Realdania har bevilget kr. 1.425.000 til gennemførelse af en analyse af huseftersynsordningen. Analysen gennemføres i samarbejde med den uafhængige analyse- og kommunikationsrådgivningsvirksomhed Public Affairs Group.

Ordningen med huseftersyn i forbindelse med ejerskifter har eksisteret i snart 10 år, og blandt huseftersynsordningens interessenter er der generelt enighed om, at ordningen trænger til et eftersyn.

Formålet med det 'serviceeftersyn', som Realdania har iværksat, er dobbelt. For det første skal det gøre status over den nuværende ordning set fra boligejernes synspunkt. For det andet skal resultaterne fra analysen kunne inspirere til eventuelle ændringer, i den måde ordningen er indrettet på – ikke mindst i forhold til tilstandsrapporternes og ejerskifteforsikringens dækningsområde.

Analysen adskiller sig fra tidligere undersøgelser af huseftersynsordningen, idet den tager udgangspunkt i forbrugernes erfaringer. Ved at se ordningen fra et brugerperspektiv opnås en central indfaldsvinkel til en kommende revision.

Analyseprojektet skal bl.a. undersøge og afdække:

  • forbrugernes opfattelser af ordningens nuværende dæknings- og virkefelt
  • forbrugernes ønsker om et større dæknings- og virkefelt for ordningen end det er tilfældet idag
  • forbrugernes opfattelser af de særlige tillægsrapporters rolle og funktion
  • forbrugernes syn på ejerskifteforsikringens rolle og funktion
  • tilliden til huseftersynsordningen samt evt. energimærket og dens aktører generelt – ejendomsmæglere, hussagkyndige mv.

Analysens overordnede spørgsmål er, om huseftersynsordningen nu også dækker det, den skal set med 2005-briller. Indsamlingen af erfaringerne fra de seneste ti år kan herved danne grundlag for en justering af ordningen, så den giver den nødvendige beskyttelse af forbrugerne i de kommende år.

Projektfakta

{{ title }}

{{ description }}