Komparativ analyse af den frivillige bæredygtighedsklasse

I maj 2020 blev et nyt frivilligt element tilføjet i den danske byggebranche. Boligministeren præsenterede den 29. maj den frivillige bæredygtighedsklasse (FBK), som har til formål at fremme bæredygtigt byggeri i Danmark ved at sætte fokus på miljø, totaløkonomi og indeklima. På sigt er det målet at indføre krav om bæredygtighed i bygningsreglementet, og den frivillige bæredygtighedsklasse er startskuddet til dette. Frem til år 2023 fungerer den frivillige bæredygtighedsklasse i en afprøvningsperiode. Den endelige udformning af krav til bæredygtighed i bygningsreglementet bliver således baseret på de erfaringer, som skabes frem mod 2023.

Krav om bæredygtige tiltag og løsninger er heldigvis ikke et nyt fænomen i den danske byggebranche. Certificeringsordninger, som DGNB og Svanemærket, har igennem nyere tid fundet mere og mere indpas hos de danske bygherrer, og et støt stigende erfaringsgrundlag er derfor blevet skabt hos mange af de danske rådgivere, bygherrer og entreprenører. Selv om den frivillige bæredygtighedsklasse ikke forsøger at være en certificeringsordning, er der flere umiddelbart synlige sammenhæng mellem FBK og certificeringsordningernes formål, indhold og årsagen til deres fremgang. Det er derfor et relevant anliggende at undersøge, hvordan den nye frivillige bæredygtighedsklasse er sat op og udspiller sig sammenlignet med de to af de mest anvendte certificeringsordninger i Danmark, nemlig DGNB og Svanemærket. Nærværende rapport og projekt har til formål at undersøge netop dette.

Miljømærkning Danmark og DK-GBC har været inddraget i projektet til løbende kommentering af rapporten.

Vi har støttet rapporten.