Innovationsprojekter i byggeriet

Innovation i byggebranchen er ofte kendetegnet ved, at der er for få udviklingsressourcer, at innovation sker ustruktureret og tilfældigt, samt at der mangler viden om hvordan innovation gennemføres i praksis. Realdania har derfor igangsat et femårigt innovationsinitiativ, som skal medvirke til at skabe og videreudvikle et aktivt innovationsmiljø i Danmark.

Det femårige innovationsinitiativ har til formål at medvirke til at øge bevidstheden om innovation som en uomgængelig del af praksis i byggebranchen.

Det skal ske ved at skabe åbenhed omkring innovationsmetoder, skabe overblik over finansieringskilder og support til gennemførelse af innovationsprocesser, samt ved etablering af et miljø, hvor virksomheder kan få inspiration og hjælp til prototypeløsninger, test og afprøvninger.

I projektet indgår tre initiativer, der tilsammen skal medvirke til at styrke innovationsmiljøet og fremme innovation i byggeriet. 

Initiativerne fokuserer på tre områder, hvor byggesektoren traditionelt støder på vanskeligheder i innovationsprocessen:


Initiativ 1
Åbne innovationsmetoder til byggeriet.
Dette initiativ har til formål at øge idérigdommen og innovationshøjden i byggeriet. DAC er operatør på initiativet og har udviklet hjemmesiden Innosite.dk. Hjemmesiden er en innovationsplatform, som knytter aktører med behov for innovation sammen med dem, der har gode ideer.

Platformen er åben for aktører inden og uden for byggeriet og gør det muligt for bygherrer og virksomheder at udbyde udviklingsopgaver, udveksle idéer og inspirere til nye innovationsmetoder.


Besøg hjemmesiden
Innosite.dk 

Initiativ 2 Adgang til allerede eksisterende finansieringskilder og support til gennemførelse af innovation.
Dette initiativ har fokus på at skabe bedre adgang til eksterne udviklingsressourcer for de innovative virksomheder i byggesektoren. For at skabe overblik over de mange støtte- og udviklingstilskud, er hjemmesiden Innovationsradar.dk blevet etableret. Hjemmesiden har til formål at hjælpe virksomheder med information om finansieringskilder, ansøgningsprocesser, forretningsudvikling, udvikling af fundingstrategier m.v.

Målet er, at byggeriets virksomheder og aktører bliver i stand til at systematisere og opskalere deres udviklingsindsats til gavn både for dem selv og samfundet bredt.


Besøg hjemmesiden
Innovationsradar.dk

Initiativ 3 Udvikling, afprøvning og dokumentation af bæredygtige løsninger.
Dette projekt har fokus på at hjælpe byggesektorens virksomheder med prototypeudvikling, test og 1:1 afprøvning som led i realisering af udviklingsidéer inden for bæredygtigt byggeri. Målet er at sikre en struktureret afprøvning og en bedre dokumentation af nye løsninger før ibrugtagning i byggeprojekter.

Til at understøtte dette formål er hjemmesiden ”TEST din bæredygtige løsning” blevet etableret. Ideen bag hjemmesiden er at hjælpe virksomhederne på markedet, når de står med et bæredygtigt produkt til byggeriet, der teknisk set er færdigt, men endnu ikke er blevet testet i praksis eller mangler at blive godkendt.


Besøg hjemmesiden
TEST din bæredygtige løsning 

Projektfakta

  • Byggeriet er blandt de dominerende sektorer i dansk erhvervsliv og økonomi. Alt efter hvordan man opgør det, står byggesektoren for 10%-20% af bruttonationalproduktet.

    Innovation og udvikling, som styrker byggeriets produktivitet, vil derfor levere et vægtigt bidrag til den danske produktivitet og konkurrenceevne. 

    Blot 4% af de samlede uddelinger til innovation og udvikling fra de tyve største fonde og tilskudsordninger i Danmark gik i 2010 til virksomheder og projekter i byggesektoren.

    Innovationsinitiativet har blandt andet hentet inspiration fra den amerikanske fond Rockefeller Foundations program ”Advancing Innovation Processes to Solve Social Problems”.

    Læs mere

    Rockefeller Foundations hjemmeside

     

  • Nyheder

{{ title }}

{{ description }}