Fæstningens Materialgård

Anlægget er opført til militær brug i 1740 og frem og indgår i Realdania By & Bygs samling af fredede og bevaringsværdige ejendomme. Projektets fokus har været at demonstrere nye veje for energioptimering i fredede huse.

Realdania By & Byg købte Fæstningens Materialgård af Forsvarets Bygnings- & Etablissementstjeneste for at give det gamle anlæg nyt liv og formål. Samtidig var der i et samarbejde med Kulturstyrelsen opstået et ønske om at gå nye veje med denne ejendom og bringe den ind i debatten om energi og klima. Fæstningens Materialgård skulle være udgangspunkt for et demonstrationsprojekt, hvis hovedformål var at vise, hvordan man kan tænke energirenovering i fredede bygninger.

I 1681 udgravedes Frederiksholms Kanal som et led i udbygningens af Københavns forsvarsværker. Efter anlæggelsen af Vester Vold påbegyndtes straks opfyldningen af arealet indenfor voldstrækningen, og der opførtes en ny materialgård (Fæstningens Materialgård) til servicering af fæstningen.

Den første materialgård er for længst forsvundet grundet ombygning. Den nuværende materialgårds ældste bygning stammer fra 1740. Gennem tiden er flere bygninger løbende kommet til, og idag består anlægget af fire bygningsenheder opført mellem 1740 og 1925.  I midten af anlægget ligger en lille gårdhave med magnoliatræer, roser og kastanjer - haven er ligeledes fredet. Trods det store spænd i alder fremstår anlægget homogent og med store miljømæssige kvaliteter - en oase midt i storbyen. 

Anlægget er i dag indrettet som kontorfællesskab med en fælles kantine. Huset er lejet ud til flere selvstændige erhverv og rummer bl.a. Blox' projekthotel.

Se Realdania By & Bygs øvrige barok-ejendomme

Projektfakta

  • Påbegyndt
  • 2008
  • Afsluttet/forventet afsluttet
  • 2012
  • Anvendelse i dag
  • Lejet ud til erhverv
  • Erhvervet
  • 2007
  • Indviet
  • 2012
  • Fredet
  • 1918
  • Byggeår
  • 1740
  • Partnere
  • Kulturarvsstyrelsen
  • Galleri

  • Arkitekt

  • Restaurering

  • Relaterede projekter

  • Kort

Galleri

Detaljer

Eksteriør

Før restaurering

Historiske billeder

Interiør

Kulturarv og klima-arrangement 2009

Restaurering

Tegninger

Åbent hus 2012

Arkitekt

Arkitekt

Arkitekten for bygningen kendes ikke med sikkerhed, men formodes at kunne være overlandbygmester J. C. Krieger (1683-1755), som var gartner og arkitekt.

Joahn Cornelius Krieger blev i 1711 ansat som kongelig gartner under Frederik 4. og manifesterede sig i 1720'erne som dansk baroks største havearkitekt med ansvaret for anlæggelsen af de toneangivende, franskinspirerede haver. I 1725-31 fungerede Krieger som overlandbygmester, og som arkitekt blev han mest kendt for det italienskinspirerede Fredensborg Slot (1720-32), hvor slot og have udgør en elegant, symmetrisk opbygget helhed. Blandt andre værker af Krieger er bl.a. Odense Slot og Vartov i København.

Fæstningens Materialegård består af fire bygningsvolumner: Materialforvalterboligen, opført i 1740'erne. Magasinbygningen, opført i 1768.Bindingsværkbygningen fra 1748, og Halvtagshusene fra 1819 og 1925. Bygningernes formål er for det meste været praktisk og en del af et militære anlæg, der løbende er blevet ændret efter behov, hvorfor flere af bygninger også må tilskrives adskillige arkitekter, byg- og håndværksmestre. 

Restaurering

Restaurering

Fæstningens Materialgaard blev Realdania Bygs overtagelse i 2007 anvendt som demonstrationsbygning i projektet "Energirenovering i fredede bygninger". Projektet afsluttedes i 2012 og har haft stor international bevågenhed i fagkredse.

Med sine forskelligartede bygninger og tilbygninger opført i et bredt tidsspænd fra 1740 til 1995, og de forskelligartede konstruktionsformer som bindingsværk og helmur, har dette bygningskompleks gjort det muligt at komme bredt rundt om de mange problemstillinger, som en energirenovering i fredede bygninger rejser, og undersøge, hvor langt man kan gå under hensynstagen til disse fredede bygningers særlige forhold.

Projektet omfattede både en analyse- og handlingsdel.

Indledningsvis blev der udarbejdet en såkaldt bruttoliste, dvs. en liste over de energibesparende tiltag, der ville kunne gennemføres, hvis der ikke skulle tages hensyn til bygningsfredningsværdier. Desuden blev der gennemført en kortlægning af bygningskompleksets faktiske energiforbrug og -tilstand. Denne kortlægning var hjulpet godt på vej af Forsvarets Etablissementtjeneste, som i deres tid i huset har målt og noteret husets forbrug.

Dernæst blev opstillet en nettoliste, hvor de tiltag, der måtte fravælges grundet husets fredning, blev frasorteret.

Herefter blev gennemført en energianalyse, der sammenholdt nettolistens forslag til energiforbedrende tiltag med både effekt, indeklima og økonomi. Det vil sige:  
Tiltagets energibesparende effekt i energimængde, tiltagets indeklimamæssige effekt, tiltagets netto-CO2 effekt, og tiltagets simple tilbagebetalingstid ud fra daværende energipriser   

Energianalysen mundede ud i en konkret handlingsplan for energiforbedring af ejendommen, der i forlængelse heraf blev gennemført i ejendommen. Demonstrationsprojektet blev gennemført i et samarbejde mellem Kulturstyrelsen og ejendomsselskabet Realdania Byg, mens Varmings Tegnestue og ingeniørfirmaerne Jørgen Nielsen og Strunge Jensen deltog som eksterne rådgivere.

Relaterede projekter Se alle projekter

Riises Landsted

Mini-CO2 husene: Det foranderlige hus

Havnemesterboligen

Mini-CO2 husene: Fornyelsen

Kort

Frederiksholms Kanal 30, 1220 København K

{{ title }}

{{ description }}