Realdania To Go: Arkitekten og indeklimaet

Pressemeddelelse

15. februar 2016

Vær med når der er gå-hjem-møde den 1. marts 2016 om indeklima som arkitektdisciplin, hvor tre forskellige oplæg vil belyse emnet med en historisk, en forskningsmæssig og en tværfaglig vinkel.

Vi ved, at vores adfærd har en stor indvirkning på kvaliteten af vores indeklima. Og da arkitektens opgave er at skabe fysiske rammer om menneskelig adfærd, er det oplagte spørgsmål: Bør et godt indeklima i højere grad begynde hos arkitekterne?

Så kom og vær med, når tre oplægsholdere kommer med hver deres vinkel på arkitektur og indeklima:

Et historiske eksempel
Anne Lene Jørgensen fra Varmings tegnestue vil fortælle om deres erfaringer med renoveringen af Rudersdal Rådhus, der blev opført af Arne Jacobsen og Flemming Lassen i 1942. Rådhuset havde, viste det sig, allerede indeklimaløsninger, der lever op til nutidens klimakrav i byggelovgivningen.
 
Et eksempel fra forskningen
Turid Borgestrand Øien, ph.d- studerende, SBI, fortæller om sin undersøgelse, der tager udgangspunkt i skimmelsvamp og de problemer, der både kan skyldes byggetekniske fejl og uhensigtsmæssig adfærd. Feltarbejdet tager udgangspunkt i en række almene boligafdelinger, som er under renovering.
 
Et tværfagligt eksempel
Anders Lendager fra Lendager Arkitekter er en del af det tværfaglige team af arkitekter og ingeniører, der skal opføre tre familiehuse i Holstebro under overskriften ”Sunde Boliger”. I projektet arbejder arkitekterne med indeklima allerede i skitseringsfasen, ligesom de indgår i tværfaglige samarbejder med adfærdsforskere, ingeniører og håndværkere.

Tid og sted
1. marts 2016, kl. 15:00-17:00
Realdania, Jarmers Plads 2, 1551 København V

Tilmelding
Det er gratis at deltage. Send din tilmelding på mail til KLI@realdania.dk med navn og organisation. Efter kl. 17:00 er du velkommen til at blive til et glas vin og netværke med de andre deltagere.

Download invitation her

Vi glæder os til at se dig!

Lenne Clausen og Lene Wiell Nordberg

Arrangementet er en del af det filantropiske initiativ Et godt indeklima.

{{ title }}

{{ description }}