidig er kommuneplantillæg for området.
Inderhavnen er en del af den samlede plan for ”De Bynære Havnearealer”, der omfatter hele området fra Marselisborg Lystbådehavn i syd til Den Permanente Badeanstalt i Risskov mod nord. Projektet skal omdanne de indre og de nordlige dele af Århus Havn, der tidligere har været anvendt til traditionelle havnefunktioner, til en ny bydel med boliger, liberale erhverv og institutioner.
